På grund
"Vi kan ikke lære nogen at undgå at sejle på grund - kun, hvad man kan gøre, når man står på grunden".
Fritz Johansen, skolechef, Sejlklubben "Sundet".
Eneste billede af "Esther" på grund er dette fra Kerteminde. Indløbet foregik normalt - det vil sige med en del fumlen med frem- og bak-håndtaget, men der var vand nok i begyndelsen. Senere sank vandet, og skudens mast hældede en anelse, men ved afsejlingen næste morgen var vandstanden igen høj.
De stedkendte sejlere i Guldborg Sund kan tage "lange ben" i krydsene op og ned ad sundet. Efter søkortet burde der ikke være så meget plads, men det er der. En jysk sejler råbte en gang en fritidsfisker an og spurgte, hvor langt ud fiskeflagene stod. "Ud til halvanden meters dybde", var svaret. En god tommelfingerregel - på eget ansvar.
I mudder på Sletrøn ved Fåborg
Jeg var godt klar over, at der ikke var oceaner af tid, før jeg kom ind på lavt vand. Fyns kyst var tæt på ud for Fåborg i juli 2007, da jeg for langsom motor og selvstyrer fumlede for længe med fok og storsejl på dækket. Da jeg gik agter for at kontrollere kortplotterens vanddybde, satte "Esther" sin lange køl i Sletrøns mudder. Jeg var gået på grund. Slog bak. Det hjalp ikke. Men en påhængsmotor har sine fordele. Den kan drejes. Og ved at trække styrbord og bagbord fik "Esther" gravet en rende i mudderet, som hun kunne sejle baglæns ud ad.
Efter grundstødningen på Sletrøn gik det kvikt mod Skarø Rev.
Grevebroens lumske indsejling
De råbte fra land på Grevebroen ved Strynø, at der kun var få centimeter vand i den retning jeg styrede for at lægge ind bag en fiskerpram på ydersiden af broen syd for indsejlingen. Og de havde ret. Straks gik "Esther" på grund denne julidag i 2007, og belært af samme dags erfaringer fra Sletrøn ved Fåborg vrikkede jeg båden fri med motoren og sejlede ind i bassinet - hvor jeg også gik på grund - denne gang ikke mere, end at "Esther" kunne gøre langsomt fart med gas på maskinen.
Bag broen midt i billedet er der lavt - og afmærket. Strynø.
Fra Alstrup Rev nord for Guldborgbroen er der en køn udsigt ind mod Falster-kystens lave lerskrænter. Den "nød" jeg en solrig augustdag i 2003 på vej fra Svanemøllehavnen efter fem blæsedage i Vordingborg og med en defekt indenbordsmotor.
Brovagten på Guldborgbroen skulle gerne kunne se mit broflag. Derfor ville jeg hale genuaen ned og passere broen for storsejlet alene med en svag brise agten for tværs. Under nedhalingen opdagede jeg ikke, at "Esther" langsomt drev ind på Alstrup Rev, før lette stød røbede kølens møde med en hård sandbund.
Der stod jeg næsten ved målet efter mange dage i skibet fra København. Under turbeskrivelsen, Skanör, kan du læse, at motoren lige kunne køre i kort tid på en enkelt hostende cylinder. Det hjalp ikke noget med propellen vendt til bak. Men Fritz Johansen, Erik Friis og Jan Wennick i Sejlklubben "Sundet" havde lært mig, at man kan vrikke en båd rundt med roret og lade vind i rigtigt satte sejl hjælpe til, når det ikke var muligt at krænge skibet fri af grunden.
Sådan fik "Esther" vendt snuden udad mod sejlrenden, og der blev længere mellem bumpene mod sandbunden En snes host fra Albin-motoren hjalp til. Den flove, beskæmmende situation var løst op. Jeg kunne sejle mod broen for et strakt storsejl en erfaring rigere. Mad og vand var ombord til længere ophold på grunden, hvis vandet sank - for måske atter at stige højt nok til at komme fri senere på dagen eller aftenen.
Et andet godt råd brugte jeg også. At vifte med en tovende til et par forbisejlende. De reagerede dog ikke - hverken den unge, lokale fritidsfisker eller tyskeren i den ældre, smukke træsejler. Søndagssejlere må lære at klare sig selv.
På grund efter 20 meter
I foråret 2003 nåede jeg kun at sejle 20 meter efter søsætningen, før jeg stod på grunden ud for Toreby Sejlklubs søsætnings-kaj. Påhængsmotoren kunne trække "Lille Esther" fri af grunden den gang. Det er der ikke billeder af. Men her ses situationen gentaget af en uheldig sejlerkollega ved søsætningen 17. april 2004. Han så heller ikke de tydelige afmærkninger - røde koste - og sejlede på mudderbanken, hvor især roret satte sig godt fast. Hjælpen kom i robåd med et langt tov, som blev roet i land, hvor stærke mænd trak sejlbåden fri.
