Fiks på fingrene
Ikke alle er lige gode håndværkere, og nogle er længe om at lære det ...
Som søndagssejler vil man jo gerne have, at skibet tager sig hæderligt ud - rent og pænt og holdt ved lige. Sejle skal det også kunne - sikkert og uden uheld, som kunne være undgået, hvis grejet var i orden.
Hidtil har de tekniske uheld kun omfattet motorerne. Mast, rig og skrog har holdt til, hvad skibene blev budt på, og det er ikke så meget.
I forår og sommer 2004 venter der en del slibe- og lak-arbejde, som sikkert kunne være undgået, hvis vinterpresenningen havde været lagt rigtigt på. Det var den ikke. Store vandlommer kunne samles mellem søgelænderet og "tagryggen", som består af fastsurret bom og spilerstage fra kahytsruffet til prædikestolen.
Det var med en førstehåndsoptimisme, jeg konstaterede, at vandet i disse store lommer tilsyneladende var udtørret af forårsblæsten, da "Esther" skulle klargøres fra 1. april. Men . . . der viste sig meget vand i presenningen på styrbords side, og da båden så skulle lænses, må al bagbords-vandet være silet ned i sumpen i den øverste del af den lange udhulede køl. Vandet fossede ud af røret i lang tid. Og nærmere granskning af kahyt og dørk viste spor af fugt og vand.
Nu er det gennemblæst, og skjolderne er tilbage som påmindelse om, at vinterpresenningen skal lægges, så vandet kan løbe af.
Lak opløser engangs-krus
Her er en rigtig gang "fusk og klamp". På billedet ser resultatet af lakeringen med 10% mahogny-bejdse flot ud, og det har da også hjulpet gevaldigt i virkeligheden, men helt professionelt er det ikke. Et vaske-ægte kiks indtraf, da jeg havde hældt lak- og bejdse-blandingen op i et engangs plastickrus. Det stod på kistebænkens lem, da kruset langsomt opløstes af lak-blandingen, som nu flød ud på lemmen. Så måtte man jo gå i gang med at lakere og bruge af den udflydte lak. Sitationen var reddet. Da den vildfarne lak var brugt op, anvendte jeg lak-dåsen til at have lak-blandingen i. Det er klogt.