Lægge til og fra i havne
Det er et flydende skib - ikke en bil på hjul -
du skal have på plads ...
Da min bror Ejvind og jeg i foråret 2002 sejlede hans Albin Viggen fra Herslev i Roskilde Fjord til Svanemøllehavnen, oprettede vi underholdnings-duoen "Knold & Tot", hvis speciale var morsomme havnemanøvrer. Når Ejvind drejede påhængsmotoren den ene vej, drejede jeg roret den anden vej, og det så morsomt ud både i Herslev, Lynæs og Helsingør.
I sommeren 2004 gentog vi forestillingerne - nu i hver sit skib, "Svanen" og "Esther". Vi glemte ofte, at et skib har to ender. Stævn og hæk. Det betød, at stævnen ofte drejede en anden vej, end vi troede, og at vi ikke altid opdagede det, før en behjertet sjæl fik skubbet den fra en kaj eller fra et andet skib. Det lykkedes os også at kollidere med hinanden i Hårbølle Havn - ganske blidt - netop fordi vi begge havde glemt, at et skib også har en stævn, som kan blæse eller drive underlige veje.
Med en fast havneplads, forsynet med stramme side-tove og med agterfortøjningernes længde nøjagtigt tilpasset, kan man bare lade skuden drive frem på pladsen, når stævnen er kommet vel ind blandt de yderste pæle. Denne ordning sløver omhyggeligheden med at lægge rigtigt ind i andre havne, viser erfaringen. "Esther" har derfor været tæt på at vædre nabo-både i Vordingborg og Fakse Ladeplads i juli 2004.
En - sikkert elementær - fidus ved anløb af en kaj, du skal ligge med siden til, er at sikre forfortøjningen først og gå i land fra stævnen med en lang agterfortøjning. Så kan du i ro og mag trække hækken ind til broen, hvis den ikke er med inde ved anløbet eller er drevet eller blæst ud.
I Skanör Havn sled vi med at komme på plads, som om det var en bil-parkering. Motor frem og motor bak. Omsider opdagede vi, at en tovende i land, om en pæl eller til en venlig mand på nabobåden var en god ide. Så var der styr på det. Forhaling er ofte bedre end motormanøvrer.
Da vi havde lært det og lå på pladsen, sank vandstanden, og vi stod på grunden. For at komme fri kunne vi bruge ankeret og motoren. På trods af flittig brug af begge dele, var "Esther" af Nykøbing F. ikke til at rokke.
Erfaringen lærte os, at alle fortøjninger skal være løsnet, før man lægger fra. Det var de ikke. Et solidt tov holdt skibet i modsat retning af den vi ville sejle i. Også elledningen var sat i land. Den faldt i vandet og udløste sikkerheds-relæet på broen.
Endelig på rette plads efter kedelige kiks.
Her inde på kajen i Nykøbing Falster kravlede geniet Søndagssejleren en sommerdag op ad bolværket fra "Esther II" med en tovende for at fortøje og gå på indkøb. Jeg halede tovet ind oppe på kajen - ind og ind, og stod pludselig med hele tovet i hånden. Båden begyndte at drive udad i havnebassinet.
Uden nærmere refleksioner sprang jeg udover kajkanten og landede på skibets dæk med begge fødder og det løse tov i hånden. Da jeg atter lagde til ved kajen, havde jeg husket at gøre den ene ende af tovet fast i båden.