Motorfejl
Hvis motoren sætter ud, kan du bare sætte sejl - eller kan du?
Motorstop er aldrig rart. På en sejlbåd har du imidlertid sejlene at læne dig op ad, hvis det blæser vel at mærke, og hvis der er plads nok i farvandet.
Under sejlads med "Esther II", en 20-fods sejlbåd - i Smålandsfarvandet, røg et tov ind i skruen på den ældre 2-takts Mariner på 9 heste. Så lå jeg der i frisk vind og krappe bølger.
Det lod sig gøre at hale motoren op i cockpittet og få tovet ud. Sikkerhedssplitten var brudt og blev skiftet ud - med et søm. Motoren kom i vandet, og sejladsen gik fint i øsende regn ind til Dybvig Havn.
Dagen efter sejlede jeg til Kragenæs og videre til Bandholm, hvor båden blev fortøjet. Der var ikke tid til mere sejlads. Jeg måtte hjem og på arbejde.
Næste weekend entrede Fruen og jeg det lille skib for at sejle det videre mod Guldborg Sund og Hjelm Strand. Motoren gik fint men trak slet ikke. Jeg kiggede ned i havnen for at få øje på skruevandet.
Skruen var væk.
Det er altid en god ide at sikre sig, at splitter og skruer er fastgjort korrekt - selv under vanskelige forhold i blæst, søer og regn. Så længe, jeg kun sejlede fremad, blev skruen på plads uden split. Men i bak-gearet måtte den jo snurre sig fri.
En ny skrue blev skaffet samme dag i Toreby. Men sejlturen blev ikke det, vi havde tænkt os.
En pæhængsmotor, man kan løfte op i cockpittet er ellers en god ting. Under et motorstop midt mellem Askø og Guldborg Sund - i vindstille - kunne selv en søndagssejler rense tændrørene og få maskineriet op på fuld højde igen.
Operationen foregik uden nerver, fordi jeg hurtigt kunne konstatere, at jeg havde et anker ombord sammen med vand og mad i rigelige mængder, indtil der måske ville vise sig lidt vind at sejle i havn på, hvis motoren ikke kunne repareres.
Som nævnt i turbeskrivelsen fra Århus gik "Esthers" Albin 21-motor i stå efter kort tids anstrengt sejlads i modvind og bølger fra Kaløvig Bådelaug lørdag eftermiddag den 19. juli. Da jeg ikke kendte hverken motor eller båd, reagerede jeg kun på vedholdende klik-lyde fra motoren ved at sætte farten ned. Men omsider døde begge cylindre ud. Der blev stille. Kun vind og bølger hørtes.
Sejlerskolens motorløse gaffelriggede spidsgattere kom mig til hjælp derude i Århusbugten. Det var ikke svært at finde faldene og hale kludene op til en lidt famlende bidevindsejlads. Men det gik fremad, og efterhånden blev sejlene trimmet ganske godt. Der bredte sig straks ved motorstoppet en mærkbar ro og tilfredshed over at være på et sejlskib i jævn til frisk, løjende vind. Under de forhold kan et sejlskib altid komme frem. Også "Esther", der anduvede Marselisborg Marina i en næsten vindstille aften for en genstartet, køligere motor, som siden ikke blev pisket til mere fart, end den kunne tåle.
Motoren - nu på skånekost - trak trofast på vindstille dage fra Endelave til Fyns Hoved, fra Kerteminde til Agersø, over Fakse Bugt og fra Svanemøllen forbi Søndre Røse til Flinterenden, i havne og smalle passager sommeren igennem - indtil det gik galt i Bøgestrømmen på vej mod Kalvehave. Selv en svag modgående strøm satte "Esther" i stå. På laveste blus lykkedes det alligevel at gøre omkring en knob til Farøbroen, hvor der var plads til at krydse for sejl ind til Vordingborg.
Otto Johansen, LF-Marine i Toreby L, er en nøgtern og klog motormand, der nænsomt fik ud af mig, at jeg nok havde glemt at lukke søventilen før og under motorens planlagte standsninger. Ja natten over havde ventilen været åben nu og da.
Den slags søndagssejleradfærd fik en ventil til at ruste fast. Deraf motorproblemerne sidst på sejlturen fra København til Nykøbing F. Et eftersyn i land hos Otto Johansen i vinter viste også, at stempler og stempelringe er slidt ned, og at der ikke er nogen garanti imod en fremskreden, endnu usynlig tæring.
Den gamle Albin fra 1968 kommer ikke ud i "Esther" mere. En ny 6-hestes 4-takts påhængsmotor må klare havnemanøvrerne og de smalle farvande med forkerte vinde. Vindstille kan de lette heste også overvinde. Prøvesejladser i Smålandsfarvandet har vist, at frisk vind og krappe søer i vinkler mindre end bidevind ikke er noget problem selv på moderate omdrejninger.
Derfor kunne min bror og jeg også stole på motoren, da vi den 13. juli 2004 drejede op i vinden ved Guldborgbroen og efter tre timers sejlads i hård vestlig vind fra Kragenæs ville stryge den enlige fok og passere broen for motor.
Jeg startede motoren, der straks gik i gang, og selv gik jeg op på forskibet for at hale fokken ned og hejse broflaget op. Motoren gik i stå. Min bror fik hurtigt ankeret ud, og jeg forsøgte at starte igen. Chokerknappen var ikke skubbet ind efter starten. Motoren havde forspist sig. Efter at knappen var kommet ind, gik den driftssikre Suzuki straks i gang, og vi kom forbi broen og ind i Guldborg Havn. Ejvind havde husket at hale ankeret op forinden.
26. august 2004 var "Esther" sejlklar i Lohals Havn for hjemadgående. Motorolie var påfyldt. Genua og fok lå påspændte hvert sit forstag. Suzukien skulle blot startes ud af havnen. Håndtaget sad fast. Hvorfor nu det. Jeg trak. Intet resultat. Løftede motoren op og kontrollerede, at propellen kunne dreje både i frigear og gear. Altså var motoren næppe brændt sammen. - Vi må nøjes med sejlene, sagde jeg, men Birte gik til havnefogeden for at hente mekanikerhjælp. Imens opdagede jeg en spiralfjeder, som ikke syntes at have nogen virkning, der hvor den sad i starttrækket på motoren. Jeg flyttede den om på den anden side af en spærring. Heureka. Nu virkede starteren. Vi fik sejlet den dag med. Og hvad kan man så lære af det? Hold altid øje med, hvad der sker, når du pusler med motoren - selv under en banal oliepåfyldning.