Kiks med søndagssejleren

I land uden havn

Hvis havnen er fuld, vandstanden for lav, eller der slet ikke er nogen havn, skal du helst kunne komme i land alligevel


Fra familie-sejladsen 2001 stammer dette billede af to søstre, som er ved at gå i land ved Hjelm Strand. Det var lige ved at gå galt. Mudder som kviksand truede med at suge min rare svigerinde i dybet. Der blev noget panik, før hun var hjulpet i gang med at gå i et roligt tempo mod den nære kyst.

Fra "Esther II" er det som regel muligt at komme i land, iført waders. Båden stikker kun 70 cm. De fleste kølbåde skal have omkring 1,30 til 1,60 meter vand for at kunne sejle. Waders findes sikkert i store størrelser, men de hjælper ikke, hvis man ikke kan fylde dem ud.

En oppustelig gummibåd behøver ikke at være stor, og med en fodpumpe behøver den ikke at fylde meget under sejladsen. Andre har en pram eller jolle på slæb. Som sejler har jeg ikke erfaring med denne metode, men min bror har foræret mig en 8 fods pram af halvstiv plastik med årer og det hele.

Sommeren 2004 vil sikkert byde på erfaringer med den lille båd på slæb. Da kommer de her på sitet - forhåbentlig ikke under rubrikken "Kiks".

Til sidens top