Svanemøllen-
Klagshamn
7. august 2003
7. august:
En lille nem tur over Øresund. Det var tanken med Klagshamn-turen,
som så kunne fortsætte til andre svenske havne. Men begynderen
til søs må huske, at farten altid ligger et sted mellem en
fodgænger og en cyklist. Og der er langt til Klagshamn fra Svanemøllehavnen.
Først skal båden pakkes med madvarer, skiftetøj og
eventuelle nye søkort, batterier og andre småting.
Så skal ruten planlægges - i hvert fald undersøges
nøjere, så vi ved, hvad der kan vente forude.
Vi ligger i læ i havnen og får middagsvejrudsigten med på
transistoren, før vi sejler ud for motor i vindstille og blanke
dønninger.
Det er nemt, det her. Hold styrbord om de grønne koste syd på
til Nordre Røse, så undgår du de store jernskibe. Og
pas lige på, når du passerer indsejlingen til København,
både den nordlige og brede til erhvervstrafikken, og Lynetteløbet
syd om Trekroner, som lystfartøjerne skal benytte.
Der inde ligger Byen med skorstene og tårne. Krydstogtskibene ved
Langelinie er tydelige i al deres vælde. Vindmøller på
række afgrænser den østlige horisont. Flakfortet og
Middelgrundsfortet er på plads, og Prøvestenen, Kastrup Lufthavn
og Dragør glider forbi inde mod land. Vi behøver ikke at
sejle helt ned til Drogden Fyr, før vi drejer østover, syd
om Pebeholm og Øresundsbroen og tværs over de to ruter gennem
Drogden og Flinterenden.
Birte vil ikke have genuaen op, før vi er frelste over Flinterenden.
Så vi tøffer videre - nu i jævn vind fra syd - indtil
vi er forbi ruten under Øresundsbroens midterfag og kan hejse genuaen,
den sædvanlige, vi er blevet fortrolige med.
Det går jo godt med kursen til Klagshamn syd for broen plottet ind
på GPS'en. Havnelodsen viser et stort bassin med mange gæstepladser.
På internettet har vi hentet busruter og -tider til Malmø.
Nu skal motoren blot hjælpe os helt ind i havnen. Så er vi
i Sverige.
Men motoren vil ikke starte ude i Øresund, og jeg vil ikke tømme
batterierne for strøm. Vi må gøre, som vi har lært
i Sejklubben Sundets sejlerskole: Sejle ind og lægge til for sejl.
Og det går gelinde med genuaen på bidevind mod gæstebroen.
Ikke engang et bump. Så er vi ved kaj og kan fortøje.
Fra havnen kan man spadsere et par kilometer ad næsset ind til nogle
huse, som er Klagshamn By. Her stopper busserne til og fra Malmö
og Limhamn. De kører ofte - også ud på aftenen og natten.
Havnefogeden siger, at vi sagtens kan låne eller leje et par cykler,
men vi foretrækker at være uafhængige - og gå.
Malmö er blevet en charmerende by gennem de seneste 20 år.
Der er livligt. Cafeer og gågader. Kanalrundfarten kan anbefales
mod abstinenser i land.
3. august:
I dag skilles vore veje en stund, fordi Birte må til København
for at tage en nattevagt. Vi følges til Malmö og tusser rundt
i centrum efter en levnedsmiddelbutik, men det ender med at vi må
tage afsked ved Gustaf Adolfs Torg. Jeg tager bussen mod Klagshamn og
står af i Limhamn for at fouragere.
Ude i skibet er der igen tid til at filosofere. For godt 30 år siden
boede jeg herovre, mellem Malmö og Lund i et par år. Sverige
er blevet muntrere, siden den gang, som om den ideale fordring, svenskerne
pålagde sig selv, er blødt op med mordet på statsminister
Olof Palme i 1987 og den sociale deroute i 1990'erne. Svenskerne skal
ikke leve op til mønstersamfundet og kan vel også tillade
sig at slække på religionen og de verdslige afsavn og spægelser,
den førte med sig. (Siden sejladsen til Klagshamn er udenrigsminister
Anna Lindh blevet myrdet).
|