Svanemøllen-
Klagshamn

7. august 2003

7. august:
En lille nem tur over Øresund. Det var tanken med Klagshamn-turen, som så kunne fortsætte til andre svenske havne. Men begynderen til søs må huske, at farten altid ligger et sted mellem en fodgænger og en cyklist. Og der er langt til Klagshamn fra Svanemøllehavnen.
Først skal båden pakkes med madvarer, skiftetøj og eventuelle nye søkort, batterier og andre småting.
Så skal ruten planlægges - i hvert fald undersøges nøjere, så vi ved, hvad der kan vente forude.
Vi ligger i læ i havnen og får middagsvejrudsigten med på transistoren, før vi sejler ud for motor i vindstille og blanke dønninger.
Det er nemt, det her. Hold styrbord om de grønne koste syd på til Nordre Røse, så undgår du de store jernskibe. Og pas lige på, når du passerer indsejlingen til København, både den nordlige og brede til erhvervstrafikken, og Lynetteløbet syd om Trekroner, som lystfartøjerne skal benytte.
Der inde ligger Byen med skorstene og tårne. Krydstogtskibene ved Langelinie er tydelige i al deres vælde. Vindmøller på række afgrænser den østlige horisont. Flakfortet og Middelgrundsfortet er på plads, og Prøvestenen, Kastrup Lufthavn og Dragør glider forbi inde mod land. Vi behøver ikke at sejle helt ned til Drogden Fyr, før vi drejer østover, syd om Pebeholm og Øresundsbroen og tværs over de to ruter gennem Drogden og Flinterenden.
Birte vil ikke have genuaen op, før vi er frelste over Flinterenden. Så vi tøffer videre - nu i jævn vind fra syd - indtil vi er forbi ruten under Øresundsbroens midterfag og kan hejse genuaen, den sædvanlige, vi er blevet fortrolige med.
Det går jo godt med kursen til Klagshamn syd for broen plottet ind på GPS'en. Havnelodsen viser et stort bassin med mange gæstepladser. På internettet har vi hentet busruter og -tider til Malmø. Nu skal motoren blot hjælpe os helt ind i havnen. Så er vi i Sverige.
Men motoren vil ikke starte ude i Øresund, og jeg vil ikke tømme batterierne for strøm. Vi må gøre, som vi har lært i Sejklubben Sundets sejlerskole: Sejle ind og lægge til for sejl. Og det går gelinde med genuaen på bidevind mod gæstebroen. Ikke engang et bump. Så er vi ved kaj og kan fortøje.
Fra havnen kan man spadsere et par kilometer ad næsset ind til nogle huse, som er Klagshamn By. Her stopper busserne til og fra Malmö og Limhamn. De kører ofte - også ud på aftenen og natten.
Havnefogeden siger, at vi sagtens kan låne eller leje et par cykler, men vi foretrækker at være uafhængige - og gå.
Malmö er blevet en charmerende by gennem de seneste 20 år. Der er livligt. Cafeer og gågader. Kanalrundfarten kan anbefales mod abstinenser i land.

3. august:
I dag skilles vore veje en stund, fordi Birte må til København for at tage en nattevagt. Vi følges til Malmö og tusser rundt i centrum efter en levnedsmiddelbutik, men det ender med at vi må tage afsked ved Gustaf Adolfs Torg. Jeg tager bussen mod Klagshamn og står af i Limhamn for at fouragere.
Ude i skibet er der igen tid til at filosofere. For godt 30 år siden boede jeg herovre, mellem Malmö og Lund i et par år. Sverige er blevet muntrere, siden den gang, som om den ideale fordring, svenskerne pålagde sig selv, er blødt op med mordet på statsminister Olof Palme i 1987 og den sociale deroute i 1990'erne. Svenskerne skal ikke leve op til mønstersamfundet og kan vel også tillade sig at slække på religionen og de verdslige afsavn og spægelser, den førte med sig. (Siden sejladsen til Klagshamn er udenrigsminister Anna Lindh blevet myrdet).