Sikkerhed til søs
Gode råd
Check sikkerhedsudstyret før hver sejlads
Brug en halv times tid på at gå båden igennem.
Lille fartsområde
Lille fartsområde er havne, søer, åer, kanaler
samt inden for 1500 m fra andre kyster
end den jyske vestkyst. I lille fartsområde
skal udrustningen være:
1. 1 sæt årer med tilbehør og en reserveåre.
Dette krav gælder også for lette motorbåde.
2. Øsekar eller pøs.
3. Typegodkendt redningsvest i den rigtige
størrelse til hver ombordværende voksen
eller barn.
4. Lydgivere som foreskrevet i de internationale
søvejsregler.
5. Lanterner.
6. Vandtæt lygte indrettet til signalering
7. Fartøjer med en skroglængde større end
6 m samt alle motorfartøjer skal være
udstyret med en typegodkendt redningskrans
med line.
8. Enhver redningsvest, -krans og -flåde
skal være forsynet med lysreflekterende
materiale.
9. Ankerudrustning.
10. Mindst 1 slæbetrosse med passende
længde og brudstyrke.
Mellemstort fartsområde
Mellemstort fartsområde er uden for lille
fartsområde og dækker en linje fra
Lindesnæs i Norge til Helgoland og
Cuxhaven i Tyskland samt Østersøen og
mellemliggende farvande.
Yderligere udrustning i fartøjer, der anvendes
i mellemstort fartsområde:
1. Typegodkendt redningsflåde.
2. 6 røde håndblus, 6 faldskærmssignaler.
3. Ankerkugle.
4. 2 redningskranse med tilbehør.
5. Kastering med line.
6. Kompas hvis deviation skal holdes inden
for rimelige grænser og være stabil.
7. Typegodkendt radarreflektor.
8. Søkort og nautiske publikationer til fartøjets
sejlområde samt midler til at sætte
en kurs.
9. Håndlod.
10. Lægebogen “Førstehjælp for sejlere” og
en førstehjælpskasse.
11. Pulverslukker eller anden typegodkendt
ildslukker.
12. Sejlbåde skal være udstyret med livliner
eller sikkerhedsseler til samtlige
ombordværende.
13. Værktøjskasse med passende indhold.
For sejlbådes vedkommende en wiresaks
eller nedstryger med HS-klinger.
Stort fartsområde
Stort fartsområde ligger udenfor mellemstort
fartsområde. Yderligere udrustning i
fartøjer der anvendes i stort fartsområde:
1. Kompas med certifikat af klasse A.
2. Ekkolod.
3. Log.
4. Kikkert.
5. Barometer.
6. Sekstant. Ved sejlads inden for 40 sømil
fra kysten kan sekstanten dog udelades.
7. Fornødne fyrfortegnelser.
8. SOLAS typegodkendt redningsflåde.
9. Drivanker egnet til det aktuelle fartøj.
10. Det udvidede sortiment af lægemidler.
Vind og vejr – himmel og hav
Hvert år er over halvdelen af de ulykker og
uheld, der sker for søsportsfolk, helt eller
delvist forårsaget af vejret. Vejret har indflydelse
på al sejlads, og derfor skal du sikre
dig, at vejret er godt nok, inden du sejler ud.
Så vidt muligt skal du også sikre dig, at vejrudsigten
lover godt vejr, så længe sejlturen
varer.
Vejret er et begreb, som omfatter mange
ting: Vindretning, vindstyrke, skyer, sigtbarhed,
nedbør, lufttryk og temperatur. Alt
dette sammen med havets tilstand – d.v.s.
bølgernes størrelse og strømmens retning
og fart, som jo skabes af vejret – bør du
orientere dig om (her ser vi bort fra tidevandsstrømme,
som opstår ved månens og
solens tiltrækning af vandmasserne, og
dermed er periodisk).
I dag er der et tæt internationalt samarbejde
mellem meteorologiske institutter, og
udveksling af observationsresultater sker
lynhurtigt elektronisk. Antallet af målepunkter
er mangedoblet, og med data fra vejrsatellitter
og radar er vejrudsigterne de senere
år blevet meget mere sikre, og de præsenteres
på en mere forståelig måde.
Er vejret godt nok til at sejle ud i?
Om vejret er godt nok til at sejle ud i, kan du
få besvaret ved direkte at iagttage og fornemme
vejret, men lyt også til og se
Danmarks Meteorologisk Instituts (DMI)
vejrmeldinger. Er du i tvivl så bliv i land.
Her
er en oversigt over de muligheder, der er for
at få en vejrudsigt m.m. fra DMI:
Servicetelefonen for vejrinformation på
dansk er: 1853. Her kan du finde:
· Farvandsudsigter
· Vejrobservationer
· Landsudsigt
· Lokaludsigter
· Vejret de kommende dage
Endvidere er der vejrinformation på engelsk
og tysk på telefonnummer: 1854. Hvis
opkald sker fra mobiltelefon skal den have
multitonesignalering (MFT/DTMF).
På den maritime service på Internettet –
www.dmi.dk/vejr – har DMI i samarbejde
med Farvandsvæsenet og Kystinspektoratet
etableret “MARITIM SERVICE” med:
· Farvandsudsigter for alle danske farvande
· Tidevand
· Strømmålinger og strømprognoser for
Øresund og Storebælt
· Vandstandsprognoser der opdateres
hver time
· Vandstandsmålinger fra mere end
30 stationer hvert kvarter
På samme hjemmeside er der under punkterne
“Sejler – vind” og “Sejler – bølger” løbende
opdaterede prognoser for vind og bølger
i danske farvande.
Radiovejrmelding
Vejrmelding med farvandsudsigter, varsler
og observationsliste sendes dagligt kl.
05:45, 08:45, 11:45, 17:45 og 22:45 på langbølge
243 kHz og mellembølge 1062 kHz
(Danmarks Radio).
Check vejret – for en sikkerheds skyld! Hent håndbogen "Værd at vide.."som PDF-fil
Til sidens top |