Dybvig Havn
Det lykkedes at klemme "Lille Esther" ind i hjørnet bag et par tyske sejlere, som beredvilligt rykkede ud, da vi skulle sejle søndag morgen.

Dybvig Havn
Dybvig Havn har ø-idyllen i behold med cykeludlejning - tag en cykel, betal i kassen, og vær hjemme senest 19 - en cafe med solide retter og kun en kilometer til købmand og kro.

Maage
Hættemågen kan ikke stå for en bid kylling i Dybvig Havn.

I VejrĖ Havn
Vejrø Havn 13. juli 2003 - god plads til en lille båd.

VejrĖ

 

Til Fejø og Vejrø

11. - 13. juli 2003

11. juli:
Klokken fem morgen var vejret diset, og solen havde svært ved at bryde igennem fra sin endnu lave position ovre mod Klodskov Nakke ved Hjelm Strand. Jeg skulle til Fejø i den lille polske Siena, som endnu ikke hed "Lille Esther", da tanken om ønskeskibet, en Bandholm 26, var lagt lidt på is. Birte brød sig ikke meget om båden, da jeg i foråret havde printet en smuk samling billeder ud. Fra Fejø kunne jeg hurtigt sejle over til Kragenæs og hente Birte og et par venner, som ville med til Vejrø i weekenden. Det var planen.
Nu var det vindstille inde i Guldborg Sund, hvor jeg sejlede mod tunellens to arme, der rækker ud mod hinanden ved Hjelm Nakke. Her kan strømmen være stærk, men i dag var alt blankt og stille.
Det blev ikke ved. Vinden kom i Smålandsfarvandet, og sejladsen til Fejø blev en fin oplevelse. Det er altid dejligt at finde de rigtige koste, Grønvold S og Stemmetofte N efter at have passeret syd om Ledas Grund. Og Dybvig Havn var repareret med gode pladser uden for selve bassinet. Her fandt jeg et lille hjørne, som ganske vist blev noget mudret ved lavvande, og duften var ikke rar.
Vejrudsigten lovede lovlig meget vind den følgende lørdag, så aftalen over en svækket mobil-forbindelse blev, at "gæsterne" tog færgen til Fejø og ankom til Dybvig Havn og det lille skib lørdag formiddag. Så kunne vi se på vejret og blive på øen, hvis det var for voldsomt.

12. juli:
Vinden suser hen over havnens master og træer, og jeg sidder i en lille 20 fods sejlbåd og kan blot vente på min kone og vennerne for at fortælle dem, at vi ikke kan sejle til Vejrø i dag.
Damerne ankommer alene til fods fra Vesterby. Jens er sat af ved Alderdomshjemmet, griner de. Her kan jeg hente ham og en tung bagage. Men allerede henne hos Minna og Hans Aage, Fejøs sidste købmand, møder jeg ham på trappestenen, og vi får en snak om vind og vejr og trasker ned til havnen og pigernes frokost i det lille cockpit.
Jens' og Jyttes minitelt på græsset ved havnen gør pladsen i båden rigelig til Birte og mig i nat, men først skal vi ud til Andemose. Og vi skal have noget kaffe på "Landbolyst, som også får fornøjelsen af at servere en bedre middag ud på aftenen.

13. juli:
I dag holder vejrudsigten, vinden er løjet af, og vi kan sejle ud mellem de tætte sideafmærkninger og sætte kursen mod Fejø Sletterrevs to bøjer, hvorfra vi drejer NNV op gennem Femøsund mod Vejrø. Der skal mange kryds i den friske vind til, før vi må sande, at vi næppe når til både Vejrø og Kragenæs med dagens vindretning.
Da får Birte den "kætterske" tanke, at vi kan supplere sejlføringen med vores nye 4-takts Suzuki's seks sprælske heste - og det gør vi. Inden længe damper vi ind i Vejrøs rummelige havn og stryger ind mellem pælene og fortøjer - parat til et par frokost-klemmer.
Her er frit og smukt, og damerne vil rundt på øen, mens Jens og jeg nyder udsigten fra den lukkede købmands terrasse.
I havnen ligger kun enkelte skibe, og for sejl stryger et hvidt skib flot gennem indsejlingen og ind på pladsen ved siden af os. Et smukt skib, siger vi i munden på hinanden. Sådan et skib kan vi købe, hvis jeg holder op med at ryge, får jeg sagt. Birte er med på tanken. Det er en Bandholm 26, siger jeg. Men kun er begejstret i dag, hvor hun ser skibet i levende live. Nu er der sået et levedygtigt frø.
Syd på har vi en jævn vind agten for tværs, og det går hurtigt med sejlene oppe på den lette båd. Vi vælger kursen mellem Rågø og Skalø og skal passe meget på, selvom vi kun stikker 70 cm. Vandet bliver ret lyst, og pigerne holder nøje udkig. Vi rider over sandbankerne og er ude i Ståldybets sorte vand. Det går mageligt mod Kragenæs og havnen, hvor jeg siger farvel til gæsterne. Med motor kan det lade sig gøre at stryge til Guldborg og Hjelm Strand endnu i aften, før det bliver mørkt.
Lyset er gult i den lave sol, og vandet er blevet et spejl af himmel og luft. Jeg sejler mod sydbøjen ud for Fejø Avernakke og videre mod Kirkegrundens grønne bøje og finder igen Fejø Sletterrev, Grønvold, Ledas Grund, Vigsø Skal og Argus Grund og får broen op uden ventetid. Et venligt vink til brovagten, så er der slalom ned til Hjelm Strand, hvor båden lægges for svaj ,og waderne bringer mig tørskoet i land til cyklen hjem.