August 2024
To år som formand for Toreby Sejlklub var spændende og tidkrævende. Der blev ikke tid til søndagssejladser, og lysten manglede også. Nu er afløseren på formandsposten heldigvis fundet, men "Esther" står stadig på land og venter på en omfattende restaurering af kahyt og dæk, så hun bliver tæt, når det regner. Nu skriver vi august, og mon ikke den gamle dame bliver stående på land indtil foråret 2025?
28. maj
Ved ophaling af storsejlet var knobet ikke holdbart nok. Faldet faldt så at sige ned, og deroppe hang stumpen. Hvad nu. Skulle jeg undvære storsejlet i resten af sejlsæsonen. Måtte masten ned, før faldet kunne genetableres?
Der viste sig en udvej: "Esther" har to fokkefald, Hvis man nu kunne "vende" det ene, således at storsejlet kunne hæftes på, var problemet løst. Det lykkedes ved hjælp af en midlertidig forlængning af faldet, og efter at begge fokkefald havde været en tur op over salingshornet ved hjælp af sammenbundet kost og bådshage og en dunk terpentin som vægt, når faldet skulle ned på den rigtige side.
24. maj
Ejvind ankom 22. maj til Toreby Sejlklub, hvor "Esther" lå klar ved mastekranen. Nu skulle vi have masten rejst. Den nye kran kan styres i alle retninger fra en fjernbetjening, og i det stille vejr tog det blot en times tid. Så var alle vanter og stag sat. Masten stod oven i købet lige op i luften, og vindex'et sad for en gangs skyld næsten korrekt oppe i mastetoppen. Nede i kahytten kan man ikke overnatte endnu. Jeg har spartlet utætheder og revner i træværket, som skal slibes og males. Hynder og instrumenter venter på den omfattende rengøring og oprydning i ledige stunder.
22. april
Jeg var ikke den eneste, der klagede over mange kølige dage forud for søsætningerne i Toreby Sejlklub 15. og 16. april. Nede i kahytten var der nogenlunde tørt efter vinteren, og bundmalingen kunne indskrænkes til pletter her og der samt en opmaling af vandlinjen. Men ruf og dæk så ikke godt ud. En påsmøring af hvidpigmenteret lud mislykkedes. Derimod blev ruffet slebet og malet. En klog maler i klubben har givet gode råd om kahyt og andet malerarbejde. Det vil tage lang tid i dette forår. Det er en ringe trøst, at firmaet, som er bestilt til at rense kølevandssystemet, har travlt, så alt arbejdet med at få mast og rig monteret ikke er påtrængende lige nu. Jeg kommer ikke ud at sejle foreløbig. I en alder af 78 er savnet ikke så voldsomt som for år tilbage.
I vandet 16. april
Mens søsætningerne forløb lige så smidigt, som vi er vant til i Toreby Sejlklub, hænger der en potentiel trussel over vores omkring 100 aktive sejlere. Guldborgsund Kommune vil ansøge Kystdirektoratet om at anlægge en gang- og cykelbro tværs over havnen. Vi bliver herefter afhængige af to klapbroers muligheder for at åbne, når vi vil ud at sejle. Der er en dialog i gang med projektledelsen, som forsikrer os, at broen ikke vil være til gene for fritidssejlerne. Den tror vi ikke helt på, eftersom åbningstiderne risikerer at blive politisk besluttede og derfor i risiko for besparelser og dermed indskrænkinger. Foreløbig afventer vi i bestyrelsen og i den fælles arbejdsgruppe for sejlklubberne i Guldborgsund Kommune, at Kystdirektoratet modtager ansøgningen - og forhåbentlig afviser broen - måske med henvisning til vandgennemstrømning og hensynet til miljøet i Natura 2000 forvandet.
28. oktober
Det er karakteristisk for sejlsæsonen 2022, at den gamle Bandhom 26 er fotograferet på vej til vinterpladsen i Toreby Sejlklub. Det blev ikke til megen sejlads i den lange og lune sommer. Den nye tjans som formand for Toreby Sejlklub har taget megen tid, og jeg må også indrømme, at et krydstogt - dekadent for en sejler - til Island og Grønland lagde beslag på tre uger af juli. Nu er presenningen lagt over "Esther", og vinterklargøringen venter.
26-29. maj
Rasmus og Christian, mine ældste sønner, var styrmænd og kokke under fire dages sejltur i Rasmus' 39 fods ketch i farvandet nordøst for Stavanger, hvor Rasmus bor med svigerdatter Tone.
Vejr og vind mindede om friske danske aprildage. Enkelte mindre regnbyger, svage till friske vinde fra vest og nordvest, en enkelt dag op til kuling. Drengene styrede sikkert i vind og bølger. Turen blev en oplevelse i godt sømandskab og gedigen kogekunst nede om læ, hvor den gamle redaktør fik anvist soveplads i den rummelige forkahyt.
"Esther" nåede at blive søsat sidst i april. Masten er sat på. De første mindre sejlture i Guldborg Sund er det også blevet til.
I Toreby Sejlklubs blad, Dæmningen, kan du læse om sejlturen ved Stavanger. Hent bladet som pdf.
23. april 2022
Et vældigt lag af sminke - maling - frisker op på den gamle Bandholm 26. Forårsvejret har været nådigt med god tid til at forberede søsætningen den 24. april. Motoren har været i gang efter et grundigt service-eftersyn. Spartelmasse er fyldt i revnerne under ruffet. Fribordet og kahytten har fået grøn og lysebrun maling. Bundmalingen er smurt på med rund hånd.
23. oktober 2021
Efterhånden var der ikke mange dage at tage masten af på. Den nye motoriserede mastekran i Toreby Sejlklub stod parat siden midten af september, men efter første hold bådes optagning 9. oktober skulle kajpladsen nødvendigvis asfalteres, og en ny hammer støbes i beton. Regnvejr udsatte asfalteringen, men det var stadig muligt at færdes på pladsen og køre med mastevognen.
Lørdag morgen var solrig, og man kunne jo altid demontere vanter og stag med undtagelse af de fire undervanter, som alene kan holde masten på plads. Ved kranen var der travlt. Folkene spurgte, om jeg ville til bagefter. Fristelsen var for stor, og "Esther" blev sejlet over. Fjernbetjeningen fungerede perfekt. Nede på båden kunne jeg styre kranen lige hen, hvor den skulle stå. Ganske vist havde jeg glemt et par ledninger, men de holdt, da masten blev svinget ind over kajen - og blev hurtigt løsnet. Næste lørdag, 30. oktober, skal båden på land.
Krigsmagten udstødte et kort hornsignal, da MHV 803 ønskede plads til overhaling. "Esther" trak mod styrbord i overensstemmelse med søvejsreglerne. Det var endnu en sommerdag med op til 20 grader og svag til jævn nordvestlig vind.
Det lykkedes at undgå den værste regn denne fredag formiddag på Guldborg Sund. Et par stille sejlture er det da blevet til i eftersommeren.
Sejlene var ikke trimmede - det ses tydeligt, men de trak alligevel "Esther" med knapt fem knob, desværre ikke på kursen mod Guldborg, hvor vinden stod lige agten ind. Men på en halvvind ud i Smålandsfarvandet kom "suset" og farten - en sjælden oplevelse i denne sommer.
Se en lille film-stump HER - åbner i nyt vindue.
Dybvig Havn med talrige sejlere, som udnytter sensommerens fine weekend-vejr 21. august.
Vinden var væk undervejs mod Dybvig. Flere lokale motorbåde var på weekend-tur. Madpakken bestod af tre tykke skriver rugbrød med ost. Dertil æblecider og røgtobak. Strømmen gik østover med lidt under en knob. På hjemvejen efter en hurtig vending i Dybvig Havn forekom motoren noget buldrende. Det må undersøges nærmere.
23. juli
Den fyldte Dybvig Havn har indført betaling via Harba. Caféen ved havnen kan anbefales. Man kan oven i købet bestille morgenbrød.
Inde på land i Østerby fik vi et gensyn med vores gamle hus på Herredsvej, som stadig passes og plejes af det par, som købte det af os i 1979.
Efter morgenmaden fik vi en lang snak på kajen med den 93-årige "Løg-Ole", som udmærket kendte Sigvald Sørensen, der solgte os huset i 1975. "Løg-Ole" er kendt på Fejø og omegn for sin gode hukommelse fra et langt og aktivt liv. Billedet viser Birte, Ulla og Ejvind på den tilgroede sti mod kirken fra Dybvig Havn.
22. juli
Der er blevet langt mellem sejlturene denne sommer. Juli-vejret har ellers budt på mange gode dage, og alderen trykker kun, når sejlene skal op. En overnatning i Dybvig Havn på Fejø nåede vi i selskab med Ejvind og Ulla, som sejlede foran os ind i en godt fyldt havn. "Maja" fik tilbudt en plads i inderhavnen af flinke folk, der var ved at afsejle, og "Esther" blev med nogen motorkraft mast ind på en lavvandet pæleplads ved yderbroen, som viste sig at blive så lavvandet, at vor gamle dame oplevede et skønhedsfremmende mudderbad ved ebbe.
7. juli
Coronaen er lettet, og museumstoget fra Maribo er ankommet til Bandholm Havn.
7. juli
Sommeren var over os denne søndag, og aftalen med Ejvind og Ulla i Bandholm lød på en kop kaffe i Bandholm havn, når Fruen og jeg var nået frem fra Sakskøbing. Det er jo en rigtig pensionistopgave at sejle en times tid over fladt vand og dreje ind i den rummelige havn og lægge skibet på den sædvanlige plads i yderste bassin.
Ejvind og Ulla råbte os an fra deres sejlklare Bandholm 24, og dagen udviklede sig til både kaffe, frokost, havbad for pigerne, og en fælles sejltur i "Esther" tilbage til Sakskøbing.
Ejvind styrede sikkert ind gennem fjorden. Han var godt tilfreds med igen at være bådejer og med den smule "genoptræning", som motorsejlads i smulte vande og let vind kunne kaste af sig. På billedet ses Ejvinds "Maja" nærmest klubhuset i Bandholm.
Femøs nye havnehus, "Stenbideren", opført af Femø Beboerforening med opholdslokale og cykeludlejning. Huset er indviet 18. juni 2021.
17. juni
Svanen med ungerne vakte mange fotografers interesse ved bådebroen i Femø Havn, kort før vi afsejlede. Heldigt for det, eftersom havnemanøvrerne ellers kunne pådrage sig uheldig opmærksomhed. Vi skulle bakke ud med plads nok til nærmeste båd, men "Esther" rokkede sig ikke af stedet. Fruen havde sikret os mod påsejlinger ved at undlade af fjerne den ene forfortøjning. Nu ordnedes dette, og kort før, vi ville ramme en stor tysker, satte jeg "bremsen" i. Fuld kraft bak - nåh jeg, vi bakkede jo. I sidste øjeblik fik jeg sat "fuld kraft frem", og vi kunne dreje rundt i bassinet og vinke farvel til flinke tyske naboer.
I svag til jævn modvind og op til halvanden knobs modstrøm sejlede vi den smukke omvej til Sakskøbing, vest om Askø med kig ind mod Dybvig Havn, Fejø Kirke og siden Lindholm Rev og Oreby Rende, der endnu savner flere bagbords bøjer.
16. juni
Fra Sakskøbing sejlede vi mod Lindholm Rev og satte kursen mod Fejø Kirke, siden mere nord mod Dybvig Havn og endelig direkte mellem nord- og sydbøjen ved Fejø Sletterrev. Herfra styrer man mod rød bøje og siden direkte til den grønne række af afmærkninger ind i Femø Havn - i dag med flere gode pladser, blandt andre den nemme inderste langskibs ved siden af den tyske udlejningsbåd med flinke folk ombord.
To gode cykler til 70 kr. i leje bragte os ad de kendte veje og stier til østkysten og et havbad til Fruen ved stranden, som vi besøgte første gang i midten af 70'erne - den gang med færge og bil.
Her er skipper med gasten "Thorvald" efter sejlads fra Nykøbing til Sakskøbing. Foto: Birte.
5. juni
Måske bliver sejlturene mellem Nykøbing F. og Sakskøbing inderhavn nogle af årets længste. De ca. 26 sømil rækker jo fra Sakskøbing til Femø og Fejø - og måske tilbage igen, og øerne nord for Lolland bliver hovedmålene for sommerens sejlture.
Vejret var sommerligt med en stedvis frisk østenvind. Jeg havde pyntet lidt på sejlturen ved at montere genuaen parat til ophal i tilfælde af motorstop. Men den trofaste Volvo snurrede som smurt med mellem 4,5 og 5,5 knob alt efter vind og strøm. Birte vinkede fra broen i Guldborg og tog imod, da "Esther" efter femogenhalv time gled ind på pladsen i Sakskøbing.
4. juni
Opholdet i Toreby Sejlklub nærmer sig sin afslutning for sommeren. Det er blevet til et par kortere sejlture nord på mod Hjelm Bådelaug. Guldborg Sund er smukt og afvekslende at sejle i, men der er immervæk to timer og en broåbning, før man er ude i Smålandsfarvandet med øerne Askø, Fejø og Femø inden for en dagssejlads for ikke at tale om havnene på det nordlige Lolland og Sydsjælland.
Endnu er kahytten ikke egnet til kvindeligt selskab. Der skal tætnes her og der, og en våd klud med sæbe synes også påtrængende for ikke at tale om gasapparatet, som mangler både gas og rengøring.
De nødvendige instrumenter, kortplotter og ekkolod fungerer godt nok, mens VHF-radio og rorpindspilot stadig savner strøm. Det kommer nok en dag.
Sømærkerne
Gennem mange år har der hersket usikkerhed, om sømærkerne ad den såkaldte genvej øst om Askø er sat ud i overensstemmelse med angivelserne i søkortet - fra maj til oktober. Nogle år er leveringen af mærkerne forsinket. Andre år er Bandholm Sejlklub for sent ude, idet klubben deler opgaven for Guldborgsund Kommune med Sakskøbing Bådelaug, sådan at Bandholm sætter mærkerne ud, mens bådelauget tager dem ind.
For deltagerne i Toreby Sejlklubs pinsetur til Sakskøbing Bådelaug kan det være en grim overraskelse, når afmærkningen mangler. I år var de på plads med undtagelse af den vigtige østbøje ved Stemmetofte.
Også langs Oreby Rende mellem Lindholm og Sakskøbing Fjord mangler sideafmærkninger, angivet i søkortet. Arbejdsgruppen SIG, Sejlklubberne i Guldborgsund Kommune vil henvende sig til kommune og søfartsmyndigheder for at få virkeligheden til at stemme overens med søkortet.
13. maj
Det skulle blot vare en times tid, da bom og storsejl skulle monteres på "Esther", men vejret drillede med kraftig blæst og tidvis voldsom regn. Desuden skulle et par snore om på den anden side af salingshornene. Problemet blev løst ved hjælp af et reb, bundet fast i en halvt fyldt plastflaske med skurecreme, som efter den del forsøg blev kastet op over salingshornet, således at bomdirken endte agterude. Senere følger de to fokkefald efter samme opskrift, godt hjulpet over af sammenbunden bådshage og kosteskaft.
Storsejlet blafrede larmende i den opfriskende blæst, mens det blev monteret på bom og mast. Mønsteret fra opsætning af masten gentog sig. Uforudsete hændelser tog ekstra tid. Rutinerne sidder der stadigvæk. Tålmodighed er påkrævet.
10. og 11. maj
Omsider oprandt nogle lune dage. Nu blev masten båret ud på græsplænen i Toreby Sejlklub. Vanter, stag og fald kom på plads på de rigtige sider af salingshornene - stort set skulle det vise sig. Og en grå, lun og blæsende dag skulle masten sættes op. Kranen var ledig. Masten blev hejst op. Blæsten tog samtidig til og tvang kran-armen så langt væk fra kajen, at jeg ikke kunne springe ombord, hvis båden skulle følge med ud. I et par timer hang masten således skråt uden mulighed for at tvinge de fire undervanter på plads. Da måtte jeg indse nødvendighedens strategi og lade båden drive ud i bassinet, indtil kranen var "i zenith". Heldigvis hang masten i rette højde. Undervanterne kunne sættes tillige med sidevanter og for- og agterstag. Fem timers stædighed blev belønnet. Og de mange, der tilbød deres hjælp og fik et høfligt nej tak, slap for frustrationerne over, at denne nødvendighedens strategi var timer undervejs, før den bundfældede sig og førte til handling.
9. maj
Vor gode ven, Hans fra Øllebølle, var en flittig debattør i 2020, da vi i de lokale sejlklubber kæmpede for at bevare Kong Frederik IX's Bro i Nykøbing som klapbro. Femern-projektets bagmænd ville svejse broklappen fast, men det lykkedes ikke at overbevise Folketingets Transportudvalg. Hans skrev talrige læserbreve om et vældigt sluseværk, som kunne løfte bådene op over vej og jernbane. Nu i 2021 ville jeg vise ham, hvor uhyggelig gennemsejlingen under broen forekommer - uden mast. Vi sejlede ned mod Nordmands Sand og Marrebæk Skov med kager og cola og øl uden hensyn til broens åbningstider.
Sådan en sejlads uden mast og rig adskilte sig ikke meget fra de senere års pensionist-ture for motor. Men en afklædt og amputeret sejlbåd mangler skønheden og udfordringen og ikke mindst muligheden for at sætte sejl og nå i havn, hvis maskineriet sætter ud.
På vej mod Flatø i den vel afmærkede sejlrende syd for Kong Frederik IX's Bro over Guldborg Sund.
1. maj
Det lune forårsvejr lader vente på sig. Bøgen er ganske vist sprunget ud mange steder, og tulipanerne er godt på vej. Men 10 grader midt på dagen er ikke nok for en forkælet frossenpind, når der skal males og lappes på den gamle "Esther".
Masten ligger stadigvæk godt beskyttet i masteskuret, og der bliver den nok liggende nogle dage endnu. Toreby Sejlklubs yngre medlemmer er allerede parat til sæsonens sejlture. "Esthers" første lille sejlads er planlagt - uden mast - at bestå i en afprøvning af en lukket Frederik IX's Bro i selskab med "slusemesteren" Hans.
April
"Esters" sidste dag på vinterpladsen før søsætningen 17. april. Hun er shinet nødtørftigt op med vand og sæbe. Birte hjalp med en grundig maling af bunden. Det malede træværk holdt godt vinteren over og beviste således, at skønheden i lakeret teak måtte vige, når håndelaget og tiden ikke slår til. Den game Bandholm 26 fra 1968 er ikke en museumsbåd. Hun skal sejles, og så længe, hun holder tæt, sejlene er hele, og motoren stabil, opfylder hun alt, man kan forlange. Det gælder om at holde sig sund og i god form og samtidig sørge for, at "Esther" følger trop. Indtil nu er det lykkedes. Vi ældes og patineres tydeligvis i samme takt, skipper og skib.
Marts
Elgkoen er fotograferet i Lille Vildmose, hvor ca 25 af oprindeligt 20 udsatte elge trives på sletter og i skove. Undervejs mod Øster Hurup og ferielejligheden fik vi kigget på lystbådehavnene i Bogense og Kerteminde. Begge havne er et besøg værd, også som gæstesejler. Kerteminde lagde jeg ind i under sejladsen med den nys indkøbte "Esther" i 2003, godt sulten efter et par dage uden havne fra Aarhus. Også i 2021 var der langt fra de yderste pladser i lystbådehavnen til den frelsende bagerbutik. Tegneren Johannes Larsen, som illustrerede Achton Friis' "De Danskes Øer" boede i Kerteminde, som i dag rummer hans bolig, udvidet til en museum for ham og hans kunst.
Vinter 2020-2021
Med sine skråtstillede master var Mester Benzons toldkrydser, "Argus" hurtigere end de fleste sejlskibe i 1800-tallets sidste år. Vor ven, Peter Flittner, byggede modellen hen over sommeren 2020, og en smuk efterårsdag inviterede han til stabelafløbning.
Vi indfandt os, Birte og jeg, og modtog til vores overraskelse et gavebrev. "Argus" blev vores, og snart stod hun i havestuen, synlig både inde og ude.
Vinteren gik med Covid-19-begrænsninger. Ingen rejser til lunere egne sydpå. Sparsomme familiebesøg. Nede i Toreby Sejlklub stod "Esther" for en gangs skyld under en solid presenning med åbning over cockpittet helt agter og en delvis åben nedgang til kahytten af hensyn til ventilationen. Instrumenter og andet af nogen værdi var bragt hjem.
Vejret i Nykøbing Falster