Logbog til Guldborg

17. september
Sommeren bliver ved. Inde på Frederiksberg Hospital har Fruen travlt, men jeg har ingen hast. I dag skal GPS-forbindelsen til den gamle computer afprøves på en tur til Guldborg.

Klokken 10 lørdag formiddag er kun fiskerne og mågerne aktive. "Esther" sejler ud med GPS-forbindelse til PC'eren i kahytsåbningen, og søkortet over Guldborg Sund flytter sig bag min båds røde markering, efterhånden som motoren hoster mig op gennem sejlrenden.

Vejret er klart. Septembers farver har den lavere sols dybder. Efterhånden kommer enkelte sejlbåde forbi. Senere myldrer motorbådene omkring mig med og uden ubehageligt kølvand. Vinden er så svag, at vandspejlet ellers kun kruses i pletter.

GPS-forbindelsen virker, og computer-skærmen ses nogenlunde i kahytsåbningen, selv om solen skinner på den. Min rute tegnes rødt på søkortet, og et eftersyn i "Det Levende Søkorts" logbog viser en mindre unøjagtighed. Efter kortet skal jeg have påsejlet en række grønne bøjer. Det gjorde jeg ikke.

Men en PC som kortplotter kan varmt anbefales - især i ukendte vande, hvor man kan nærlæse søkortet og skibets position i det.

I Guldborg tager jeg en middagslur og lunter derefter hen på "Lagunen" og bestiller tre stykker smørrebrød. Måske skulle man blive her natten over. Nej. Fortøjningerne løsnes ved halvtre-tiden i den gyldne sol. "Esther" glider ud i det idvand, som snød mig, da jeg lagde ind. Genuaen kommer op, og efter et par timer er jeg fremme ved tunellen - godt tre sømil - det går for langsomt. For at nå frem inden mørket, må motoren trælle.

Efterhånden kan jeg et par af sommerens finske tangoer, og mens jeg sang en af dem ved roret, luskede en lydløs tysker forbi, jeg ikke havde set eller hørt indhente. Han var flink nok til at hilse alligevel.