Forår 2016

Større billeder


Klubstanderen mangler på billedet. Snorene til salingshornene kan sikkert anbringes ved hjælp af en stige. 2. maj. Toreby Sejlklub.


"Esther" sænkes ned til sæson 2018. 22. april.


Næsten parat til søsætning. 20. april.


Ujævnheder og et par helligdage giver lidt liv over malingen.


Sidste centimeter før vandet. 13. april i Sakskøbing.


Haven 1. april.


"Esther 3. april.


4. april fik Birtes båd malet bunden.


5- april er "Esther" parat til maling og slibning at slt det der.

 

Til sidens top

50 året 2018

2. maj - masten rejst

Efter et par voldsomme blæsedage og et helt efterårsagtigt vejr på arbejdernes internationale kampdag var vinden løjet af og skyerne væk i dag. Nu skulle masten kunne rejses. Den lå nymalet med vanter og stag lagt op, så det ikke i år blev nødvendigt at kaste snore og wirer op over salingshornene for at få rigget båden rigtigt.

Det blev til megen klatren op og ned af båden, før masten hang nogenlunde lodret under kranen, og undervanterne kunne sættes. Det lykkedes alt sammen med tålmodighed. Hvilke fejl ville nu vise sig i år? Joh, jeg havde glemt at anbringe snorene til klubstander og gæsteflag i øjerne under salingshornene. Heldigvis kan den nyligt anskaffe stige sikkert nå op, så snorene kan sættes, uden at masten behøver at blive taget ned.

22. april - i vandet

Sommeren kom hurtigere end mange mindes, fra snedriver og is for tre uger siden til de første udsprungne bøgetræer. Vandet er mellem 10 og 14 grader varmt, og her ligger "Esther" i dag på den nye plads - med aftensolen lige ind i kahytten. 

Flere havde motorstop i Toreby Sejlklub, da bådene skulle sejles fra søsætningskajen, og en mand med motorstop behandler man nænsomt. Næste gang er det din tur.

20. april - malet

Tiden og evnerne rakte heller ikke i år til den korrekte renovering af min 50 år gamle Bandholm 26. Alligevel blev arbejdet noget mere omfattende end tidligere år. Det skyldes i høj grad et usædvanligt sommervejr med op til 25 grader og høj sol. Temperaturen er målt til 0,1 grad højere i disse dage i forhold til hele sommeren 2017.

Kahyt og cockpit er malet med lysebrunt og hvidt. Omsider har jeg opgivet at holde liv i maling og lak på teak-kahytten. Nu er fladerne stendøde - og dog - thi ujævnheder og rester af gammel maling og lak, som slibemaskinen ikke fjernede, bevirker for en bebrillet optimist, at fladerne "lever". Sådan skal det forklares.

I farvehandelen fik jeg anbefalet en emaljelak, som ikke skal grundes, da træet jo ikke er slebet helt i bund. På de glatte overflader står den blank og flot - ellers blot blank.

Nede i kahytten ser der stadig rædsomt ud. Det roder, og der er snavset. Men det kan ordnes ude i havnen, når båden forventeligt er sat i vandet hen over middag søndag den 22. april.

For et par år siden skulle søsætningerne i Toreby Sejlklub indledes den 19. april, men de blev udsat en uge på grund af is i havnen. Det risikerer vi næppe i år.

13. april - søsætning

Påhængsmotoren på Birtes lille sejlbåd var prøvet af med held for en uges tid tiden med det lange ben nede i en tønde vand ude på gårdspladsen. I dag startede den i andet ryk, og årets første korte tur fra husbåds-anlægget ud til pladsen ved roklubben skete uden uheld i frisk østlig vind.

Det lykkedes også at fiske de gamle reb op af vandet og anbringe agterfortøjningerne. Et snavset job. En ledig dag henter vi masten i det nye skur og sejler til kranen, hvorefter bom og storsejl monteres. Så er vi sejlklar i Sakskøbing.

I Nykøbing mangler stadig bundmaling, slibning, lakering og mere maling og justering af visse dæks-planker, rælingskarm og vinduesrammer og meget mere.

5- april - pakket ud

Det var ikke en aprilsnar, vi vågnede til 1. april. Sneen var virkelig nok. Den lå tykt overalt - ca. 20-30 cm. Hvor blev foråret af. Det meste af marts var hvid og smuk som en rigtig vinter. Men januar og februar lignede mere efteråret. Vejret er ikke, hvad det har været.

Efter den lyse snedag lagde tågen sig, og den blev liggende til 4. april, hvor temperaturen i solskinnet nåede 14 grader. Skiftet fra kold vinter til lunt forår tog et par dage. Nu begynder det at rykke i det ganle sejlerskrog.

Birtes båd i Sakskøbing fik en gang bundmaling 4. april. Heldigvis havde efterårets spuling af bunden været grundig nok. En enkelt lille dåse sort Hempel rakte, hvis dåsen ikke var væltet i mudderet. Nu hentede jeg en ny i Nykøbing. Så har vi resten til næste år, bortset fra den sjat, der løb ud i posen på vej hjem i bilen. Uheld med det praktiske arbejde er en fast følgesvend, Vær ikke ked af det.

Et held var det til gengæld, at et forsøg i dag den 5. april på at starte motoren i "Esther" i Toreby Sejlklub lykkedes straks ved første tryk på startknappen. Dermed blev opladningen af batterierne efter den lange vinter aflyst denne gang.

Nu er "Esther" pakket ud af den vældige presenning og står lettere hærget af sommerens og vinterens vejrlig. Som tidligere omtalt fylder den gamle dame 50 år i år, men den planlagte forlængelse af opholdet på vinterpladsen er aflyst ligesom opladningen. I stedet kunne man vel sejle skibet om til udrustningskajen og slibe og male der - uden at genere naboerne i havnen.

Disse naboer er nye i den kommende sæson, idet pælene på den gamle plads er justeret, så pladsen er blevet 3,5 meter bred. Det er alt for meget til mit slanke skib, og klubben har tilbudt en ny plads - i "helligt vand". Lolland-Falsters afgåede biskop havde denne plads sidste år, men han foretrækker forståeligt nok at flytte "Eulalie" med til Aarhus.

Det nye klubblad for Toreby Sejlklub. Åbner som PDF i nyt vindue.

Større billeder


Motoren vil ikke starte, så der forhales til en ledig plads. 22. april.


Den nye plads i Toreby Sejlklub, 22. april.


"Esther" 20. april - næsten klar til at blive søsat.


Birte hjælper naboerne ind på pladsen ved Saxkjøbing Roklub 13. april.


Troldænder - i tusindvis - ved Oreby Bro 1. marts.


Bandholm 26 i Hårbølle Havn 14. marts.


Toreby Sejlklub 3. april.


Pakket ind 3. april.


Pakket ud 5. april.

Til sidens top