Sommer 2010

Større billeder
Kort over sejladserne

Sidste solnedgang på årets sommersejlads. Dybvig Havn 9. juli.

Den let genkendelige Lindholm, 10. juli.

De sidste kilometer hjem fra Sakskøbing Havn foregår ad skovveje.

Farvel Ejvind og tak for en dejlig sejlerferie. Dybvig Havn 9. juli.

Så er sagen ordnet ca. 15 meter oppe i stormasten.

Efter "Clara Frijs" er "Den lysegrønne ø" åbnet ved Dybvig Havn.

Cykelparkering på Draget til Skalø.

Dyrlægen boede her sidst i 1970'erne. Huset ligner sig selv, og det gør bilen uden for også.

"Veritas" af Køge. Dybvig Havn 9. juli.

Her er Smålandsfarvandet 8. juli i to variationer.

En ensom og fredelig plads i Dybvig Havn. 8. juli.

Med kurs mod Højesteneløbet - fra Ærøskøbing 7. juli.

Plat læns mod Svendborg Sund.

Foto: Ejvind Tørnqvist.

"Zuidersee".

"Fulton" ved Troense.

Lohals 7. juli.

Kabyssens frembringelser 7. juli i Lohals.

Veteranskib, vandflyver og måge. 6. juli ved Ærøskøbing.

Indsejlingen til Ærøskøbing Havn 6. juli.

Vejen mod Urehoved 6. juli.

Til sidens top

Ærøskøbing - hjem

Sakskøbing-Rudkøbing

Rudkøbing-Slesvig

Slesvig-Ærøskøbing

10. juli
Vinden tog til i løbet af denne sidste nat på sommersejladsen, og "Esther" vuggede i bølgerne, der kom lige ind fra sydøst. Ud på morgenen løjede vinden af igen. Det var tid til den første, skarpe kaffe og til at gøre grundigt klar, huske fenderen på pælen, springene, diesel-beholdningen, søvandsfilteret, cyklen på broen, og udtænke, at agterførtøjningen skal tages til sidst, når vinden puster båden ud i bassinet.

Sandt at sige kunne man trænge til et bad og et eftersyn i hygiejniske omgivelser med et vellignende spejl. Der skal vist gode nerver til. Det var også sin sag at se i øjnene, at sejlturen er ved at være forbi. Fire knob må være nok fra Dybvig til Sakskøbing i næsten vindstille.

En SMS afgik til Fruen, som ved ni-tiden entrer flyet til Åbo. Hun ringer tilbage - er lige ved at stige ombord. Ditlevs (det er den fede hankat) plejefar får en taknemmelig opringning med besked om, at nu overtager skipper her de daglige sysler for dens vedvarende velbefindende.

Tiden iler, når man sejler. Nu er "Esther" inde i havnen, drejer for opskuddet ind på pladsen og driver sagte frem, indtil agterfortøjningen passer. Et lille ryk, så ligger hun der - i 30 graders varme. Cykelturen hjem er en langsom og grundig oplevelse af de veje, vi kører i bil - undtagen de sidste kilometer, hvor man på cykel kan skyde en smuk genvej gennem skoven.

Ditlev kigger frem bag plankeværket i gården, da jeg kommer. Så bliver jeg mærkeligt nok genkendt, trods de udtalte mangler. Dyrene savner dig altid, tænker jeg. Og savnet stiger med deres sult. Men Ditlev er ikke særlig sulten. Her er et ægte savn.

Ejvind har samlet sin kvindelige gast og veninde op i Vordingborg og er i dag på vej mod Bøgeskov på Stevns i det varme og stille vejr, meddeler han i telefonen. Jeg tager et hurtigt kig på DMI's farvandsudsigter for søndag og ser frisk vind over Køge Bugt lige ind fra det åbne vand mod sydøst. Så beslutter han at sejle langt i dag - til Dragør, hvorfra Sunnva er sikker på at kunne nå på arbejde mandag morgen.

9. juli
Et lidt vemodigt farvel til min bror, Ejvind, som sejlede mod Vordingborg klokken 9,00. Atter en dejlig sejlerferie - denne gang i det allerbedste vejr for et par magelige men efterhånden erfarne sejlere. Det var vores sjette "sommertogt", som heldigvis endnu ikke er helt forbi.

"Esther" ligger på første parket, når det gælder om at følge med i, hvad der foregår her i Dybvig Havn på en varm, solrig og stille sommerdag. "Karoline" af Sakskøbing, som unge bådebygger Mortensen har bygget, dampede ind med sin fine kutter-lyd. Båden skal have en overhaling på ophaler-beddingen i faderens kendte bådebyggeri.

"Karoline" af Sakskøbing.

Min genbo ovre ved udrustningskajen ankom i går med storsejlet sat, og der har det "sittet" hele natten, godt fast. Nu afprøver han en egen-fabrikeret bådsmandsstols styrke. Men hjælpsomme folk bringer ham en rigtig stol, og han lader sig hejse op i den vældige mast i hvis top storsejlsfaldet er gået i bekneb.

Operationen lykkedes, og nu kunne Fruen på båden, sikkert med lettelse, sætte flaget i agterstavnen.

Jjeg må tage mine ord om Smålandsfarvandets manglende sømænd i mig igen. De kommer sejlende hertil i mange slags både og med drevent sømandsskab. Min nye nabo lagde roligt agterfortøjningen på, efter at vinden og en ganske lille smule motor havde hjulpet ham ind.

Jeg sprang op på broen. "Skal jeg tage et reb?" - "Nej". Kort og godt: "Nej". Så stod han på sin båd og ventede i lang tid, men der skete noget: Stævnen drev for den svage luftning lige ind, hvor den skulle. Han lagde et par reb i land. Kiggede lidt. Strammede lidt. Så lå båden perfekt.

Jeg sagde til mig selv, at jeg vil stole på, at nabobåden ikke vædrer mig i nat ved højvande, når fortøjningerne slækkes. Alligevel listede jeg op på broen og forhalede væk fra "Sømanden fra Bogø", da han var gået i land en stund. Men så sejlede han lige så stille, som han var kommet - efter at have kysset en sød dame farvel på broen.

Under iagttagelse af en uvant tålmodighed, stimuleret af indtagelsen af to store grillbøffer fra kabyssens køkken, lod jeg min vakkelvorne internetforbindelse hente en lang turbeskrivelse af Fruens roning ved Åbo. Snart er det min tur til at følge et eventyr i stedet for at deltage i det.

Nu vil jeg langsomt lade sommersejladsen lejre sig i hukommelsen blandt de bedste minder, og åbne sindet for de dage, der venter hjemme på land hos den trinde hankat, Ditlev, og forhåbentlig med daglige, gode nyheder fra Fruens skærgårdsroning og hendes oplevelser i et seksmandstelt blandt andre roere.

8. juli
Ude øst for Langeland skulle en frisk vind husere med bølger på en meter, men i Lohals var der lunt og stille denne morgen. Skulle vi alligevel stikke over Smålandsfarvandet og få de ulyksalige havnemanøvrer i Lohals overstået.

Tid til at justere sejlpindene.

Klokken 10,30 var det afgjort. Hjælperne var allerede parat på broen. Revanchen indfandt sig. "Esther" bakkede ud fra pladsen, stævnen vendte i vinden, frem og bak på maskinen bragte hende snildt rundt i bassinet. Ingen hoveren her. Heldig må man være nu og da.

Fladt vand og vind agten for tværs langs Frankeklint til Hov Sand. Så svinger vi skuderne mod sydøst over fragtskibsruterne med anduvningsbøjen ind i Ståldyb på plotter og selvstyrer. Vinden kom. Bølgerne var der, spidsere end bidevind. Senere fulgte dønninger fra flere verdenshjørner, og "Esther" rullede afsted. Intet ubehag. Kun sejlerglæde i dag.

Nede under Rågø lå vandet næsten fladt. Vinden var løjet fra stedvis 10 m/s til under fem. Jeg ventede på Ejvind, og da vi kunne høre hinanden råbte vi om at slutte den fælles sejlads i Dybvig Havn på Fejø.

Her var der et par pladser ved en smal træbro mod øst uden for selve havnebassinet. Desværre uden den elektricitet, Ejvind har brug for. Han overtog en "strømførende" plads efter en motorbåd og måtte senere give plads til et veteranen "Veritas" af Køge, og flytte endnu en gang - også en fin plads for natten og for hans køleskabs celebre indhold.

I morgen er udsigterne gunstige for os halvmotoriserede ferie-sejlere, og dem udnytter Ejvind til at sejle til Vordingborg, hvor en kær veninde vil besøge ham. Jeg bliver her på øen for at suge sommeren helt ind. Hjemme er der opsyn og vor omtalte hankat, Ditlev, og de vil næppe savne mig.

Nu er mørket faldet på her på den yderste bro. Usynlige sværme af insekter synger og summer i luften derude. Et genstridigt fald klaprer for en svag brise. Kan ikke finde ud af hvor, Sommerens sejlads er ved at være forbi. Vi har haft det bedste vejr i de seks år, vi har fulgtes ad i de små både. Overliggerdagene har været frivillige og planlagte og dejlig lange. Dagene på vandet har været forbi næsten før, de begyndte. Sådan er det at sejle.

7. juli
Barometeret er atter steget. Skyerne er blæst bort. Vinden har lagt sig til en svag vestlig luftning over Ærøskøbing Havn, tidlig onsdag morgen.

Ejvind har kigget i strømtabellen for Svendborg Sund i dag, og fra klokken 14 vil vi have vandet med os mod Lundeborg. For et par magelige, motoriserede feriesejlere er det ikke strømtabeller, der udelukkende afgør, hvor og hvornår vi sejler. Men det er godt at vide, at det kan være vandet og ikke mangel på motorolie, der sætter bremser på sejladsen.

Efter 12 dage i "Esther" og med udgangspunkt på Ærø i flot vejr, kan det ikke undgås, at hjemturen begynder at blive temmelig nærværende. Løst beregnet på Garmins elektroniske kort skal jeg sejle ca. 63 sømil for at være i Sakskøbing, en distance, Birte og jeg har sejlet før på en dag - fra Rudkøbing til Nykøbing F.

Men jeg sejler ikke hjem - slet ikke, selvom vor fede hankat, Ditlev, sikkert bliver glad (Fruen har protesteret mod denne formulering, thi hun bliver også glad). Alle de stille øjeblikke bringer glæde over båden og sejladserne med sig.

Foto: Ejvind Tørnqvist.

De stille øjeblikke var fortid, da jeg erfarede, at man ikke skal stole på sin rutine, når man ikke har den. Storsejlet ville ikke op, fordi faldet ikke var kontrolleret. Det havde snoet sig om motorlanternen. Genuaens skøder lå under noget tovværk, da den skulle hejses. Heldigvis var vejret roligt. Det gav tid til at rette fejlene.

Sejlene bragte "Esther" op gennem "Højesteneløbet" til Iholm, hvor motoren måtte trække mod en knob strøm og i meget lunefuld skiftende svag til let vind, mest fra sydvest. Efter Thurø Rev kunne jeg sætte sejlene med kurs mod Elsehoved og siden Lundeborg. Da sejlene skulle ned, gentog fejlene sig. Skøderne var ikke sat "efter bogen", og der gik ged i det.

Inde i Lundeborg Havn oplevede Ejvind panik og trængsel, og vi aftalte i telefonen, at vi sejlede til Lohals, min maritime skræk efter talrige uheld, hver gang gennem årene. Nu rullede "Esther" og "Baloo" tværs over bæltet med bølger og dønninger tværs ind, gennem Smørstakkeløbet og ind i en havn med mange ledige pladser.

"Esther" fik "en på lampetten", da bagbord lanterne ramte en pæl, og da stævnen senere drev ind mod stenene ved pladsen, vadede en hjælpsom tysk sejler ud i vandet og fik sammenstødet afværget. Siden halede han og andre tililende min skude på plads. "Tak for hjælpen" var kun fattige ord. Lohals Havn havde ikke fornægtet sig.

6. juli
Nu er der ingen vej uden om længere. De påtrængende ærinder i land skal ordnes i dag: Et par bukser til "finere brug" i havnene og billeder af feriehuse på Urehoved, vi overvejer at leje en uge til september.

Der løber en smuk sti fra lystbådehavnen langs vandet og strandengene mod den smalle vej de fire kilometer til Urehoved. Her er en rasteplads og de feriehuse, der skulle fotograferes.

De mørke skyer fra vest med enkelte stænk i, blev afløst af blå himmel og varme. Vinden var let fra vest. Lærkerne sang.

Sejladsen i morgen vil efter planen gå de godt 26 sømil til Lundeborg, hvorfra vi - som tidligere år - lurer på god vind (det vil sige lidt vind) til turen over Smålandsfarvandet mod Vejrø eller Fejø.

Meget tyder på, at vi ikke kommer til at ligge længe og lure i Lundeborg. Sommeren er igen i gang med lette vinde og solskin i de kommende dage. Farvandsudsigten tyder dog - indtil videre - på bølger af "ubehagelig højde" mod Omø på torsdag.

Foto Ejvind Tørnqvist.