|
Slesvig - Ærøskøbing 5. juli Her ligger "Baloo" og "Esther" godt mellem pælene langs ydermolen, så vi er ikke nervøse for, hvad tyske udlejningsbådes skippere kan finde på. Det har ikke skortet på advarsler fra sejlere, vi har mødt, mod nogle af disse bådes måske uerfarne førere. "Pak jeres både ind i tæpper og madrasser", lød en af advarslerne. Vi har alle gjort i nælderne - eller i blæretangen, men derfor kigger vi alligevel godt efter, hvilke både vi møder undervejs. I sidste instans er det jo enhver skippers ansvar at afbøde farlige situationer, uanset hvem, der måtte være den "klogeste". Her i Ærøskøbing har vi nydt den gamle havn og byen tidligere - på de samme pladser. En venlig landsmand råbte, da vi var sejlet ind i en halvtom havn, at han skulle afgå om fem minutter. Det var heldigt. Så fik vi havnens to sidste, ledige pælepladser. Sejladsen hertil fra Marstal er på omkring 11 sømil. Man skal langt uden om Flintegrund og Egholm Flak, forbi Egholmene og Birkholm. Det er en smuk og rekreativ tur på en dag som i dag med let vind og varm luft under et skiftende skydække.
Vinden friskede kortvarigt op og fristede til at hejse sejlene. Det gik derudad indtil bøjen ved Egholm Flak. Jeg havde ikke lyst til at krydse ind mod Ærøskøbing. "M/S Esther" tog over det sidste stykke. "Strynet", som Torben Vestergaard på Strynø bestyrer, er en værdifuld virksomhed for øerne i "Det Sydfynske. IT og internet er en af de små samfunds overlevelseschancer. Der er "Hotspot" i havnene, og normalt kan man købe internet-tid for en billig penge til hele rundturen i Øhavet. Blot er der software-problemer for tiden, således at man ikke kan "hoppe" mellem øerne, forklarer Torben Vestergaard i en mail. Jeg havde som vanligt brokket mig over, at jeg ikke kunne tage mine 200 minutter fra Marstal med mig til Ærøskøbing. Men jeg kan få hjælp, skriver Torben Vestergaard. Sålænge mobildækningen er god, behøver jeg ikke hjælp. Derimod er der al mulig grund til at hjælpe små-øernes ildsjæle med at holde samfundene oven vande i mere end en forstand.
Vejret er skiftet til køligt og blæsende for en tid. Et par kraftige regnbyger sendte os ind i kahytterne, og i et ophold blev et "Georg Gearløs"-bomtelt sat op, som vist på billedet. Middagen er også fotograferet i al sin velsmagende enkelhed.
4. juli Stilheden fra i morges prægede også vejret dagen igennem, stik mod den seneste vejrudsigt, det var muligt at hente hos Telia før sammenbruddet. Sliens nære og fjerne bredder lå sløret i dis. Op ad formiddagen kom de tyske søndagssejlere på vandet. Vi målte afstanden fra Slesvig til broen ved Lindaunis og satte farten, så vi nåede broen kort før åbningstiden kvart i 11. Næste bro var klapbroen ved Kappeln. Langsom sejlads de godt 6 sømil fra Lindaunis. Så var vi igennem. Med nogen spænding spejdede jeg mod Østersøens åbne vand, efterhånden som vi nærmede os gennem lagunen ved Schleimünde. Skulle vi vippes i 8 m/s nordvestlig vind, som vejrudsigten tydede på? Næh. Vandet lå næsten fladt under en svag nordøstlig vind - lige imod, viste det sig, da selvstyreren blev sat på Vejsnæs 17 sømil forude. Efter knapt fire timer var vi ved Vejsnæs. Nattens dønninger rullede bådende ganske let. Vinden vendte til nordvest - stadig svag. Så ringede mobiltelefonen, og Fruens navn stod på skærmen. "Hej skat", råbte jeg. Men der var ikke nogen "skat". Derimod en mandsstemme med indvandrer-accent. Hans hund havde fundet telefonen i græsset ved Fuglsang hjemme på Lolland, hvor jeg vidste, Fruen havde været til koncert. Nu ville han aflevere telefonen i museets ekspedition, så hun kunne hente den kvit og frit. Belønning ville han ikke have. Måske kan nogle etniske, indfødte og nationalromantiske danskere, af den højtråbende og unuancerede slags, lære lidt her. I Marstal luskede vi helt ned i havnen ved Ærøs Hale, hvor to unge damer - havneassistenter - tog forfortøjningerne. Tak for det. Nu kommer der ikke nogen udførlig beretning om det økologiske måltid vi nød på et temmelig snavset bord oppe i byen. Restaurantens amatører er sikkert rare mennesker, der ikke skal generes mere, end de lige er blevet. Bøffen var glimrende, skal det føjes til. 3. juli
Tyske flag på biler, både, hatte, og anden påklædning ser vi overalt i byen. Flag på stænger og kæppe i øret. Det er grotesk. Mere sympatisk er den udtalte, gensidige glæde over et godt - omend fjernt - resultat blandt sejlerne her i havnen.
På denne sejlads skulle vi kunne modtage detaljerede vejrudsigter fra dmi.dk via min til formålet anskaffede iPhone. Det er også gået godt i Danmark, men Telia kan ikke håndtere et EU-krav om, at forbrugeren skal have en advarsel, når regningen i udlandet har nået 50 kr. Man kan via SMS bede om en højere grænse og på den måde forhindre, at internet-forbindelsen afbrydes. Dette system var brudt sammen. "Jeg har hele dagen været bekymret over, at du ikke kunne komme på Internettet, Palle", sagde en mig ukendt ungersvend fra "Kundeservice" i telefonen fredag aften med en snedig "service"-formulering. Hans omsorg for mig hjalp kun kortvarigt. Vi sejler derfor mod Marstal i morgen med den allerstørste forsigtighed, fordi vi ikke kan beregne, hvor vinden blæser og hvor meget, ud fra dmi.dk's ellers pålidelige oplysninger. Regn- og tordenbyger er også i vente, og en sådan vil vi ikke ruskes af under de 20 sømils sejlads fra Sliens udmunding til Marstal.
|
---|---|
Større billeder Ærøskøbing 7. juli, aften.
Marstal - havnen og aftenstemning:
|