Sommer 2010

Større billeder

2. juli

Udsejlingen fra Arnis 2. juli klokken 8,00.

"Zur Schleiperle", hvor vi spiste i går.

Fire gange Ejvinds "Baloo" forfølger mig. De tre LM'ere er Bogensesejlere på udflugt.

"Baloo" ved Lindaunis.

Foto: Ejvind Tørnqvist.

Gottorp set fra "Esther".

Gode pladser i "Slesvig Sejl-kompagni", SSC.

1. juli

Indsejlingen til Marstal.

Veteranskibe i Marstal 1. juli.

"Olsen", Bandholm 28, opkaldt efter konstruktøren Knud Olsen, som har ejet båden. Knud Olsen døde i september 2010, 90 år.

Åbent vand under den 19 sømil lange sejltur fra Marstal til Slien.

Floddamperen "Schlei Princess".

Udsigen fra "Esther" mod den del af havnebassinet, (Bag det tyske flag) hvor hun gik på grund,

30. juni:

To herrer fra Det Sy'fynske på fisketur.

Ejvind lukker båden af før en bytur i Rudkøbing 30. juni.

H. C. Ørsteds statue på torvet i Rudkøbing.

Til sidens top

Rudkøbing - Slesvig

Sakskøbing-Rudkøbing

Slesvig -Ærøskøbing

Ærøskøbing-hjem

2. juli

Vi er i grænselandet. Her er navne på dansk og tysk. Flere lystbåde har danske navne som "To løver" og "Bølle", og sindelaget synes også markeret med et permanent dansk gæsteflag under salingen på tyske både i tysk havn. Grænsen er trukket på land og på søen. Her slutter en kultur, et sprog, et sæt love og regler, og her begynder et nyt og anderledes livsgrundlag med en ganske anden dagsorden.

Grænselandet har været kampplads for den sidste krig, danske soldater har udkæmpet "på hjemlig grund". I 1864 forsvarede danske soldater for sidste gang fædrelandet i regulær krig (9. april 1940 oplevedes antagelig også sådan af de, der kæmpede). Der er minder og spor efter krigene og navne som Dybbøl, Isted, Mysunde og Dannevirke vækker nationalismen til live hos os, der gik i dansk skole i halvtredserne. En tysk seminarie-kammerat, der var flyttet til København fra Itzehoe, hæftede sig mere ved Det Tysk-Romerske Kejserriges stadige berettigelse og historiske legitimitet. Det var måske hans skolelærdom.

Grænselandet vækker følelser, og derfor er det en særlig oplevelse at sejle her og gå i land og suge indtryk til sig. Her brydes kulturer, og her smelter de sammen. Det var dette dejlige land, soldaterne sloges for i 1864.

Nu slås danske soldater for tilfældige krigsherrer og stratenrøvere i Afghanistan. Der er ikke meget "fædreland" over den krig. Den er tragisk som alle andre krige. Soldater kommer hjem med traumer, som får nogle til at "stå helt af" og isolere sig i snævre lejligheder eller en hytte i skovene. "Det er et liv, de kan overskue", siger psykologerne.

Overskueligheden har soldaternes tilflugtssteder til fælles med lystsejleren, der forlader villa eller lejlighed for at leve på en lille båd. Den er mændenes egen. Her er du skipperen. Du kender hver en krog, og du kender den teknik, som får hytten til at sejle, der hvor du vil hen.

Og i dag ville vi sejle til Slesvig.....

Det gjorde vi, blandt andre i selskab med en lille flok Bogense-sejlere, der alle havde valgt at sejle i LM-både af samme type som Ejvinds båd. "Baloo" var næppe til at skelne i mængden, hvis det ikke var for den store radar-reflektor i mastetoppen.

Men først skulle "rebtricket" afprøves fra pælepladsen i Arnis. Enhver erfaren sejler kender det sikkert: Man lader en af agterfortøjningerne blive om pælen, bakker forsigtigt ud, mens tovet forlænges til agten for tværs og holdes, indtil stævnen er vendt mod ønsket retning. Det lykkedes. Tricket er egnet, når stævnen skal op i vinden, og bassinet er snævert.

Foto: Ejvind Tørnqvist.

Som flodskippere tøffede vi mod vest, snart i bredninger, snart i smalle løb. Ved Mysunde er Slien nærmest en å.

Sejl længst ind i bugten i Slesvig og til højre. Det råd havde Ejvind fået, og det gjorde vi. Herinde ligger sejlklubben SSC, hvor vi udvalgte os et par bekvemme pladser blandet adskillige ledige. Så blev det varmt. Kahytten dampede. Byen kogte. Først hen under aften indeholdt en næsten umærkelig vind en smule frisk kølighed.

Der er byfest fredag aften i Slesvig. Orkestre larmer, boder med alskens junk-food er sat op i gaderne. Folkemasser bevæger sig tæt i gågaden. Vi spiser sigøjner-steg, som det hedder, politisk ukorrekt på Stadscafeen. Er "Roma-steg" bedre? Et orkester stiller sig op på scenen i nærheden af denne "Stadt Café". Folkemassen bliver tættere. Hvis vi havde vundet krigen i 1864, var alle disse mennesker vores landsmænd. Eller var de?

1. juli
Torsdag aften blæser en frisk sydøstlig vind i træerne over lystbådehavnen i Arnis ved Slien lidt syd for Kappeln. En velsmagende menu fra "Sliens Perle" har lagret sig i kallunet. Mørket breder sig under tunge skyer, de første i dag. Måske bliver det regn.

Sejladsen hertil blev mere dramatisk end ventet på en stille sommerdag med højst fem sekundmeter vind fra Rudkøbing via Marstal til Sliens udmunding i Vestlige Østersø - ca 36 sømil.

Motoren supplerede et strakt storsejl på bidevind, da en hyletone indikerede, at noget var galt. Instrumentet viste, at motoren manglede smøreolie. Nåda. Det havde jeg ikke prøvet før.

"Esther" kunne for storsejl alene fortsætte selvstyrerens kurs mod anduvningsbøjen til Slien, mens jeg - lettere ophidset - fyldte alt for meget olie på motoren. Den var næsten ikke til at få i gang igen, hostede og udsendte en tyk, grå røg. Det lykkedes at liste maskinen langsomt op i fart, men kun til godt 4 knob, så satte den ud, men kunne startes igen - langsomt og forsigtigt, og yde indtil de 4 knob.

De 4 knob blev til mere, da både genua og storsejl kunne trække i en svagt opfriskende vind, og vi nåede Slien, hvor strømmen gik en knobs penge udad. Henne ved klapbroen i Kappeln cirkulerede vi tre kvarter, indtil broen præcis gik op til tiden - kvart i hel, hver time.

Arnis Havn har bevaret en intim hygge på trods af havnens størrelse. Der er mange fine, lune kroge. Sådan en sejlede jeg over mod, da "Esther" stoppede blidt op med kølen plantet solidt i bassinets bund. Her kunne godt være en afmærkning. Motoren kunne stadig ikke opnå fart, men det lykkedes at lirke "Esther" baglæns fri af grunden.

Som om det ikke var nok, åbnede en ventil sig utilsigtet på olie-beholderen, den overskydende motorolie blev suget op i, da vi omsider lå fortøjet. To køkkenruller måtte ofre livet, før olien var tørret af rundt omkring på båden og i kahytten. Men så startede motoren, med korrekt påfyldt motorolie, og kørte - "som smurt" også på 2100 omdrejninger, hvilket normalt giver 6 knobs fart.

Hvad kan man så lære af alt det? Gør tingene korrekt, selvom det ser broget ud. Brug tid på at overskue hele situationen, og er den under kontrol, som i dag, er der også tid til at være grundig og til at huske det hele.

30. juni
Så er vi da atter i Det Sy'fynske, hvor man allermest kan mærke den maritime stemning. Fornemmelsen af, at der er mere søfolk i ø-boerne på disse kanter, er måske rigtig nok. Bådene - store som små - synes i høj grad at være en del af mange menneskers hverdag. De er ikke kun rundet af bønder, de folk.

Den stedbundne og ejendoms-fikserede almuebonde, der nidkært vogter sit gods, er en del af vor uskønne arv, men er der vand, og har man fantasi, kommer udlængslen, videbegærligheden, og de vide horisonter, som hovbønder næppe kender til. Det er sømandens verden, stor eller lille. En verden uden for det snævre, lumre sogn, hvis eneste pianist er en racistisk, fremskridtsmand med imperiale mindreværdskomplekser.

Slesvig-projektet er drøftet igen, og Ejvind præciserer, at de stegte høns i Nørregade i Flensborg forekom noget indtørrede i de senere år, og at der sikkert er mere sul på hønsene nede langs Slien og de mange havne.

Sommeren er modereret lidt i dag med en frisk vestlig vind og flere skyer, og når vi alligevel bliver i Rudkøbing i dag, skyldes det, at vi kan tage de godt 30 sømil via Marstal til Slien i et stræk i morgen, da vindene lægger sig over den vestlige Østersø.

"Nu kan I få nogen på krogen", sagde ekspeditricen i Rudkøbings Farve- og Skibshandel, da jeg vandrede ud med en ny bådshage. Den gamle er væk. Den var sidst i brug i Gåbense, men jeg husker ikke, hvor den blev lagt. Det var ikke i båden.

Det kulinariske bør omtales kort nu, thi der er indkøbt grønt i form af økologiske æbler og nogle Panama-bananer, et par oste med hvidløg og en med krydderurter. Mere grønt kan det næppe blive ombord, da gulerødder og selleri ikke står på spisekortet.

Ejvind på "Esther" under planlægningen af sejladsen til Slien.

Opdateret 30. juni fra Rudkøbing Havn.