"Sommertogt I"

Med "Svanen",

Del I, 16.-21. juli. Opdateret 25. juli i Flensborg Inderhavn og i København 30. juli.

17. juli:
Sommerens sejlads i selskab med "Svanen" begyndte alene - men alligevel i selskab med det frie danske landbrug, der ikke mere er landets dominerende eksporterhverv og økonomiske fundament, men som til gengæld stadig får lov at præge de fælles omgivelser med meningsløst svineri. Man mindes ikke et så snavset Guldborg Sund, og næppe er høsten gået i gang, før bønderne også formørker himlen med deres vældige halmbål inde på land.

Sommerdagene er varme og forstærker sikkert grødedannelsen. Noget naturfænomen er den dog næppe. Og man skal sno sig i sejlrenden syd for Guldborg for at undgå "fedtemøget". Over Sydsjælland hang en brun atmosfære, som fik ny næring af nye halmbål.

Vinden var ganske let, og den blæste fra sydvest. Jeg satte straks genuaen ude i havnen ved Toreby Sejlklub. Målet for denne første eftermiddag var Gåbense, så motoren fik lov at hjælpe "i smug", men ikke ret længe. Snart hang sejlet og blafrede i den smule modvind, motoren producerede.

Henne ved broen var signalerne i funktion. Tre blinkende under vendingen i den nordgående strøm, mens klappen gik op. Ude i "havet" var vinden vendt til NW - lige imod hen til Ledas Grund. Nu skulle jeg undgå at rende op på Suderø og flakket og helst finde waypointet Vesterskov Flak for at komme op i Storstrømmen med vand under kølen. Midt i dette gik GPS'en ud. Der var god sigt, og ekkoloddet virkede. På den rette linie mellem Masnedøværket og Femøs nordspids kan man styre på Masnedø og gå fri af Dyrefod Flak, vidste jeg. Men jeg savnede mine waypoints.

Store dønninger begyndte at rulle fra vest, endnu mens det var blevet vindstille. Og da vinden kom ganske svagt fra samme kant, gik kraften langsomt ud af dønningerne, som må være fra en periode med jævn til frisk vind eller et sted længere vest på, hvor en sådan vind blæste. Det hjalp ikke at hejse genuan op for at stive båden af, så længe vinden kom nærmest agten ind.

Efter Storstrømsbroen fik jeg gang i GPS'en, som viste indsejlingsbøjen til Gåbense Havn, men vand var der ikke meget af - ned til 0,0 under kølen. Men "Esther" slap da alt andet end tørskoet igennem renden og ind på den dejlige plads, hvor hun nærmest blev pustet til rette af den lune brise.

Ejvind i "Svanen" var samtidig nået over Køge Bugt i modvind med mellem 3,8 og 4,3 knob og lagde ind i Bøgeskov på Stevns, sagde han i telefonen. På "Det Levende Søkort" målte jeg den sejlede afstand mellem os til 40 sømil. Hvis vi hver sejler halvdelen i morgen, vil vi mødes i den nordlige del af Bøgestrømmen, og lidt sydligere kan vi vælge mellem tre småhavne, Sandvig, Jungshoved og Stavreby.

Fruen, som jeg hentede i morges i Vordingborg ved toget fra København, kom kørende ad landevejen til Gåbense for at kigge på forholdene og erklære, at hun helst ville være sejlet med os rundt i de kommende 14 dage. Det gør lidt ondt, at hun ikke kan på grund af efterlønsalderen på 60 år. Men hendes tid kommer også.

18. juli
Fra Gåbense var vinden agten for tværs lige til Ulfsundbroen. Genuaen måtte være nok - det kunne blæse op, og det gjorde det efter Farø-broerne. I svinget efter Tærø gik det strygende med 6,2 knob og en kraftig knagen i skuden. Jeg havde glemt at flytte skødetaljerne bagud fra fok til genua. Det skete senere i let medvind.

Lystsejlerne var rigtigt ude - flest danske i de mindre både. Vi sejlede i lange rækker i hver sin side af sejlløbene. Solen bagte. Vandet var blåt. Sommeren ville ikke slippe os.

Efter Ulfsundbroen var blæsten temmelig frisk, og nu var det tid til bidevind med en stram genua indtil Nyord anduvningsbøje, hvor jeg måtte tænde maskinen ligesom alle de andre. Strid vind og krappe bølger, men 4,5 knob med min trofaste Suzukis seks japanske småheste.

Ud for småhavnene Sandvig og Stavreby ringede jeg til Ejvind, som var afsejlet fra Bøgeskov. Jo, han kunne se ind til kysten ved Sandvig. Ankeret blev smidt ud ved "de fire bøjer" - røde - og et kvarter efter så jeg "Svanen" sejle ned gennem løbet.

Vi listede langsomt ind mod Sandvig med søkortene fremme og øjnene på ekkoloddet. Der var lige netop vand nok under os.

Sandvig Fiskerihavn vil jeg ikke anbefale til nogen. Hvorfor ikke? Fordi jeg gerne vil have en af landets dejligste småhavne for mig selv. Kun "Svanen" og "Esther" var gæster her. Havnepengene på 60 kroner lagde vi i en kuvert. Toilettet var fint. En vandslange kunne levere vand til rensning af dæk og sider. Et par søstik på kajen leverede strøm til oplader, computer og bordlampe. Et paradis med tusinder af unge stære ("Sort sol"), venlige mennesker og et særdeles velfungerende bådelaugs gæstehus.

19. juli:
"Skiftende under 6 m/s", lød udsigten for Sundet og Bælthavet til morgen, ja den kunne læses på mobiltelefonen og så god ud. Sejlene blev gjort klar, og i vindstille sejlede vi mod Kalvehave og Storstrømmen for at nå de 34 sømil til Femø.

Henne ved Ulfsundbroen begyndte en let vind fra vest, som med den østgående strøm begrænsede min motorfart til 4 knob. Vi måtte langt ud efter Dyrefod Flak, før vi kunne dreje sydover mod Grønvold Grund og sætte sejlene. 3,5 - 4,5 knob var der i den vind, som kortvarigt tog til, netop som vi havde taget sejlene ned for at fortsætte fra Grønvold mod Femø.

På lang afstand var det tydeligt, at Femø Havn var fyldt af master. I indløbet til det indre bassin kunne man i kikkert se tre både ligge uden på hinanden. Vejrøs urimelige lukning fylder de omkringliggende havne op til bristepunktet.

Inde i bassinerne så vi bådene ligge i op til seks lag uden på hinanden. Ejvind fandt en båd at fortøje ved, mens jeg gjorde tegn til at gå ud igen for at ligge for svaj med en mindre flok. Så skete "miraklet". En ung knøs råbte til mig, at hans pæleplads blev ledig om 10 minutter. Der gik kun fem, så var han og den unge frue sejlet, og jeg listede skuden ind på en plads, man i disse tider skal ankomme om formiddagen for at få.

"Nordlyset" fra Kragenæs lå i havnen, og skipper og hans kone stod pludselig på kajen ved "Esther" og sagde ligesom sidste år på Fejø: "Det er et flot skiv, du har", - og du var heldig med pælepladsen". I overensstemmelse med sandheden fortalte jeg, at jeg ikke ville have lagt ind ved "Nordlyset", da min "Esther" slet ikke er velholdt nok til selskabet med en af Danmarks smukkeste Bandholm 26'ere.

På dette sted vil en advarsel være på sin plads. Stol ikke på "Det levende Søkort 2006", når der om Femø Havn anføres, at man kan købe både benzin og diesel. I kiosken, hvor salget skulle foregå, oplyste en venlig mand, at man slet ikke kan købe benzin på Femø. Hvad gør bilisterne så?

Ejvind fik sin tiltrængte disel-forsyning, og jeg fyldte den sidste reservedunk på tanken, så der skønsmæssig er mellem 15 og 20 liter tilbage. For i morgen lyder vejrudsigten på vind fra øst eller sydøst under 6 m/s. Vi har 30 sømil til Lundeborg, hvor jeg ved, man kan købe benzin på den nye havn. Mon ikke der kommer vind nok?

På "Det levende Søkort" gennemgik vi ruten for i morgen. Waypoints blev kontrolleret, og jeg lagde et nyt på det sted, hvor vi regner med at møde skibene på H-ruten. Den planlagte kurs fører os over skibsruterne, hvor H-ruten og T-ruten er ved at mødes.

Om vi får mad? Til Fruen i telefonen måtte jeg fortælle sandheden, at dåsemaden er god, og at rugbrødet endnu ikke er muggent.

20. juli:
"Der er nok opført en flok vindmøller ud for Langelands nordspids - de var der ikke sidste år". Den konstatering kom, da "Svanen" og "Esther" havde rundet øst om Vejrø i en flot morgen med let til jævn østlig vind.

Så kiggede jeg lidt på kompas-retningen og repeterede, at godt nok er 270 grader stik vest, men 255? Er det nordligere eller sydligere. Rigtigt. Det er sydligere. Så efter at have styret mod "Langelands nordspids" på 255 grader, måtte jeg sande, at det nok var Nøjsomheds Odde og Vindeby Havmøllepark, som stod derude i kimingen.

Der var langt til den rigtige Langelands nordspids, og vi styrede godt syd om Omø Tofte - med motorhjælp - og nåede frem til Hov Sand på en besværlig plat læns en stor del af vejen. Heroppe kunne vi styre syd på og få den pragtfulde vind ind tværs. Jeg ringede til Ejvind på "Svanen": "Sku' vi ikke udnytte denne fine vind og sejle til Rudkøbing i stedet for Lundeborg? Den var han med på. Lohals røde og grønne bøjer stod på GPS-skærmen, herefter Smørstakke løb. Men vinden var frisket op, og nede over Rudkøbing stod en sort sky af den slags, syntes jeg, som tidligere har sendt tropisk regn og storm ned over vandet, Vinden var allerede frisket så meget op, at "Esther" nåede godt 7 knob gennem vandet. På GPS'en var farten over havbunden højest 5,5 knob, altså var strømmen 1,5 knob imod. Tak til min regnelærer i mellemskolen.

Efter endnu en mobil-samtale besluttede vi at lægge ind i Dageløkke, og det viste sig at være heldigt. Ganske vist kom der torden og regn men kun i små mængder, men Ejvind fik at vide, at Lundeborg var fyldt helt op, og at Langelands-festivalen havde pakket havnen i Rudkøbing. I Dageløkke fik vi udpeget to fine pælepladser.

21. juli:
Drivedag - blæst - sol og lidt skyer. Dageløkke Havn har benzin, som sælges fra dunke. Forhandleren tør ikke have en stander stående natten over. Benzinen suges op gennem tynde slanger af ivrige tyveknægte. Ejvind cyklede til landevejen og sprang på bussen til Rudkøbing. Som søndagssejler var den gamle redaktør tilfreds med at spule dæk, lægge waypoints over Flensborg Fjord og ruten til Sønderborg ind på GPS'en via "Det Levende Søkort".

Vejrtjenesten på TDC-mobil er ude af drift og under reparation, oplyser selskabet. Det forstår man, når medarbejderstaben skæres ned og de resterende skamrides, for at Dyremose kan suge 100 millioner kroner ned i egen lomme, og kapitalfonden, der ejer det meste, kan tappe selskabet for 44 milliarder kroner - godt halvdelen af købesummen. Så er der ikke også kræfter til at pleje en vigtig kundetjeneste.

Til gengæld var der folk nok på "Lanternen" i Dageløkke til at stille en fin buffet til rette fra klokken 18 og betjene kunderne forbilledligt.