"Sommertogt III"

Med "Svanen"
3. del, 26. - 29- juli.
Opdateret i København 30. juli.

26. juli:
Afsejlingen fra Flensborg blev mere "værdig" end havnemanøvrerne i går. Vi havde aftalt at sejle 4,5 knob, hvis det skulle blive motor-kraft, og det blev det hele vejen.

I Flensborg Fjord ledte jeg efter "Schwiegermutter" - det kolossale røde monstrum, Birte og jeg så her sidste år, men her var ingen svigermor i år.

Det var beskæmmende at konstatere, at luften over de danske kyster var brun af bøndernes svineri med halmbål, mens der kun var ren, blå himmel at se over Tyskland.

Fra Kragesand kunne vi styre direkte på grøn bøje ved Kegnæs og passere midtfarvandsmærket "Flensburger Förde", der samtidig blev farvel til tysk farvand og nedhaling af gæsteflaget.

Længe antog jeg Ærø i det fjerne for at være sydkysten af Als efter Kegnæs, men det sigtbare vejr snød. Pøls Rev var ikke så langt væk, og da styrede vi begge - uden at konferere videre - mod Skjoldnæs, forbi Mommark. Så blev det Søby Havn i nat. Næh alligevel ikke. For henne ved Skjoldnæs var klokken "kun" 16 - syv timers sejlads. Jeg ringede til Ejvind, som var begejstret for ideen om at styre mod Hjortø, hvor vi ville lægge os for anker, hvis havnen var fyldt.

Efter Drejø Sydbøje - og et par legende marsvin langt forude - drejede vi bagbord op i Højestene-løbet. Lige efter anden grønne kost, luskede vi sydøstover i fladt vand mod Hjortø og holdt godt øje med ekkoloddet. Der var mange master at se i den lille havn, men "Esther" sneg sig ind for at kigge, og minsanten, om der ikke var to fine pladser ved siden af hinanden. Denne gang gav havnemanøvrerne ikke anledning til at lade hatten gå rundt.

Vi måtte jo i land for at kigge på den gamle skolebygning, hvor vores mormor var lærerinde på græs i 1910. I haven sad nogle blaserte byfolk, som vi ikke ville spørge om huset. Harerne virkede tamme på øen, og den røde kat, som Birte fotograferede sidste år, lod sig også fotografere på denne smukke aften.

27. juli:
Mere vind i dag - fra sydøst. Højesteneløbet mod Vornæs lå til bidevind, men uden rullefok var det for smalt for mig at sætte genuaen. Ejvinds nabo på Hjortø havde lånt os en strømtabel, hvoraf det fremgik, at strømmen i Svendborgsund i dag ville gå østover mellem 10,10 og 16,20. Fint for os.

Oppe i løbet viste tabellen sig at være rigtig - og rigtigt tydet. Lige syd for havnen ligger "sail-in" tanken med diesel og benzin. Her lagde vi ind i strøm og turbulens fra Ærøfærgen og fik tankene fyldt. Man betaler med sedler i automaten.

Kølvand, vind og strøm gjorde Svendborg Sund og havn særdeles urolig, og belært af sejladsen fra Hjortø til Lohals sidste år forudså jeg en hård tur ud mod Turø Rev. Det kom ikke til at passe. En let og varm vind strøg imod os, og bølger var der ikke meget af. Fra Turø Rev kunne vi lægge an til bidevind og nå Smørstakke Løb med lidt motorhjælp i en kort periode for at vinde højde. Sådan noget gør en rigtig sejler ikke. Han krydser.

Henne mod Smørstakken friskede vinden kraftigt op, netop som vi over telefonen havde aftalt at fortsætte nord om Langeland i det fine vejr og se, om kursen var bedst mod Rågø Sund eller Omø. Jeg var ikke tryg ved at sejle ud af Langelands læ mod bølgerne, og vi gled ind i Lohals Havn til et par pladser, vi med sædvanlig grundighed var temmelig længe om at bakse bådene ind på.

Lohals har fået en ny, meget komfortabel sanitetsafdeling i havnehuset. Den gamle fiskerihavn er forsynet med nye broer til gæstesejlere. Det må glæde enhver, som i de senere år har set anlægget skride langsomt frem. "Sidste mand slukker og lukker" prægede ikke den lille by her i 2006, som Birte og jeg tidligere har fået indtryk af.

Vejret skal til at skifte fra subtropisk sommer til normalt dansk vejr. Det skulle ske på søndag, men allerede nu driver skyer og regnbyger ind i de varme dage. Vi håber, at DMI får ret i udsigterne for fredag og lørdag, så vi ikke overraskes af blæst og bølger på vej mod Fejø i morgen og Nykøbing/Hårbølle lørdag.

Er det "sejlerkuller", som er i anmarch, siden tankerne kredser om vind og bølger. Vi er forberedt på at mase os langsomt frem syd på mod Ståldybet mellem Skalø/Fejø og Rågø/Lolland - ned til tre knob. Så tager turen til Fejø ni timer. Måske viser Smålands-farvandet og det sydlige Storebælt sig lige så pragtfuldt at sejle i som vandet mellem Fyn og Langeland var det i dag.

28. juni:
Det regner i Lohals. En let, lun regn. Vinden er svag fra øst. Vi sejler i regntøj og med forventning om at nå ned til Fejø. Ikke langt fra den snævre indsejling møder vi de gamle bølger fra i går, og oppe ved Hov Sand kommer nogle "gæstebølger" fra det nordligere Storebælt, hvor Røsnæs til morgen meldte 10 m/s. "Esther" får en rulletur, men den lille motor er friskere end sidste år, da kølevandspumpen drillede. Opholdet på Masnedø Marinecenter i foråret, hvor gear og impeller blev skiftet ud, har givet den nye kræfter. Dem får jeg i høj grad brug for på denne tur.

Strømmen går vestlig nord for Langeland. Bølgerne er omkring halvanden meter og mere. Dønninger fra skibe og andet vejr kommer rullende fra forskellige retninger. Et sejt træk er det, men så aftager strømmen, og Langland ligger bagude. Forude har vi til gengæld Rute T og H med et par store jernskibe, hvis agterstavn, det er klogt at styre efter.

"Svanen" rullefok viser sin effektivitet i de høje bølger og opfriskende vind på godt 8 m/s. Ejvind kan hale passende sejlføring ud og ind - alt efter vindretningen. Han vinder en knob eller så og får afværget de sideværts rulninger. Jeg har ikke tænkt mig at kravle op på fordækket og hale genuaen op. Fokken ligger i en pose nede i sejlskabet. Der vurderede jeg, den skulle blive, da vi sejlede ud.

Det gælder om at finde et sted at holde godt og behageligt fast i, mens "Esther" løfter stævnen op over bølgerne, og masten leger pendul mod den grå, regntunge himmel. "Dette skal vare i ni timer", tænker jeg. Det er meget lang tid, men så mærker jeg, at det faktisk er sjovt. I Tivoli betaler folk penge for at blive rystet rundt på mange måder. Dette her er gratis.

De nye waypoints, lagt ind i går aftes, Ståldybet anduvningsbøje, radiomasten og de nordligste sideafmærkninger i Ståldybet dukker op på GPS'en. Men de kraftige rulninger får dem til at springe rundt på skærmen, og en overgang går der helt "kuk" i måligerne med fartangivelser på mellem 3 og 11 knob. Derfor tager jeg det ikke så nøje, at indsejlingen til Ståldybet ligger noget østligere på skærmen end min kurs sydover. Da Rågø omsider kommer til syne, har jeg fået den opfattelse, at vi skal ind i Rågøsund vest om Rågø. "Svanen" følger med, men holder efterhånden mere østligt. Først da jeg kan se, at vi har havbrug mellem os og indsejlingen, går det op for mig, at det ikke er Rågøsund, men Ståldybet, vi har aftalt at styre ind i.

Der er hele tiden vand nok under kølen, mens vi ruller bag om havbrugene og ud i sejlrenden, Ståldybet. Her er roligere, som vandet nede mellem øerne i Smålandsfarvandet som regel er, og jeg vover mig op på fordækket for at hejse den store genua op.

Helt ned mellem Fejø og Lolland mod Avernakke Hages sydbøje kan vi sejle med sejl. Så går det mod Kirkegrund, grøn bøje, og nu er mængder af ålegræs dukket op i vandoverfladen. Hele "øer" af ålegræs, som kan være svære at se i bølgerne og lyset fra opklaringen, der er på vej. "Esther" bliver tung at få frem, og jeg ser, at "Svanen" også sakker agterud.

Inde i Dybvig Havn er der et par pladser ved kajen i bassinet. Det første ærinde er mad. Fast føde hos Helen og Benny, hvis køkken endnu kun kan præstere burgere. Ejvind vil have stegte ål, og dem bestiller vi til klokken syv.

"Bifrost" fra Sejlforeningen Vikingen er en Olsen 31, som tungt har lagt sig uden på "Svanen". Det bryder vi os ikke om, og efter et par sonderinger, kan vi skaffe plads til "Svanen" lige bag "Esther", når vi hiver hende helt frem til indløbet. Den ide er "Bifrosts" skipper enig i, og alle får kajplads.

Monstrøse lyde runger pludseligt ud over den fredelige Dybvig Havn. Ejvind, der er musiker i sin fritid, genkender lydene. Det er et orkester, som varmer op. Vi erfarer, at to gutter på 40 år har tænkt sig at fejre deres fødselsdage i et party-telt og en af bygningerne på havnen. Ufrivilligt bliver vi alle "deltagere" i denne private fest. Efter ålene søger vi ro bag det gamle bådebyggeri, men de langt over 100 Decibel fra højttalerne skal man vist over på den anden side af Fejø for at slippe for. Hvilket tyrrani. Ligesom bøndernes griseri med vores rene luft, når de fyrer halmen af, er dette de ganske få, der får lov til at genere de mange.

29. juli:
Trætte efter en delvis søvnløs nat i naboskabet af 40-års festlighederne, sejler vi ud af Dybvig Havn lørdag morgen i næsten vindstille. Vi har sagt farvel på kajen efter de bedste sejladser nogensinde, og henne ved Grønvold Grund skilles "Esther" og "Svanen" for denne gang. Jeg kan længe se Ejvinds hvide båd med sejlet ovre mod Femøs kyst, mens jeg styrer mod Vigsø Skal østover.

Guldborgbroens ellers så trofaste brovagt må have fået en afløser, der endnu ikke har sat sig helt ind i reglementet for broens signaler. Signallysene var alle slukket, da jeg hørte klokkerne, efter at have runderet for at vurdere strømmen. Den var let sydgående - mod broen. Jeg ventede på de blinkende lys, som viste, hvem der skulle sejle først, tyskeren, der lå på tværs syd for broen, eller "Esther" med kurs mod broklappen, der var ved at gå op. Først helt henne ved klappen, tændte brovagten tre faste lys. Hovsa. Tyskeren skal gå først igennem syd fra, men jeg kunne ikke nå at dreje af og fortsatte derfor tæt på styrbords side af åbningen. Tyskeren sejlede frem, og der var plads til os begge. Jeg gestikulerede undskyldende til tyskeren. Brovagten så utilfreds ud oppe i vinduet, og jeg pegede på signalmasten. Håber, han husker at tænde blinkene for fremtiden. Det er ikke første gang i år, at signalerne ikke virker på Gudborgbroen.

En af de bedste sejlerferier er forbi, da "Esther" ligger fortøjet på sin faste plads i Toreby Sejlklub. Den eneste mangel på turen var Birte, som ikke har ferie endnu. Jeg skal møde hende hjemme i København, og det skulle være en smal sag at gå over Frederik IX's Bro fra Toreby Sejlklub til stationen og smutte med toget direkte til Østerport, hvorfra det tager et par minutter at gå hjem.

Men sådan har Banedanmark og DSB ikke tænkt sig, det skal være. Forsømte skinner skal fornyes mellem Taastrup og Hovedbanegården. Manglende tog-vedligeholdelse har ført til nedrivning af køreledningen ved Nørreport. Den samlede rejsetid fra Nykøbing F. til Østerport bliver på tre timer i fire forskellige tog, hvoraf et gik i stykker. Kaos. Det er 2006 i økonomisk gyldne tider. Arriva står på spring for at overtage hele den danske togdrift. Det ser ud, som om en skjult privatiserings-dagsorden er ved at lykkes for den forløjne borgerlige regering.

2. august:
"Svanen" og Ejvind var i Hårbølle lørdag og søndag, og mandag morgen sejlede min bror til Bøgeskov i strid modvind på sidste strækning. Tirsdag var vinden gunstig og knapt så strid. Fra "Svanen" lød SMS-meddelelsen denne 1. august optimistisk, at båden var ankommet til Svanemøllehavnen klokken 13,45 efter en fin sejlads over Køge Bugt og op gennem det sydlige Øresund.