Nykøbing-Haderslev

Nye øer og fjorde

Haderslev - Vejle

Vejle - Nykøbing

19. maj
En række usædvanligt flotte vejrudsigter har præget maj måned. Sommeren er i gang, og vi har for længst "ryddet kalenderen" fra 20. maj til 20. juni. Nu skal efterløn-tilværelsen realiseres. De østjyske fjorde venter på os og "Esther".

Under indkøbsturen i Nykøbing fik Fruen den gode ide, at jeg kunne afmønstre bilen for at sejle "Esther" til Guldborg, hvor hun, altså båden, kunne ligge natten over, parat til ferieturen næste morgen. Det var ingen sag i let modvind - med en motor, der, indrømmet, kom til at præge de følgende dage.

20. maj
Næppe havde vi hejst broflaget op ved bådebroen på Falster-siden i Guldborg, før klokkerne lød oppe på broen. Nåda, det var kvikt. Hurtigt fik vi "Esther" i gang og kunne følge en tysker ind under klappen og de tre faste lys på signalmasten.

En ny fornemmelse var det at sejle fra denne tysker uden at anstrenge hverken motor eller vore udviklede fornemmelser for støj. Selvstyreren blev sat på vestbøjen ved Femø Skellerev. Vind og bølger var imod men løjede af over mod Vejrø efter passagen nord om Femø.

Herude på Vejrø lå sandsugeren "Sandholm" af Svendborg og fyldte tydeligvis hele havneindløbet. Var øen mon lukket igen? Det så sådan ud ude fra vandet, men vi kunne nemt sejle ind i den ellers tomme havn og finde det lune hjørne fra sidste sommer efter 3,5 timers sejlads.

En tur langs øens strande - væk fra havnens larm - blev livlig underholdning med optræden af skarve, ederfugle-familier med mange "børn", skalleslugere, strandskader og ænder. Inde på markerne løb harer og rådyr, og Vejrø er en ren "hønsegård", hvad fasaner angår. Ligesom i "Pisakkens" tid - (Roland Pisczek) da man sagde, at tyskerne skulle verfe fasanerne tilside med bøsseløbet for at kunne komme til at skyde.

Der tales polsk rundt omkring, hvor renoveringen af feriehusene endnu står på. Alligevel erklærede havnefogeden, at han ikke havde følt sig ensom forud for sejlersæsonen, hvor hovedsproget i øvrigt er tysk. Endnu kan den næsten tomme havn tilskrives årstiden, men det skal alligevel blive spændende at se, hvor mange der vil betale mellem 250 og 600 kroner for en enkelt nat på Vejrø.

21. maj
Ederfugle-familien tog en afskedsrunde i solskinnet ved vores skiv, før vi ved ni-tiden lagde ud med Dageløkke som mål og selvstyreren sat på Hov Sand, et waypoint på rigeligt vand ved Langelands nordspids. Systemet med NMEA-signaler fra kortplotteren til rorpindspiloten fungerer perfekt. Kun ved H-ruten måtte vi dreje af for et fragtskib. Et marsvin nord for Lohals generede ikke sejladsen. Det gjorde "Georg Stage" og andre smukke veteranskibe ud for Thurø Rev heller ikke.

Siø-Broen nedefra.

Vinden - når der var nogen - var stadig imod over mod Langeland. Et sejl eller to ville heller ikke have hjulpet ned mod Siø-broen, da vi havde besluttet at sejle helt til Strynø i denne flotte forsommer. Gode forklaringer på motor-sejladsen i dag.

Strynø, Grevebroen.

Også ved Grevebroen på Strynø var store maskiner i brug. Bolværket skal fornyes. En vældig ponton fyldte halvdelen af det smalle bassin, men vi klemte den slanke "Esther" ind ved sydbroen. Det var ved 16-tiden - fyraften - og snart var der ganske stille i havnen.

Smakkesejlads ved Strynø.

22. maj
Sommervejret vil fortsætte, så længe vejrudsigten rækker, med mere vind fra fredag i næste uge. I dag er der ingen vind. Vi sejler ud i solen mod Strynø Sydbøje, siden Grenshage, hvorfra vi styrer op mellem Græsholm og Store Egholm, forbi Bredholm og Birkholm og vest på med vestbøjen vest for Lyø som nyt mål for selvstyreren.

Vinden kommer fra alle retninger i dag - næsten ikke til at måle på det lille håndholdte apparat. Derimod kan vi måle dieselbeholdningen med en tommestok, der desværre knækkede nede i tanken, så vi nu sejler på både diesel og tommestok.

Ved Lyø ringede Birte til havnen på Årø for at forhøre om diesel. Vi skal til Årøsund på Jyllandssiden af det smalle sund for at få brændstof til de to 10-liters dunke, vi har hældt i tanken.

Fra Lyø måler vi 18 sømil ud i lige linie til vestbøjen sydligt i Årøsund. Vi kan være fremme på Årø ved 18,30-tiden. Fint. Det gør vi. Horneland og Helnæs glider forbi og forsvinder agterude. Jeg holder øje med, om færgen mellem Bøjden og Fynshav mon dukker frem bag pynten, og det gør den. Selvstyreren får en kort pause. Det er altid en god ide at styre mod agterstavnen af et hurtigt tværgående fartøj. Så sker der ikke noget ubehageligt.

Vi så igen et marsvins sorte ryg skyde op over vandoverfladen, fire gange som ved Langeland. Gad vide om det er normen, før den lille hval har luft nok til en længere undervandstur. Nej, det er det ikke, erfarer vi senere. Marsvinet kan være neddykket ca. fire minutter, og den kan nå langt på den tid.

Nogen gastromisk sejltur er det endnu ikke. På Årø går vi med håb i sindet forbi havnekioskens grill- og burgermenu op mod Cafe Brummer. Den har lukket. Havnekioskens pommes frites med remoulade forsøder Fruens sarte vegetar-gane. Som ligspiser forlyster jeg mig yderligere med to friturestegne kyllingestykker, hvoraf det ene skal blødes noget op i kioskens danskvand for at glide ned.

23. maj
Årøs hovederhverv er - udover turisterne - kystfiskeriet fra talrige små fartøjer, der ankommer tidligt om morgenen med gode fangster. Landbruget er ikke mere aggressivt, end at der stadig er store eng- og moseområder på øen. Mod Fyn og Bågø ligger Årø Kalv som vildtreservat.

På Campingpladsen, der også huser øens købmandsforretning med de nødvendigste varer, kan man leje nye cykler med gear. Det er godt på markvejene og stierne mod kysten og "Russerdiget", som russiske krigsfanger byggede, mens øen endnu var tysk under 1. Verdenskrig. 1600 flygtede til Fyn og Bågø. Tidligere delte Årøs gamle dige øen i en beskyttet del, som gårdmændene satte sig på, og en ubeskyttet del, de overlod til husmændene.

Fruen havde det held, at de på Cafe "Brummer" kunne anrette et vegetarmåltid. Brummers Gård er under nænsom restaurering, og cafeen kan varmt anbefales alle, der gerne vil undgå havnekioskens larm og tvivlsomme råvarer.

Strandkålen trives på Årø ud mod det dybe Årøsund, hvor skibene synes at sejle næsten inde på stranden.

24. maj
Vejret er endnu solrigt med svage vinde her til morgen, hvor vi agter os ind gennem den lange, bugtede Haderslev Fjord for at nå frem til en plads med diesel, pengeautomat og gode spisesteder.

Fra Årø Havn sætter vi kurs direkte på nordbøjen ved indsejlingen til Haderslev Fjord. Her er ikke langt. Maskinen går næsten i tomgang, mens vi med fem knob sejler mod bøjen i en nordgående strøm, som tidligere i dag fik en sejler med spileren oppe i den svage nordøsten-vind til at sejle baglæns - anslået 1 knob.

Gennem det ca. seks meter brede løb mod Haderslev sætter vi maskinen på næsten lydløs og går 4-4,5 knob med smukke udsigter på begge sider. Et sted er løbet så tæt på land, at vi nærmest sejler i baghaven til en velholdt gård.

Ingen landstrøm i Haderslev ved byens nye punkthuse mod fjorden. Vor nabo, der er hjemmehørende i HSC, fortæller, at kommunen har overtaget den nye strømforsyning, men at vi kan låne strøm fra naboklubben HSF lidt længere inde af kajen. Vi har ikke brug for strøm, da vi ikke agter os til globryllup (Prins Joachims) via vort gamle S/H-fjernsyn.

I stedet går vi rundt i Slotsgade-kvarteret, som i 60'erne blev reddet fra nedrivining af en borgerforening, og siden er under restaturering, godt hjulpet af Boligministeriets byfornyelses-midler, fra den gang ministeriet endnu eksisterede, og vi havde en ansvarlig regering. Jeg genkender flere af de smukke bygninger fra besøgene i 90'erne, da vi i ministeriet lavede en bog om de mest markante byfornyelser rundt om i Danmark.

25. maj
Vejret er ved at skifte. Vinden tager til fra nordøst og hyler godt i rigningerne indimellem, og vi vil ikke sejle. I stedet kigger vi mere på denne gamle slesvigske by med sine velbevarede bygninger fra både dansk og tysk tid (1864-1920). Her er dejligt. Ved Haderslev Dam blomstrer rhododendron, og byens kastanjer står også i blomst. Sønderjyderne er ikke så bange for høje træer som lollikerne og falstringerne, der rask væk skærer toppene af alt, der rager for højt op.

Med to tomme 10-liters dunke opsøger vi optimistisk lystbådehavnens diesel-stander blot for at opdage, at man også skal opsøge og finde ejeren af "Luffe II" på plads 63 for at få ham til at låse tanken op og modtage betalingen. "Luffe II's" skipper er ikke at finde. I stedet finder vi en OK-tank tæt på Hertug Hans' hospital. Denne nyttige oplysning er hermed givet videre.

På Cafe Kafka kan de lave vegetarmad og lidt pariserbøf. Det tager tid, men så er grøntsagerne også ganske friske. Det smager man.

Helt så friske er de ikke i Haderslev Kommune, viser det sig, da vi ved havnepenge-opkræverens hjælp har fået tilkaldt en ekspert i kommunens forunderlige betalingssystem for strøm ved den nye kaj. Systemet går ud på, at sejlerne skal købe et chip-kort, hvorpå der er indlæst for 200 kroner elektricitet. Dette kort stikkes i el-standeren ved kajen. Før du sejler fra Haderslev, skal du aflevere kortet til havnepenge-opkræveren, der læser, hvor meget strøm, du har brugt, og giver dig forskellen op til 200 kroner igen. Opkræveren indfinder sig kun hver aften.

Den tilkaldte ekspert forklarede, at kommunen havde stillet dette umulige system som betingelse for, at man overhovedet ville forsyne de nye kajer med elekticitet. Sejlforeningen, der skal administrere tåbelighederne, havde ikke andet valg end at acceptere.

I dag nøjedes vor ven fra sejlklubben med at tanke 50 kroner på kortet. Dem betalte vi ham, men strøm var der ikke noget af. Systemet virkede ikke trods gentagne forsøg. Vi fik de 50 kroner igen og måtte endnu en aften undvære dybsindighederne på DR1 og TV2. Godt det samme.

26. maj
Det har regnet hele natten. Vi vidste, det ville komme, og sikrede udsatte genstande med plast i rummene og presenning i forkahytten. DMI lover opklaring i formiddag, og vi ser den komme som en stribe blå himmel vest på. Så er det afgang. Vinden synes aftaget, og udsigten står på op til 8 m/s.

"Esther" sejler støt ud ad Haderslev Fjord på det flade vand, da blæsten tager til og får os til at krænge let, skønt sejlene (endnu) ikke er sat. Vi hører et bump. Båden krænger forover og står stille. Hvad er dette? En grundstødning. Vi er i sejlrenden. Ekkoloddet viser 2,2 meter vand. Det lader sig ikke gøre at komme fri ved at sejle frem. Men med den kraftige motor på bak går det hurtigt, og vi sejler videre i den stigende blæst, som jeg måler til mellem 11 og 13 m/s..

Efterhånden pisker skummet over fjordens bølger, og udsigterne til langsgående bølger ude i Lillebælt bliver betænkelige. Som skipper med ansvar for alle ombordværendes (Fruens og mit) velbefindende beslutter jeg at vende om og søge en ny plads i Haderslev, denne gang i nærheden af en strømstander med strøm i. Vi sejler langt ind og finder pladsen. En fin lille sejltur var det, men rart at være i havn igen i dette omskiftelige vejr.

Næste afsnit: Haderslev-Vejle