Broen går op klokken ni i Sønderborg, og "Esther" sejler ud i havnen for at komme nord på i Alssund 11. juli.
Forude vælter tyske både ud fra Stegsvig. Alle har sejlene oppe, skønt næppe en vind rører sig.
"Fraas" har indhentet "Esther" på bagbords side, og har her passeret foran uden at ramme, fordi jeg slog kraftigt bak. Skipperen så ingenting. Billedet er fotograferet med telelinse.
Ejind og "Baloo" i Faaborgs inderste bassin.
Her ligger "Esther" i Faaborg i selskab med fiskejoller på en plads, der krævede lidt motorkraft at klemme sig ind på. "Esther" er dog stadig 2,40 meter bred.
Sen aften i Faaborg. Motorbåden er fra Nykøbing F., og det er den ureglementerede sene flagning også. Flaget sidder på "Esther".
Udsnit af Faaborg fra søsiden i morgensol 12. juli.
Ejvind sejler forbi Skarø, hvor et fragtskib er ved at lægge ind.
Mange sejlere er lovligt optimistiske, når det gælder bådens evne til at sejle for sejl i vindstille. Her er en fuld sejlføring, som spejler sig i det blanke vand ved Skarø.
Sejlende hollandsk træsko.
Bandholm 26 under nænsom renovering i Rudkøbing.
Typiske Rudkøbing-huse.
Efterårsvejret er på vej over Rudkøbing Havn, 13. juli.
Højvande med cykel. 14. juli i Rudkøbing.
Skibsbroen i Svendborg.
Ejvind sejler mod Sjælland fredag morgen den 15. juli.
Norske gutter laster brændstof på den lille "vikingebåd".
Et indeklemt "hjem" i Rudkøbing Lystbådehavn på femte døgn.
Med blæsedagenes antal øges kravene til kabyssen. Her er lørdagens frembringelser fra Brugsen, præget af det kaos, en bærepose forårsager blandt slagtersmurte håndmadder.
Danish Agro har efterladt en silo-ruin i Rudkøbing, som skæmmer havnen.
Havnefogeden og en cyklist har trodset regnen.
Opklaring over Rudkøbing Trafikhavn.
Solen går ned i Rudkøbing. 17. juli.
Aften i "Esthers" kahyt.
En gæst på fortøjningspælen.
Farvel til Rudkøbing 19. juli.
Morgensol på sejlet.
Telelinse på Evelyn Mærsk.
Langelands Fyr N.
"Lady Chris II" og tysk fritidskutter ved Avernakke Hage.
Sønderborg-Faaborg
11. juli
Finske syngepiger fylder min lune kahyt - med sang, højttalersang. Aftenen er stille i Faaborgs allerinderste bassin i selskab med lokale fiskejoller. Herind klemte jeg "Esther" ublidt ind mellem pælene, der stod godt fast, men det gik med skruevandet fossende agterud.
Det var ikke meningen, at det velholdte og smukt byfornyede Faaborg skulle hjemsøges denne gang, men efter en fin "fladvandssejlads" til Lyø, mødte der os en overfyldt havn, og både Ejvind og jeg havde haft Faaborg i tankerne som alternativ under indsejlingen til Lyø.
34 sømil i næsten vindstille. Det lyder ensformigt, men sådan er sejlture aldrig. I dag sprang et par marsvin op ved "Esther" i Alssund. Sværme af tyske sejlere væltede ud fra Stegsvigs tre havne og skulle ikke påsejles. Ting skulle ordnes ombord. Dagens frokost bestod fortrinsvis af knækbrød, opløst i kaffe. Kabyssen var løbet tør for smøreost og andet pålæg.
Tre gange på denne vindstille dag var jeg nær blevet påsejlet. Det er åbenbart en risiko, man må være forberedt på. På bagbords side kunne jeg høre motorlyd tæt på. Det var en indhentende større dansk sejlbåd på skærende kurs - kolissionskurs. Ombord sad skipper med ryggen til. Han så ingenting. Et sammenstød blev undgået, da jeg slog bak og gassede op, så de måske kunne høre mig. Det gjorde skipper og frue på "Fraas" imidlertid ikke. Gad vide, om de overhovedet blev klar over den farlige situation, de skabte ved ikke at respektere vigereglerne og undlade at holde udkik.
Den unge sejler, som gik omkring på sin indhentende båd og ordnede fenderne, så, at jeg fotograferede ham, mens han nærmede sig faretruende lige bagfra. Han nåede om i cockpittet og fik ændret kursen, så der var en meters penge mellem os, da han overhalede. "Det var lovligt tæt på", råbte jeg - meget bange og delvis handlingslammet - jeg kunne jo have givet fuld gas og sejlet fra ham. "Undskyld", råbte han tilbage. "I orden". Han er tilgivet sin uvidenhed, men advarslen mod vandets novicer er hermed videregivet.
Novicer var også en tysk besætning i Faaborgs havn, som under manøvrerne med en stor udlejningsbåd havde påsejlet mit beskedne skib, hvis jeg ikke hurtigt havde slået kraftigt bak og siden fuld fart frem inde i det bassin, de øvede havnemanøvrer i.
Godt sømandsskab er imidlertid at søge at afværge alle uheld, uanset hvem, der har skylden. Kun skipperen på "Fraas" ville have sejlet mig i sænk, hvis jeg ikke tilfældigt hørte og så ham, før det var for sent. Derfor bliver bådens navn bragt her sammen med fotografiet af en tilsyneladende dybt sovende mand..
Sovende skipper på "Fraas".
Der venter os nogle blæsende dage med regn og lavtryk. Dem har vi tænkt os at tilbringe i Rudkøbing. Vi har godt 27 sømil at sejle i morgen i lette vinde mod Skarø, gennem Højesteneløbet, forbi Hjortø, Birkholm, Egholmene og Strynø.
Hvornår kan vi så sejle hjemad? Det ved kun vejrguderne, men skal vi tro meteorologernes prognoser, bliver det næppe i denne uge. Vejrguderne ytrer sig ikke om noget. De regerer blot.
Det Sydfynske Øhav
12. juli
Endnu ved vi ikke, om dagens flotte sejltur gennem Det Sydfynske Øhav bliver den sidste i denne uge, selvom det kun er tirsdag i dag. "Carpe diem", lyder den klassiske latinske opfordring - Grib dagen, og udnyt og nyd den, mens den er her. Det gjorde vi uden tanke på de kommende dages rædselsfulde vejrudsigter.
Det Sydfynske Øhav vrimlede med sejlere, der gjorde som vi, de fleste af dem. Hollandske, tyske og danske veteranskibe, store og små sejlbåde og enkelte motorbåde. Om det så var en hel flotille kajakker, så sejlede de gennem denne mangfoldighed syd for Drejø.
En smule vind strøg over den afmærkede rende ved Birkholm, og jeg hejste en genua i håb om lidt mere vind. Efter en time med mellem halvanden og toogenhalv knob opgav jeg og startede maskinen igen.
Efter Grenshage mod Strynø Sydbøje var det tid til kabyssens frokostplatte ombord. 200 gram gravlaks, to kolde fiskefiletter med remoulade og en fersken til dessert før kaffen. Alt dette med sol over vandet og udsigter mod Marstal, Strynø og Langeland.
Man kunne få den tanke, at Det Sydfynske Øhavs beboere føler sig som statister på denne sommerens legeplads for sejlere og turister, der myldrer omkring dem. Selv når vi næppe at tale med en eneste øbo under vores hast gennem render og løb fra mærke til mærke, indtil vi lægger ind i Rudkøbing Lystbådehavn, fyldt af fremmede både og udenøs folk i havnens lange rækker af ferielejligheder.
"De lokale", eller endnu mere rabiat: "De indfødte". Hvem er de? Hvad laver de om vinteren? Sjovt, så syngende de taler til hinanden. Betragt de "folkelige typer" i havnene og oppe i byen, hvis du vover dig så langt.
Vi oplever i disse ferie-kulisser den tabte uskyld, vi tror hørte fortiden til. Vi tilskriver dem en uspoleret oprindelighed, vi måske kun kender fra romaner og film. Og så længe, vi undgår den dybere kontakt og samtale, kan vi bevare illusionen. Og det er vel ret beset denne illusion, "de indfødte" lever af.
Når alt således er kommet i orden og på plads, kan vi respektere hinanden, fordi ingen af os vil undvære denne gensidige afhængighed - øboer og sejlere imellem.
Det er blevet nat, og vinden tager til, som lovet. Bølger klukker mod båden. Det begynder at suse svagt i rigningerne. Her i kahyttens varme lampelys på maghogny og teak lever illusionen også om det ægte maritime, hvad ægte så indebærer, når syslerne er Adobe Photoshop, Dreamweaver og FTP-overførsel fra kahytscomputer til internet via et abonnement på Mobilt bredbåd med USB-modem.
13. juli
Blæsten er taget til og når kulingstyrke i Rudkøbing Lystbådehavn. Vejret har så at sige dømt "stuearrest", så længe mageligheden er stærkere end umagen ved at iføre sig det medbragte regn-udstyr.
En tysk sejlførende robåd står minsandten ud af havnen, taktfast roet af otte unge mennesker. Båden er af træ, åben og med to master. Gad vide, hvor de skal hen i denne blæst? Tanken om ulykken i februar med Lundby Efterskoles dragebåd på Præstø Fjord melder sig ved dette syn. Men SAR redningsberedskab kan jeg se hele dagen fra kahytten, for det er herinde, man hytter sig på en sådan efterårsdag. Ejvind har målt 17 sekundmeter i vindbyger, som får bådene i havnen til at ligne penduler, vendt på hovedet.
AIS-forbindelsen til GPS-kortplotteren fordrer nogle timer ved ledningerne, der stadig ikke er forbundet rigtigt, skønt en glimrende instruktion findes på en dansk hjemmeside. Gad vide, om Garmins GPSMap 292 overhovedet er bygget til denne forbindelse?
I en stille pause i efterårs-raseriet traskede Ejvind og jeg ind i gaderne og sikrede nogle forsyninger til kabyssen. Hvem kan klage over et skrækkeligt vejr, når fadeburet er fyldt, og Internettet og mobiltelefonen virker? Man kunne unde arbejdsmarkedets fortravlede og forjagede lønslaver at blæse inde i en dejlig kahyt nogle dage hvert år. Så kan det være, de finder sig selv og glædes ved fundet.
Skibet skal hverken sejle i nat eller i morgen, når regnen ventes at pjaske ned over os. Og de næste dage vil det blæse livligt over Smålandssfarvandet - måske kun seks-syv sekundmeter lørdag den 16. juli. Hvis vil ikke får dette "hul" i blæsten til at sejle mod roligere vande, bør vi snart henvende os på Folkeregisteret her i Rudkøbing.
14. juli
Følgeskabet med Ejvind og hans LM 26 er ved at ebbe ud, og det er altid vemodigt. Men Ejvind har noget mere end en enkelt dags sejlads tilbage, før han kan anduve Svanemøllehavnen, og der venter også et rendevous i Bisserup eller Karrebæksminde på ham.
Nattens stride nordenvind med regn er afløst af en tør og skyet eftermiddag, som blev udnyttet til en busrejse til Svendborg og tilbage igen. Aftenens forudsete vind er udeblevet, og i morgen vil det først begynde at blæse op her og der ud på eftermiddagen, og denne pause agter Ejvind at udnytte for at komme nærmere hjemmet i København.
"Esther" bliver i Rudkøbing en dag eller flere, afhængig af vindforholdene. Der er rundt regnet 48 sømil til Sakskøbing her fra Rudkøbing, og de kan sejles på en god dag. Flere havne kan friste undervejs, og jeg har tid nok til at undgå at sejle med udsigten til kraftig blæst hængende over hovedet i tilfælde af uforudsete forsinkelser undervejs. Lørdag og tirsdag ser gode ud indtil videre.
Nattens regn gjorde gavn på flere måder. Her blev renere. Dækket er snart fri for luftens snavs, og aftørringer af dryp i kahytten har også sat et renere præg om læ - indendøre.
Endelig blev vindens og regnens larmen udnyttet til at fumle videre med ledningerne mellem AIS-modtager og kortplotter, og tidligt i morges lykkedes det at forbinde to ledninger rigtigt. Nu viser kortplotteren de store skibe på rette plads, eftersom AIS-modtageren videresender positionerne som NMEA-signaler.
Lang vej hjem
15. juli
En grå, stille og fugtig morgen. Ejvind kommer ombord for at sige farvel. Og atter er vi enige om en fuldkommen perfekt sejlerferie. Nu venter Sydsjællands kyst, Bisserup eller Karrebæksminde, på "Baloo", der nok skal være fremme, før den sene eftermiddags varslede hårde vind sætter ind.
Er 48 sømil hjem en lang vej? Ja, med ensomheden trykkende en smule, skal vejret helst være godt og vandet ikke for "bulet".
Ejvind meddelte sin ankomst til Karrebæksminde klokken 16 efter en sejlads for gode vinde, men med kraftige dønninger og blæst efter passagen af Omø.
Den varslede hårde vind var nærmest kuling, da den indfandt sig over Rudkøbing ved 18-tiden. Efter et par timers hylen, lagde blæsten sig en smule, og Rudkøbing-sejlerne, der var ankommet til deres både for at begynde sejlerferien, kunne (kortvarigt) ånde lettet op.
Den rigelige tid svandt hurtigt, som alle tider gør det, og Brugsens fiskeplatter forsvandt ligeledes ned i dybet. Den gamle fine VHF-radio blev demonteret og forsvandt således også. Nu fungerer i det mindste AIS-visningerne på kortplotteren, og der er endnu et par blæsedage til at udtænke metoden til også at få positionen overført mellem radio og GPS.
Et par fortumlede tyske sejlere ankommer til det inderste bassin, hvor der heldigvis er plads til en lille sejlbåd. Nu stiger vinden atter til en hylen, og "Esther" vugger let i fortøjningerne. På dørken står min varmeovn og luner dejligt med ny spritforsyning.
Også i morgen varsler meteorologerne en forholdsvis stille dag med udsigt til hårde vinde sidst på dagen. Denne kombination har ramt de netop ankomne tyskere, men den skal ikke ramme en gammel søndagssejler, hvis det kan undgås.
16. juli
I dag er det tre uger siden, jeg forlod Sakskøbing Havn (og min lune seng), og "Esthers" trækahyt har siden været mit hjem. Tre uger er ikke længe for en rigtig langturssejler, men det er jeg altså heller ikke. Tre uger er både lang tid og for lidt siden.
"Alla dessa dagar, som kom och gick, icke visste jag, att de var livet". Denne filosofiske erkendelse kan nok gentages her. De er kommet og gået, dagene på båden - i havn eller til søs, og kun vejret forlænger denne fine sommersejlads, mens savnet af Fruen efterlader begyndende gnavsår.
Mine flinke naboer fra Rudkøbing fortæller, at det var klogt ikke at sejle mod Sakskøbing i dag. Sejlerkolleger har meldt fra Langelands nordspids, at høje dønninger og frisk vind gør sejladsen turbulent over Storebælt og Smålandsfarvandet, mens vinden er nede på omkring fem sekundmeter her i havnen.
Sejlerkonen er sendt til vejrs. Skipper betjener storsejlsfaldet, som bådsmandsstolen hænger i.
17. juli
Nu til morgen skulle regnen piske mod vinduerne for en frisk til hård sydøsten-vind, men den siler lige ned - regnen - og vind er der næsten ingen af. Ligger Rudkøbing i et vindhul? Vejrkortene kunne også tyde lidt i den retning.
Som fritidssejler må man rette sig efter vejrudsigterne. Det duer ikke at stikke en finger i luften og sejle fra vindstille og lige ud i en kuling nogle timer senere. Men det tærer på tålmodigheden at være "blæst inde" uden vind.
I nat blev den billige "Jem & Fix-presenning" for en gangs skyld anbragt som et minitag over kahytten, så den forventede regn ikke rammer vinduerne. Og her til morgen viser det sig, at "sugeklude" og "nedløbsrør" er overflødige: Jeg har fundet kahyttens utætheder. Det er vinduesrammerne og ikke tillige det gamle slidte teakdæk. En lettelse af de store, er det, da rammerne kan tætnes men næppe dækket.
Hvad laver man i en trææske af en kahyt en lang regnvejssøndag? Den sunde og karske ungersvend ifører sig sit regntøj med sydvest og drager til byens museer og udstillinger. Men der er jo også kiks og kager, internet og computer og tæpperne, puderne og et par levende lys.
Hen over middag hørte regnen op. Folk dukkede frem fra kahytter og ferielejligheder. "Godmorgen", klokken 12 middag. Min nabo-sejler drog afsted på sommerferie. Småreparationer af lakering på træværket blev fusket, sammen med teakolie i kahytten. Nye forgæves forsøg med GPS/AIS forbindelsen. Intet er for småt på en blæsedag - især når det ikke blæser.
Vejrudsigterne bliver naturligvis nærlæst og fortolket, og efterhånden tegner der sig et billede af afsejling tirsdag formiddag i håbet om, at gårsdagens og nattens bølger har lagt sig, når jeg runder Hov Sand og styrer sydøst mod Rågøsund. Barometeret har været nede at vende på næsten 1000 hektoPascal sent søndag aften.
Fruen er forberedt på, at hjemturen kan blive delt i to etaper, såfremt blæsevejret ikke har lagt sig tirsdag. Ja, jeg kunne reverenter talt være sejlet i dag, men risikoen for at havne i Lohals var for stor. Her vil jeg ikke vove mig ind alene uden udsigt til massiv hjælp til havnemanøvrer og fortøjning.
"Får du stirret nogle huller i luften?", spurgte Birte i telefonen. "Jada, Rudkøbing er hullet som en schweizerost".
Fra "Baloo" rapporterer Ejvind god vind søndag eftermiddag i Storstrømmen på vej fra en overfyldt Vordingborg Nordhavn, under havneugens sidste dag, mod Kalvehave og Fakse Ladeplads. De østlige farvande er ikke så blæsende i disse dage, som her vest på.
18. juli
Endelig en blæsedag med blæst. Ikke meget her fra morgenstunden, men nok til, at frustrationerne over at være blæst inde uden vind har lagt sig - ligesom vinden ude i Smålandsfarvandet forventes at lægge sig en gang tidligt tirsdag morgen.....
.....det vil sige - med en friskere vejrudsigt - en smule tirsdag og endnu mere onsdag. Vi skal lige have en gang hård vind i nat.
Fruen foreslår i telefonen, at jeg får sat et "dørskilt" op på broen ud for "Esther", da min tilstedeværelse her synes at blive permanent. Eller en postkasse - ude ved vejen. Men mon ikke, hun alligevel gerne vil have mig hjem? Græsset er en halv meter højt, siger hun.
"Baloo" og Ejvind har tilbragt denne blæsedag i Fakse Ladeplads.
19. juli
Tre uger og tre dage. Indtil nu er det - ikke imponerende - min længste sejltur i tid, ikke i sejlede sømil. Rudkøbing Havn blev et langt bekendtskab, men i dag fik det en ende.
I sol og næsten vindstille vovede jeg mig ud af havnen allerede klokken 6,45 efter en søvndrukken men grundig klargøring af alle snore, instrumenter og genuaen, som nok kunne trække lidt.
Det gjorde den i selskab med maskinen og en ny motortrekant de 12 sømil til Smørstakkeløbet, hvorefter jeg kunne kigge ind til Lohals og mindes uheldene. Frankeklint og Hov Sand blev passeret med nogen spænding: Hvordan så bølger og vind ud efter Langelands nordspids og ad de 16 sømil til Rågøsund?
Det så forbløffende roligt ud, men modvind og modgående strøm. Kortplotteren viste fint de store skibe i sejlruterne. Det var en hjælp til at forudse, om skibene valgte H-ruten eller T-ruten - især da et vældigt Mærsk-containerskib brusede sydover, mens "Esther" huggede i småbølgerne midt mellem de to ruter. Skibet valgte den vestlige T-rute agten om mig.
AIS-signaler overføres til kortplotteren som røde trekanter, der viser skibets position og sejlretning.
Måske var det ikke klogt at styre vest om Omø Toftes lave vand mod Rågøsund i stedet for - som tidligere - at gå nord om Vejrø eller mod Ståldybet. Her i luv side af de lave grunde mødte jeg nemlig en del bølgegang tværs. For at undgå rulningerne, styrede jeg en vestligere kurs mod Vindeby Havvindmøllepark. Det hjalp, og snart gav Lollands flade kyst behageligt læ for bølgerne, mens vinden drejede østover til fortsat modvind mod Avernakke Hage, Lindholm og Oreby Rende.
Foto: Birte Tørnqvist.
Omsider kunne jeg 15,30 ringe til Birte og melde min ankomst til Sakskøbing en halv time efter. Jeg så hende først sent ude på kajen, vinkende. Hun genkendte mig - sært nok. Så sad vi da begge på det andet "hjem" en stund i havnen. Det nødvendige grej blev båret i land. Resten må vente til de kommende dage.
Fra Svanemøllehavnen meldte Ejvind sin ankomst klokken 18,00 efter 10 timers fin sejlads fra Fakse Ladeplads. Også han levede sig ind i tilværelsen og rutinen ombord og kommer sikkert til at savne sejlturen - lige indtil "Sommertogt 2012".
GPS'en har målt somersejladsens længde til 287 sømil. Korteste tur var godt 7 sømil fra Sakskøbing til Askø på turens første dag. Den sidste sejlads - fra Rudkøbing til Sakskøbing - blev turens længste på godt 50 sømil.
Større billeder
Sønderborg ved afsejlingen 11. juli.
Alsbroen.
Hardeshøj færgeleje på Als.
"Knolden" før indsejlingen til Faaborg.
Morgenfærger ved Faaborg, 12. juli.
Fiskere og måger ved Birkholm.
Ederfuglene skal ikke samme vej som "Baloo".
Skarø.
Højestene-løbet med varieret trafik.
Udsigt fra "Esther" i Rudkøbing.
Storvask.
Aftener i Rudkøbing
Søndag den 17. juli efter langvarig regn.
Udsigt fra "Esther".
Rudkøbing 17. juli.
Tysk nabo med flag og gummibåd. 18. juli.
Udsejling fra Rudkøbing 19. juli til Sakskøbing.
Langeland tidlig morgen 19. juli.
Evelyn Maersk.
Birte fotograferede "Esther" ved ankomsten til Sakskøbing.
TEST: Lysbilleder fra sommersejladsen: