Sommer, 2013

Større billeder

Ejvind gør klar til afgang i Kragenæs. To dages sejlads venter ham til Svanemøllehavnen.

Endnu er der lidt trafik på vandet ved udsejlingen fra Kragenæs.

Birte fotograferede på kajen i Sakskøbing, da "Esther" sejlede ind ved 11,30-tiden.

Mørkt vejr tirsdag morgen den 16. juli. Lohals forsvinder bagude.

Forude venter kraftig bølgegang mod Ståldybet og Kragenæs.

Omsider roligt vand - med Lindholm i sigte under sejlet.

Ænder i roligt vand i Kragenæs Havn.

Sejlerne myldrede ud af Faaborg Havn mandag morgen, da søndagsblæsten havde lagt sig.

Bortset fra de uforklarlige bølger ved Thurø Rev var det motorbådene, som skabte mest ravage under den friske sejlads fra Faaborg til Lohals.

Svendborgsundbroen med strømmen agter ind.

På plads i Lohals. Atter måtte hjælpsomme sejlere redde situationen.

Lohals Havn mandag aften - lige før "Alt godt fra Havet" på kroen.

Nok et billede - nu med nye fendere i Faaborg, 14. juli.

Forude ligger Kegnæs og Flejmose Sand, som man skal sejle i en blød bue syd om. 13. juli.

"Esther" ligger på "den sædvanlige plads" i Faaborg. Det er en næsten sikker plads, selvom Faaborgs inderhavn er fyldt godt op. Afstanden mellem pælene er lige netop stor nok til, at "Esther" med lidt håndgas kan lirkes ind, hvor nymodens bredmavede plastik-sommerhuse ikke kan få bugen forbi.

Fire sejlere fra tre både er fælles om at lempe en tysk båd ind på en snæver plads i Faaborg uden at skade nabobådene.

Vindueskig i Faaborg, 13. juli.

Dragonerne var med.

Efter det gevaldige optog hentede vi diesel på cyklerne.

Resterne af den gamle Havbogade i Sønderbborg.

Skibshund i Sønderborg 11. juli. Hunden har et lyst og et mørkt øje.
Muligvis Sibirisk Husky.

Til sidens top

Sejltur med "Baloo"

Sønderborg-Faaborg-Sakskøbing

Nakskov-Kappeln

Kappeln-Slesvig-Sønderborg

Picasa-lysbilleder (mange)
Åbner i nyt vindue

18. juli

Vind og vejr burde ikke give anledning til overvejelser, idet "Esther" ligger i Sakskøbing Havn, godt bundet op. Men Ejvind sejler stadig nord på mod Svanemøllehavnen, og vejrkortet viser bølgegang på en meter og en strid 10 m/s nordvestlig vind hen over eftermiddagen.

Klokken otte aften kommer SMS-beskeden: Ejvind er ankommet til Svanemøllehavnen efter en lang bidevind-sejlads indtil Dragør, herefter både vind og strøm imod langs Amager.

17. juli

13 sømil er der tilbage af årets sommersejlads, den tiende i rækken siden første tur i 2004 med Ejvind, den gang i "Svanen", en sejlbåd af typen Amigo 27. Sådanne 13 sømil er ingen sag, når man har sejlet i næsten tre uger. Turen var overstået, næsten før den rigtigt var begyndt.

Vinden var let fra vest, agten ind hele vejen til Sakskøbing, men for svag til at trække genuaen mere end højst tre knob. Det var for lidt i forhold til Fruens ankomst på havnen i Sakskøbing, så sejlet blev halet ned og motoren sat til fem knob.

Avernakke Hage, Lindholm Rev, Oreby Rende og Sakskøbing Fjord. Fint vand at sejle i for fritidssejlere, men tomt i dag i modsætning til alle de øvrige farvande, vi har sejlet i denne sommer. Hvorfor det? Der er havne og øer at sejle til og rundt om. Vandet er som regel roligt selv i blæst. Havnene er overvejende gode med nyere sanitetsbygninger og service. Måske vil en udenbys sejler svare, at han ikke kender til Smålandsfarvandet og øerne med Guldborg Sund som smutvej ned i det tyske. I så fald er den nemme løsning at sætte et professionelt informationsarbejde i gang fra havne og sejlklubber.

Svaret kunne også være, at der ikke er megen fornøjelse ved at anløbe de øde havne uden meget liv, selv en smuk sommeraften. Tomhed avler tomhed. Løsningen på dette problem er sikkert kompliceret, og man kunne forestille sig en længere opklaringsproces for at finde ud af, hvor man skal begynde for at komme ud af den onde cirkel.

Fra Kalvehave melder Ejvind sidst på eftermiddagen, at han er vel ankommet efter en arbejdsom sejlads mod strømmen i Storstrømmen.

16. juli

"Esther" slap ud af Lohals Havn uden skrammer og skader på andre både. Men vende hende i havnen kunne jeg ikke. Vinden pressede stævnen, og eneste mulighed var at bakke hele vejen med god styrefart og kraftigt tryk på roret. Bølgerne slog op mod agterstavnen under den baglæns sejlads for at komme fri af havneindløbet og få styrefart til drejet mod nord, mod Frankeklint og Hov Sand.

Vinden skulle være let til jævn fra vest, men stod sydligere og tiltog efter Hov Sand til ca. 9 m/s, der holdt hele vejen til Ståldybet. Vi havde denne blæst næsten tværs, og bølgerne gav en del rullen på trods af en strakt genua, som trak op til 5,5 knob. Man kan sætte kursen på 129 grader de 13,4 sømil direkte til anduvningsbøjen til Ståldybet allerede oppe fra Hov Sand og styre fri af Omø Stålgrunde.

På trods af den næsten konstante vind, skiftede bølgerne hele tiden. Meterhøje kom de rullende for siden af falde til det halve. Senere steg de igen, og i den sydgående strøm i skibsruterne - 1 knob - toppede bølgerne, som kom de fra flere retninger.

En kort overgang rullede det gamle skib så meget, at jeg satte maskinen til for at skære dybere i søerne. Måske hjalp det lidt. Da vandet atter faldt en smule sattes motoren igen i stå.

Som så ofte før under hjemturene fra sommerens sejladser, blev det Rågø, som gav et behageligt læ for vestenvinden, og nu strøg "Esther" jævnt afsted mod indsejlingen til Kragenæs, hvor to lune pladser ventede, tæt ved internet-masten og havnens fine toiletter.

De stegte høns, som Ejvind havde ventet at finde i Slesvig, men ledte forgæves efter, åbenbaredes i et bjerg af en portion på Cafe "Udsigten" i Kragenæs. Hvorfor denne omvej omkring Slesvig? Gammel vane og gensynsglæde er forklaringen. Kun det næsten uafbrudte flotte sommervejr var ikke et gensyn. Noget ligende har vi, som tidligere nævnt, ikke oplevet før.

Hansekogge under tysk flag, fotograferet med telelinse fra Kragenæs Havn.

15. juli

Vinden var perfekt i dag. En sjælden konstatering blandt ældre gnavpotter. Vestlig let vind blæste fra Faaborg, og trak i "Esthers" genua gennem Grydeløbet og frem mod den røde bøje ud for Store Svelmø, som man skal huske at passere rigtigt med bøjen på bagbord. Motoren holdt fri allerede ud for Faaborg, men jeg kunne godt ønske lidt mere vind.

Så kom den, vinden, frisk fra vest og stabil frem til Svendborg Sund, hvor vi jo kom ind under land med bygninger og træer og broen, der gav en smule uro i vindforholdene. Til gengæld var strømmen med os, og da GPS'en viste 6,8 knob for genua, var det strømmen, der gav ekstra fart.

Det er værd at huske, at sideafmærkningerne skifter i Svendborgsund. Herover ses "Ærøfærgen", der kom betænkelig tæt på, fordi jeg troede, skiftet fandt sted ved Svendborgsund-broen, og at færgen ville passere en rød kost på styrbord. Men. Skiftet sker ud for havneindsejlingen, og Ærøfærgen styrede om kosten på den side, hvor jeg ville søge tilflugt. Heldigvis stod vinden sådan, at jeg hurtigt kunne vige længere ud.

Bølgerne kom igen i Lunkebugten og ud for Thurø Rev, hvor "Esther" samtidig blev ramt af tværgående bølger på en meter, som sendte en enkelt kande vand ind over agterdækket. Men strygende gik det nord på langs Fyns kyst forbi Elsehoved Fyr mod Lundeborg, hvor vi ville indtage stedets "Stjerneskud".

Med et par knob brummede jeg rundt i Lundeborg Havn i solen og så, at bådene allerede her ved 15-tiden lå tæt pakket. Et enkelt forsøg på et klemme båden ind mellem et par pæle slog fejl. Vi måtte iværksætte nødplanen og sejle til Lohals.

Undervejs over Storebælt mod Smørstakkeløbet udtænkte jeg den fejlfri ankomst til en plads i Lohals. Sejl helt ind til broen. Få et tov i land, og bak ud til agterpælene. Inde i Lohals var de forventede pladser ledige, og jeg sejlede ind mellem et par pæle til en hjælpsom sejler, der satte forfortøjningen i luv. Men agterstavnen blæste alligevel ind over de næste, tomme pladser, og den lange bådshage kom i brug. Min flinke hjælper var nu kravlet ombord på nabobåden i vindsiden, og han greb agterfortøjningen og halede ind. Helt ind. Tovet sad ikke fast på "Esther". Lohals slog til igen.

Efter nogen halen og kasten med reb - i vandet og siden om en pæl - var havnemanøvren omsider overstået, og jeg havde undskyldt mit manglende sømandsskab til den danske sejler, som holdt masken pænt.

Nu nærmer afslutningen sig på denne sommersejlads, der har været begunstiget af det bedste vejr, vi endnu har oplevet - også selvom de gode vejrudsigter for dagene foran os ikke skulle holde. Vi vil sejle til Kragenæs i morgen, og her vil vi tage afsked onsdag morgen, hvor Ejvind indleder den lange sejltur til Svanemøllehavnen, mens jeg vil sejle til Sakskøbing og telefonere efter Fruen.

14. juli

Blæsedage er gode forretningsdage for sejlerbutikkerne. Skippere lusker rundt på jagt efter det, de mangler, eller det, som frister. Faaborg Marine havde en god søndag i dag med to timers åbent og "fuldt hus". Fendere og forfortøjninger og lidt teakrens var dagens udbytte/udgift i butikken.

Oppe i den smukt restaurerede Faaborg bymidte fandt vi ikke den kulturrelle oplevelse, vi søgte, men faldt tilfældigt ind i en skobutik, hvor et par slævere lokkede til afløsning af et nyligt nedbrudt par medbragte sko. Dem tog jeg hen til kassen. En hurtig handel var indenfor rækkevidde, da ekspeditricen spurgte, om det var meningen, at jeg ville købe to venstresko, nr. 43 og 45. Ganske vist har jeg for et års tid siden tabt en stor flise ned på venstre storetå, som stadig har svært ved at finde formen. Men begge fødder vender den rigtige vej og har samme størrelse. En rum tid efter måtte forretningen opgive at finde en højresko i nr. 43, så den hurtige handel sluttede med et lignende par, højre og venstre - samme skonummer.

En tur på havnen åbenbarede, at en enlig tysk sejler må have været i vanskeligheder til søs. Hans båd blev trukket ind i havnen af en større dansk sejlbåd, og heldigvis var en lang kajplads ledig med vinden imod, så den tyske sejler kunne lægge til kaj og sunde sig, før havariet udbedres.

Så mødte Ejvind en sejlerkollega fra Sejlklubben "Sundet" i Svanemøllehavnen. Kollega Jesper var ikke sen til at karakterisere den del af sommeren, hvor vores sejltur finder sted, som den bedste nogensinde. Sol og passende vinde - næsten hver dag.

Mågen har vejret min belgiske valnødde-paté i kahytten.

VHF-radioen, som jeg ikke har licens til, fungerer godt, viste autoriserede forsøg, foretaget af de certificerede sejlere, Ejvind og Jesper. Kanal L2 er for "pleasure", og Jesper gik fint igennem til Ejvind i "Esther" fra Jespers båd i den anden ende af havnen.

13. juli

Ringriderfesten i Sønderborg fortsætter nogle dage endnu - men uden søndagssejleren og "Baloo" med Ejvind på kommandobroen. Klokken ca. ni udførtes de indviklede havnemanøvrer, som skulle bringe bådene ud fra en snæver plads med to lag både agter og tre lag foran.

Det var godt gennemtænkt, at Ejvind kunne få et skub på agterstavnen og slå bak over til Rudkøbing-sejlerens agterstavn, hvor skipper stod og tog fra. Så var han ude. "Esther" kom fri på samme måde med agterenden forrest og Rudkøbing-skipperen til at tage fra. Vi gav hinanden hånd, for at vende "Esther" det sidste stykke før fuld fart bak - lige ud - uden at ramme nogen eller noget med stævnen i den lette vestenvind.

Ca. 10 sømil i østlig retning med en jævn vind agten for tværs var velegnet til genuaen, men maskinmesteren fik ikke fri af den grund. Vinden var lidt for svag i koderne. Henne ved Pøls Rev stak vi nordøstover i opfriskende nordvestlig vind, lige netop bidevind, mod nordbøjen ved Skrams Flak. "Esther" ramte rigtigt mellem Lyø og Avernakø - uden denne gang at skulle foretage en kaotisk undvigemanøvre, som tidligere, for ikke at gå på grund midt imellem Lyø, Bjørnø og Avernakø, hvor 60 cm. vand er godt afmærket.

"Hvad står menuen på?", spørger Fruen i en SMS til Faaborg. - "Røget sild. I min alder er de røgede de eneste sild, som bider på". - "Synd. Synd".

Det er tredje år i træk, "Esther" er klemt ind mellem fiskerbådene på den inderste bro overfor Havnegade. Pladsen er nøjagtig den samme, viser fotografierne fra 2011 og 2012.

Der er brug for sejlersind og hjælpsomhed, når en sent ankommet skipper vælger at lægge sig uden på din båd. I Sønderborg kunne vi godt repetere argumenterne for, at vi ikke kunne have en 36 fods tysk udlejningsbåd med to voksne, tre små børn og en hund liggende yderst på "Baloo". Store både lægger sig ikke uden på små, hedder den uskrevne regel.

Hjælpsomheden viste sig imidlertid overalt i de havne, hvor både lå langskibs. Nogle steder udviklede naboskabet sig til selskabelighed, men ellers får man som regel en skippersnak med naboerne - også på pælepladserne.

12. juli

Blandt grænselandets nationale manifestationer er Sønderborgs årlige ringriderfest. Lokale magtforhold og dansk sindelag demonstreres og har gjort det i 125 år. Over 500 ryttere paraderede i år for øjnene af skipperne på "Baloo" og "Esther". Ikke så lidt af et tilfælde - og held.

Lokalavisen har check på musikken:

Den Kongelige Livgardes Tambourkorps, Sønderborg Garden, The Band og The Bournemouth Concert Brass, Silkeborg Blæserne, The Pipes and Drums of The Scots Guards Association, The Honourable Artillery Company Band & The Band of The Royal Yeomanry, Danfoss orkestret, Sønderborg Pipes and Drums, Ringriderfestens Herolder, Copenhagen Showband og Aarhus Postorkester er de orkestre, som underholder publikum i løbet af de fire dage, hvor Sønderborg står i ringriderfestens tegn.

Sammenlagt tæller orkestrene 340 musikere. Det er det største antal nogensinde til en ringriderfest i Sønderborg.

Oven på denne overvældende oplevelse, måtte vi have ro og hvile i kahytten og forberede dagens anden ekspedition efter indkøbsturen: Afhentning af diesel ved kajen på Sundeved-siden. Det foregik på cykel med godt fastsurrede plastiktanke. Nu løber vi ikke tør på sejladsen i morgen, der ventes at gå til Faaborg ad ruten syd om Kegnæs og vest om Skjoldnæs på Ærø.

11. juli

Det lille tyske gæsteflag er halet ned fra styrbords saling. Vi er hjemme i fædrelandet - i noget af det mest danske i Danmark. Nordslesvig, Sønderjylland, Region Sydjylland. Det er på kanten af Danmark, udkanten, men det er grænseland med det åndelige beredskab, som grænsen og historien har skabt og stadig nærer, omend en ny krig med Tyskland ikke er særlig nærværende.

Krigen var heller ikke overhængende, da jeg var soldat i Sønderborg i første halvår af 1964. Fraterniseringen med tyskerne skulle efter sigende være hektisk på spritbådene fra Sønderborg og ude fra Kollund.