Sommer 2014

Større billeder

Marstals indsejling med kirken, 4. juli.

Sejlene kom op med besvær efter Marstal.

En motorbisse gasser op ud for "Baloo". I sekunderne efter rullede Ejvinds båd, så indholdet i køleskabet røg på dørken.

Her er Arnis med gode pladser inderst i havnen.

Efter de ca. 25 sømil over Smålandsfarvandet gik det syd på mod Rudkøbing i frisk til hård vind. Forude er det Lohals. 2. juli.

Ejvind i "Baloo" mod Rudkøbing.

"Esther". Foto: Ejvind Tørnqvist.

Bølgerne steg hele tiden ned til Rudkøbing.

Udsigt over Lunkebugten mod Bregninge Kirke på Tåsinge.

Vordingborg Nordhavn 30. juni.

Ejvind er ankommet til Vordingborg efter en lang sejlads fra Dragør.

Johns Fisk 1. juli.

Modvind i Storstrømmen 1. juli.

Storstrømsbroen med en blåsort regnbyge bag Farø og Bogø.

Første havn på sommersejladsen. Manøvrerne ind foregik heldigvis uden tilskuere.

Sommersejlads - 1
Sommersejlads - 2
Sommersejlads - 3

Picasa-album - nyt vindue

4. juli

Arnis er Tysklands ældste købstad. Lystbådehavnen ligger lunt i en bugt på Slien godt seks sømil fra anduvningsbøjen til Sliens udmunding i Vestlige Østersø. Man sejler forbi Maasholm og Kappeln og må lige vente på, at klapbroen syd for Kappeln åbner. Det gør den en gang i timen. 15 minutter i hel. Samme tid åbner klapbroen ved Lindaunis.

Det er her i Arnis, vi har fundet et par idylliske pladser efter en dag med mere motion på "Esther", end sejlturene normalt byder på. Det er snorenes skyld.

Fald og skøder er normalt anbragt korrekt, således at sejlene kommer op og ned uden forhindringer. Den slags ordner rigtige sejlere hjemmefra. Men ikke her.

Da genuaen var hejst i Marstal Bugt efter afsejlingen klokken otte fra Rudkøbing, gik skødet på bagbord halse inden om forreste undervant. Om igen i den jævne vind og lette vuggen ude på fordækket. Efter at have rundet Marstal og den sydlige udsejling kom genuaen pænt op, men nu sad storsejlsfaldet sådan, at sejlet skulle en tur uden om genuaen, og det går jo ikke. Ned med genuaen og af med faldene, kigge op mod masten og rede "trådene" ud.

Sådan blev det ved. Skøder og fald snoede sig rundt om motorlanternen og sad fast her og der, og da vinden var løjet af, og storsejlet skulle ned, sad det fast - øverst oppe. I den situation forestiller man sig en lang sejltur med storsejlet oppe, indtil man mirakuløst befinder sig et sted, hvor båden kan bringes til standsning med mulighed for, at man kan blive hejst op for at frigøre sejlet. En sådan scene har jeg set i Dybvig Havn på Fejø og ønsker ikke at opleve den selv. Et par kraftige ryk i faldet - og storsejlet gled ned. Skinnen var smurt ved forårsklargøringen, skal det tilføjes.

Alt dette gav en del motion under den ellers dejlige sejltur fra Rudkøbing til Arnis. Havnen kan varmt anbefales til folk med mindre både. Sejl ind i inderste bassin. Det er smalt, men der er plads til os beskedne mennesker, hvad bådstørrelse angår.

Sejladsen på Slien kræver ikke det store sømandsskab, men der er meget trafik, så det er en god ide at holde godt udkig og i øvrigt holde sig i højre side især i de smalle løb. Der er angivet en hastighedsbegrænsning på 10 - det er kilometer i timen. Omregner svarer det til ca. 5,5 knob, hvilket er mere, end de fleste sejler. I bredere dele af Slien må man endda sejle med 15 kilometer i timen eller 8,3 knob.

Hvad med det kulinariske, vil vor læser sikkert spørge. Ikke noget at skrive om: Dagens føde var en lille flok Digestive kiks og 14 halve med spegepølse. Kaffe og Cider. Man kunne forsøde denne menu med Beauvais' Boller i Karry eller Spaghettigryde, men 14 halve med spegepølse mætter godt.

2. juli

Vore hjælpsomme naboer agtede sig også til Rudkøbing i dag på en vejrudsigt, der lovede jævn vind over Smålandshavet - fra nordvest - stik modvind. "Vi ses måske i Rudkøbing. God tur". Så sejlede de, og jeg havde masten fra LM 30'eren i sigte over en lang strækning op gennem Ståldybet på en flittigt huggende "Esther", der er ferm til at kaste vandet godt ud til siderne.

Således huggende, op og ned - i vekslende skydække - sneglede vi os med omkring 4 knob mod Hov Sand, hvorfra vi ville søge over mod Fyns østvente kyst for at sejle de ca. 14 sømil ned til Rudkøbing i læ for en vestevind, udsigten lovede temmelig frisk senere på eftermiddagen.

Som regel nåede jeg at vende nakken til, når bølgerne sendte et sprøjt hen over kahytten og ned i cockpittet. Det var småting. Bagude blev "Baloo" mindre og mindre, men vi må ikke miste hinanden af sigte, så jeg vendte skuden og legede surfing ned ad bølgerne, og råbte til Ejvind, at alt var i orden.

Vinden løjede af efter Omø Tofte, og bølgerne lagde sig lidt. Men ved Hov Sand rejste den varslede friske vind sig fra vest tidligere end ventet. Genuaen kom op. Det lod sig ikke gøre at sætte kurs tværs over Smørstakkeløbet mod Elsehoved. Løbet måtte skæres af i begge "ender", og med et godt øje på kortplotteren - og en del motor - lykkedes det at mase op mod vinden en kort distance midt i Smørstakkeløbet og dreje mod Turø Rev.

Vinden steg stadig til noget, der mindede om kuling, og bølgerne fulgte med op. Når man har 6,4 meter vandlinie skal der være temmelig tæt mellem bølgerne, før båden skærer igennem, men det skete heldigvis her ned mellem Fyn og Langeland, og sejlet sørgede for stabiliteten tværs. Det var voldsomt, men "Esther" kunne klare det, jeg ville. Et par bølger væltede ind over forstavnen og sendte strømme ned langs indersiden af rælingen. En god og tiltrængt rengøring fik jeg forærende her.

Turen forbi Lunkebugten føltes alligevel lidt lang i de krappe søer, mens jeg styrede mod læ ved Stenodde ud for Vemmenæs på Tåsinge. Herinde var der ro til at bjærge sejlet for at ile for motor alene mod indsejlingen til Rudkøbing.

Efter "Fedtmule-manøvrerne" i Kragenæs styrkede det den vaklende selvtillid, at jeg blot kunne styre lige ind på "den sædvanlige plads" i Rudkøbing, hvor pælene står tæt og bekvemt kan nås fra cockpittet. En tysk sejler var allerede løbet til hjælp (kender han "Esther"?) og tog forfortøjningen.

En invitation fra skipper Ejvind til kaffe i øverste salon på "Baloo" var velkommen denne kølige og blæsende juli-aften, og her måtte jeg gå til bekendelse: Gårsdagens kategoiske afvisning af at bruge hjælpemotor, når sejlene var sat, var blevet ynkeligt brudt i dag. Motoren brummede fælt under det meste af sejladsen, hvor 4 knob var gennemsnitsfarten. Da den kortvarigt blev stoppet, faldt farten til omkring 2,5 knob i bølgerne. For lidt selv for et pensionist-temperament. Tilgivelse er adelsmærket for den sande humanist.

1. juli

"Baloo" luskede lige så stille ind i Vordingborg Nordhavn efter en lang tur fra Dragør i går, 30. juni. Køge Bugt og Fakse Bugt viste lidt tænder, men ikke mere, end at farten var god med sejl og motor, meldte Ejvind ved ankomsten sidst på eftermiddagen.

Der var ikke mange sejlere ude mellem Dragør og Vordingborg, og i havnen var mange pladser ledige natten over. Er det sejlerne, som bliver ældre og aflægs? Er det den såkaldte krise, som ellers hævdes at være drevet over? Eller er det VM i fodbold, der holder sejlerfolket væk?

For det maritime Danmarks chancer for at overleve og udvikle sig må man håbe, at det er fodbolden, der trækker. Lystbådehavnene og de levende miljøer omkring dem holdes i vid udstrækning i live af sejlklubberne og medlemmernes indsats og kontingentbetalinger. Uden fritidssejlerne uddør mange småhavne med deres kiosker, købmænd, cafeer og restauranter.

En af de overlevende i Vordingborg Nordhavn er Johns Fisk, som serverer alle former for fisk i traditionelle omgivelser, brød, grønt, pommes frites og den slags, godt syltet ind i remoulade og andre fedende sager. Et kulinarisk Sodoma, når man er sejlet langt væk fra hjemmets økologiske Paradis.

Her ved kajkanten nød vi fiskefilet og fiskeplatte med alle syndighederne, hvis sløvende virkning er årsagen til, at Johns Fisk og dets servitricer skal fremhæves her: Da natten var faldet på efter syndefaldet, ville jeg kigge på dagens fotografier: Apparatet var væk. Og jeg huskede i remoulade-tågerne, at det var efterladt ved kajen hos Johns Fisk. I mørket traskede jeg derover, men intet var at se uden grus under bordet, hvor vi mæskede os.

Man skal ikke lade tabet af materielle ting kaste skygger over en god sejlerferie, og et reservekamara af hæderlig kvalitet var med ombord. Da det blev morgen, havde jeg imidlertid søgt at bortjage ærgrelsen ved at indkøbe et "nyt" brugt kamera magen til det tabte, på internettet hos min faste forhandler i København.

Ejvind bemærkede, at der steg røg op fra Johns Fisk's røgeri her til morgen, og jeg gik atter den spændende tur ad broerne og stak hovedet indenfor i en hyggelig frokoststue. Her sad servitricerne fra i går, og her var ejeren (John?), og her fik jeg fotoapparatet tilbage samt den blå kasket fra Brugsen. Heldigvis havde jeg en lille håndfuld guldpenge - 20'ere - med i lommen til de ærlige folk, der næppe har hørt om Frode Fredegod. De var af asiatisk oprindelse, og der har man altså en lokal udgave af denne Fredegod at leve op til.

Vi fik derfor sejlet med sindsroen genoprettet og på en gunstig vejrudsigt med vind og bølger i rimelig mængde, hvis vi lagde kursen sydover efter Storstrømsbroen. Vinden var imod. Det passede "M/S Esther" fint, selv om genuaen er arrangeret - surret fortil - med en filmregissørs talent.

I Kragenæs var vinden vendt til sydvest, og havde været oppe på 12 m/s. Måske var det den lumske blæsts tag i "Esthers" forstavn, som bevirkede, at der "gik Fedtmule" i havnemanøvrerne, hvor tre hjælpsomme naboer hjalp til med bugseringen ind på pladsen. Tak til sejlerne i LM 30 fra Hals.

29. juni

Omsider - en dag før beregnet - begyndte sommersejladsen. En hurtig beslutning på baggrund af vejr- og bølgeudsigten for i morgen, mandag, fremskyndede sejlturen til Vordingborg.

Der er ca. 26 sømil mellem Sakskøbing og Vordingborg, når man benytter den afmærkede genvej øst om Askø. Fem timers sejlads. Det så mørkt ud sydover. Kraftige byger trak øst på i en svag vestlig til nordvestlig vind. Nord på mod Sjælland hang blåsorte skyer med et enkelt lyn i. Jeg stolede på heldet og sejlede imellem bygerne med kurs nordøst fra genvejen mod Dyrefod Flak. Bygerne hang rundt omkring, men ikke hvor "M/S Esther" skulle hen.

Ejvind sejler fra Dragør i aften, og han meddeler, at vejret i morgen nok ikke lokker til sejlads helt til Vordingborg. Han behøver da heller ikke at sidde ved ror eller rat i 12 timer, når vi begge er pensionister med fridage hele tiden.

Sommersejlads - 2