Sommer 2014

Større billeder

Ejvind sejler mod Svanemøllehavnen fra Kragenæs over to - måske tre dage.

Birte tog et billede af indsejlingen i Sakskøbing Havn.

Her er helten fra Lohals, efter at han var dykket ind under "Esther" og havde skåret tovet omkring skruen og skrueakslen væk.

"Esther" ligger sejlklar i Lohals, efter at tovet i skruen er fjernet.

Et skybrud mod nord mod Rågø og en ensom sejler.

Birte tager imod på broen i Kragenæs 12. juli.

"Alle når frem", siger man, og det gælder også for dette fartøj i Svendborg Sund 11. juli.

"Fylla" og Faaborg Kirke 11. juli.

En motorbådsskipper kan ikke "læse trafikken". Han presser Ejvind ud af kursen, der passer til vinden, fordi han stædigt vil overhale mellem "Baloo" og den bagbords sideafmærkning, som begge skal passere venstre om.

Oure-sejlerne og "Aron" ved Svendborg.

Storesejlet støtter op mod Lohals.

Dybbøl Bjerg torsdag morgen den 10. juli.

Endnu ligger Lillebælt roligt i en jævn østenvind.

"Kan du komme igennem?", spurgte min hjælper på broen i Faaborg, da jeg styrede ind på "den sædvanlige plads" hos jollerne. Det kunne jeg - for fjerde gang gennem årene, viser en gennemgang af vores sejlture. Vi har ligget i Faaborg fem gange i alt.

Sommersejlads - 3
Sommersejlads - 1
Sommersejlads - 2

Picasa-album - nyt vindue

13. juli

Dagene og nætterme ombord på "Esther" er forbi for denne gang. Med stigende vestenvind og bølger i ryggen tog sejlturen fra Kragenæs til Sakskøbing de toogenhalv time, den plejer med 4-5 knob for motoren, som stadig lyder uskadt efter tovet om aksel og propel.

Birte tog imod ved kajen i Sakskøbing Inderhavn. Sejlene kom på plads, og dækket blev ryddet nogenlunde. Det må gerne se pænt og "sømandagtigt" ud.

Farvel og tak for en dejlig sommertur.

Ejvind har et par dages sejladser foran sig. I dag agtede han sig til Kalvehave og var forberedt på bølgerne nord på i Smålandsfarvandet og Storstrømmen. I morgen ser vejret fælt ud for en lystsejler over Fakse Bugt og i Køge Bugt, og en blæsedag i Kalvehave kan blive resultatet.

14. juli meddeler Ejvind, at han ankom til Kalvehave 15,20 i går i fin stil - uden nævneværdig vind og i medstrøm. Vejret i dag - mandag - er elendigt at sejle i. Der er kulingvarsel for de indre danske farvande. Ejvind afventer bedre vejr i Kalvehave. Det kommer i morgen.

12. juli

Et tov i skruen er sikkert ikke noget problem for garvede sejlere, og i beretninger fra langturs-folk kan man da også læse om udfordringer, som får Lohals-uheldet til at være det, det er: En mindre episode, der blot skal overstås. Men spændende er det alligevel her til morgen, om de unge vandhunde kan skære rebet over omkring "Esthers" skrue.

Vejret skifter i denne weekend fra varm sommer til normal sommer, med regn og lavere temperaturer. Det ville unægteligt være godt, hvis vi kunne sejle til Kragenæs i dag. Ejvind sejler hjemad, når Lohals-uheldets konsekvenser er afklaret, mens jeg agter at søge andre løsninger på uheldet, hvis dykkerne ikke kan løse det.

Ved 11,30-tiden ankom havnefogeden med sine hjælpsomme sønner. Den ældste tog dykkerbrillerne på og kravlede i vandet for at kigge. Tog godt med luft ind. Ind under "Esthers" hæk. Ejvinds hobbykniv kom på arbejde, kunne vi tavse og spændte se fra stenene ved bassinet. Der var mange og lange og intense øjeblikke. Så flød en rebstump fra båden ud i bassinet, og lidt efter holdt sønnen et flosset stykke reb op i luften. Skruen var fri.

Farvel til havnefogeden og hans tapre søn med de stærkeste ord for taknemlighed. De store sedler, der lå parat i tegnebogen, var kun symboler på denne taknemlighed.

Klokken var 10 minutter over 12, da de sidste problemer i Lohals var løst, nemlig at få viklet agterfortøjningen fri af gamle, forvredne stålkroge på pælen. Så drejede jeg en ekstra runde i bassinet for at få vendt næsen rigtigt udad - ud af Lohals Havn og op forbi Frankeklint til Hov Sand i krappe bølger lige imod.

Oppe ved Hov Sand kom en kort rulletur, indtil det var muligt at sætte kursen sydsydøst på de store vindmøller ved Tjørneby på Lolland. De ragede ensomme op over horisonten længe inden, man overhovedet kunne ane Lollands lave kyst.

Plat læns i dønninger og nye, friske bølger gav en behagelig sejlads, der førte os ned i Rågø Sund, hvor vind og bølger efterhånden havde lagt sig lidt og var drejet vestover, så vi stadig havde dem passende bagfra uden rulning. Sejlene? De kom ikke op under bådens uforudsigelige bevægelser i bølgegangen. Jeg er snart en gammel mand med stive ben og vil gerne bevare førligheden i mange år endnu.

Fruen ringede fra Femø Havn - turismens dag - da jeg havde Lindholm i sigte, og hun var ombord på den Femø-færge til Kragenæs, som jeg måtte holde tilbage for under indsejlingen, og hun stod ved den inderste bro og tog imod os. Men sejlturen er jo ikke forbi endnu, så Birte kørte hjemad til endnu et gensyn i morgen i Sakskøbing, hvortil sejlturen er planlagt, når det bebudede regnvejr forhåbentlig holder et par timers pause.

Som tidligere nævnt har denne sommers sejltur givet os en sikkert elementær indsigt i, hvordan man tilrettelægger dagens distance, så turen bliver så behagelig som muligt. Man studerer vindkort, bølgekort og strømkort og lægger en omtrentlig rute, hvor vind og bølger giver den bedste sejlads, og hvor strømmens indflydelse er kendt på forhånd. En behagelig omvej er unægtelig mere sejlerferie end en turbulent og væmmelig genvej. Tid har vi som regel nok af.

11. juli

De 30 sømil fra Faaborg til Lohals gav erfaringer, man burde have haft for længst. Vejudsigtens jævne østenvind viste sig at være hård - op til 13 m/s, og det gav bølger at hugge i og sprøjt i nakken, hvis man havde nået at vende den til. Men i stedet for, som oftest, at udstå strabadserne på den nærmeste linie mellem to punkter til søs, kunne vi jo bare trække ind under Fyn og nyde det roligere vand. Man kan snige sig langs kysten forbi Ballen Lystbådehavn og dreje "om hjørnet" ved Lehnskov Pynt. Så var vi da atter i det myldrende Svendborg Sund.

Her i Svendborg Sund skal man være vågen: Oure Idrætsøjskole havde en flot sejler ude på kryds mod Svendborg i bedste stil. Vi fulgtes ad gennem sundet, da "Esther" jo fungerede som motorskib og sejlede lige ud, uden Oure-elevernes elegante zig-zag, indtil Thurø Rev, hvor støtte-storsejlet kom op som på en anden vesterhavsfisker. Der skulle spidses godt op mod vinden, men det er ingen sag, når man samvittighedsløst har maskinen kørende.

Det blev ikke Stoenseløbet ind til Lohals, som vi havde aftalt. Vinden var for meget imod, og løbet er smalt. I stedet skar vi Smørstakkeløbet af ligesom sidst, og jeg sejlede ind i Lohals søndre havn med bange anelser. Det går altid galt her. Psyken var i bund, da jeg drejede ind mod fire ledige pladser uden sideliner for at lægge "Esther" langskibs. Senere ville jeg trække hækken ud mod agter-pælene.

Men en flink herre stod parat til at tage forfortøjningen, og jeg drejede ind uden at kunne få stævnen frem. Østenvinden greb den, og hjælperen entrede en motorbåd, hvor han fik smidt det lange tov over. Det lå parat, netop til Lohals - "Lohalsrebet".

Nu kom "Esther" flot på plads, men da jeg skulle sætte den styrbord agterfortøjning var ulykken sket - Lohals-uheldet. Tovet sad fast i skruen. Jeg må være bakket hen over det synkefri reb, som herefter er gledet ind under hækken. Derinde sidder skruen yderst foran roret.

En klemt finger. En øjeblikkelig modløshed. Det skal en eventuel læser ikke trættes med. Kun at havnefogeden fik en opringning, og at han beså båden og meddelte, at han har to store børn, som er glade for at dykke. De kommer i morgen formiddag. På Ejvinds gode råd får de en skarp kniv med i dybet.

Selvom hjælpen synes nær, og sandsynligheden er stor for, at de unge mennesker får skåret rebet væk, gjorde vi alligevel et forsøg på at rage tovet løs med en bådshage, efter at båden var trukket ind ved sten-sætningen inderst i bassinet. Med de blege ben synlige til over knæet - siddende i vandkanten med båshagen, samledes medlidenheden blandt havnens sejlere sig. Var det mon rebet i skruen? Natten bliver lang.

10. juli

Vi slap igennem Christian X Bro i Sønderborg klokken ni.

36 sømil til Faaborg, op gennem Alssund, tværs over Augustenborg Fjord, forbi Stegsvig og tværs over Lillebælt uden om grunden, Hesteskoen. Så er du i "Det Sydfynske Øhav" ved indsejlingen mellem Helgenæs og Lyø.

Achton Friis' "De Danskes Øer" er ofte nævnt her, og "Det Sydfynske Øhav" er blevet en særlig oplevelse, takket være Achton Friis' beskrivelser af øerne, farvandet og de ofte barske vilkår, beboerne levede under før de store færgers tid.

Denne gang besøger vi imidlertid ikke de små øer syd for Fyn. Faaborg venter forude efter passagen af Lyø og "Knolden", og mon ikke min sædvanlige plads blandt fiskerjollerne er ledig.

En svag vind blev til vindstille ude i Lillebælt, og storsejlet, som var sat til støtte for maskineriet og i eventuelle bølger, gjorde ingen nytte, men man ved jo aldrig. Kort efter nordbøjen ud for "Hesteskoen" dukkede vinden op fra øst - lige imod - og med stigende styrke de ca. otte sømil til Lyø Rev. Ejvind målte op til 11 sekundmeter, og det tydede de stigende bølger da også på. Inde under Lyø var der læ til at hale sejlet ned, og lettere rullende og huggende ankom vi til Faaborgs gamle havn.

En vældig kasse af en motorbåd gjorde det inderste bassin ekstra smalt, men min faste plads var ledig. Vinden greb som sædvanlig forstavnen, og jeg ramte ikke pladsen i første forsøg, men måtte manøvrere med motoren frem og bak for at vende og forsøge igen fra modsat side. Det gik heller ikke. Styrefarten var for lav. For at få styr på forstavnen i den kraftige østenvind, stak jeg snuden ind mellem pælene ved siden af pladsen, hvorfra det var muligt at forhale ind på den rigtige plads, hvor en venlig sejler tog imod. Hans første sejltur var i en Bandholm 26, sagde han - og var der ikke lidt vemodig nostalgi i stemmen?

Også i år er vi ude at sejle på vores fars fødselsdag, 10. juli. Det er snart 15 år siden, han døde, 78 år. Han er levende i min erindring som en del af mig på godt og ondt. Men også han ville vel altid det bedste.