Sommer 2007

Del 1. Nykøbing-Hjortø

Del 2. Hjortø-Ærø-Fåborg

Del 3. Fåborg-Strynø- Lundeborg

Del 4. Lundeborg-Omø-Fejø

Veteranbåde på Strynø

Turkort

Større billeder

"Esther" i Toreby Sejlklub - parat til sommerferien.

Baloo i Svanemøllehavnen.

Vindkortet ser godt ud søndag morgen den 15. juli.

Selvstyrereren er sat på Argus Grund, grøn bøje. 15. juli.

Kurs mod Langelands nordspids for fok og storsejl 16. juli. Selvstyreren viste sig at gøre det ud for en kyndig gast, som holder kursen, når der skal sættes eller skiftes sejl - eller når en gammel skriverkarl trænger til kaffe.

"Baloo" med kurs mod Langelands nordspids. Hun holder mest af god vind for at få fremdrift. Ejvind måtte sætte motoren til på 1000 omdrejninger for at følge med "Esther" over Smålandsfarvandet.

Middagen blev indtaget på campingpladsens grill i Lohals. 16. juli.

Her gælder det frokosten ved skudehavnen i Rudkøbing 17. juli.

Rudkøbing 17. juli.

Skibskat i Lohals, 17. juli.

I læ af Fyn under sejlads mod Turø Rev, 18. juli.

Kurs mod Thurø Rev, 18. juli. Klik på billedet for at se et større.

Tysker på kryds foran Ejvinds "Baloo". Ved Thurø 18. juli.

"Banjaard" fra Holland i Svendborg 18. juli.

Søsterskib ved Iholm.

Svendborg Sund.

Havnen på Hjortø.

Stranden på Hjortø mod Hjelmshoved, 18. juli.

Kystsikring på Hjortøs sydkyst, 18. juli.

Til sidens top

På "togt" med "Baloo"
Redigeret 4. august 2007

Del 1. Nykøbing-Hjortø

15. juli
I dag starter årets "sommertogt" med Ejvind, der sejler i "Baloo", en søstærk motorsejler med styre-kahyt og "toldfri kiosk".

I torsdags stod han ud fra Svanemøllehavnen i frisk sydvestlig vind, der gav ham mulighed for at sætte rullefokken som stabilisator over en oprørt Køge Bugt. Det var Ejvinds mening at nå frem til Bøgeskov på Stevns i løbet af dagen, men afdrift bragte ham så langt øst på, at han lige så godt kunne gå ind i Rødvig efter en hård tur.

Fredag var vejret blevet bedre, og Ejvind fortsatte i disen til Hårbølle og en weekend i sommerhuset.

Nede i Toreby Sejlklub blev "Esther" pakket med luksus. Et gammelt S/H fjernsyn med stueantenne, computer, højttalere og hovedtelefoner. Det hele blev afprøvet lørdag aften, og det virkede.

Det ustadige og våde sommervejr har rettet sig en smule op til weekenden, men det vender tilbage fra 17. juli, hvor vi håber at være i Lohals. Her tager vi bestik af en forventet frisk sydvestlig vind - modvind ned mod Det Sydfynske Øhav.

Ferieturens mål er Flensborg ligesom i 2006. Vi har 14 dage plus en lille uge ekstra, hvis vejret driller.

Siderne om dette års "sommertogt" vil blive ført a jour fra havne med internet-forbindelse. De bliver heldigvis flere og flere.

Ejvind på kommandobroen i "Baloo".

Klokken 10 var "Esther" pakket færdig, og i solen sejlede hun op gennem det kendte Guldborg Sund. Sommertogtet var i gang, men endnu nyt, uvirkeligt.

Ledig plads bagude.

Første modgående skib.

Brovagten i Guldborg tændte heller ikke denne gang lys på signalstanderen. Ingen vidste, hvem der kunne sejle først. Tyskeren nord for broen tøvede længst, så jeg sejlede frem. Nogen må fortælle brovagten, at der er regler for signalerne, som sejlerne forventer tændt.

Nu lå Smålandsfarvandet forude med muligheder og eventyr. Selvstyreren blev sat med NMEA-signaler fra kortplotteren om at bringe skuden til Argus Grunds grønne bøje. Og da vi nærmede os, måtte jeg være parat til at bryde ind, hvis præcisionen skulle resultere i påsejling. Det var tæt på - få meter.

Ejvind sendte SMS om ankomst til rød bøje ved Kogrund klokken 14. Jeg var en times tid foran ham. Henne i Dybvig Havn var der lige et par pladser foran Tolstrups fiskerbåd, der skulle på bedding for at blive malet.

Havnefoged Rosa Wiborg slås med de samme bekymringer som tidligere år. Hvor længe holder vandvarmeren i sanitetsbygningen, og vil grøden hobe sig stinkende op vest for havnen?

Af havnens tilstand og samtaler med mange sejlere fremgår det, at politikerne i de nye kommuner, herunder Lolland, endnu har til gode at forlade sogne-mentaliteten og indse, at turisme også er investeringer i havnenes marine miljø - ikke kun ud fra landkrabbers og bønders forståelse for, hvad der betaler sig, hvad angår forretninger, grise og sukkerroer. Med kommunernes nye størrelser opstår et måske nyt og ukendt ansvar hos embedsmændene, som politikerne må erkende, dyrke og respektere.

16. juli
Ejvind nåede at hilse på Helen i grillen, da vi åd et par burgere. På Cafe Frijs så der lidt øde ud. Benedicte er forlovet med en englænder og vil flytte til London, siger Fruen, der er kollega med hende på Frederiksberg Hospital, hvor hun har vagter uden for cafe-sæsonen. Synd, hvis cafeen må lukke. Den er kommet i god gænge med sine lokale kvalitets-retter.

Vejrudsigterne hentede vi på TDC's "Fly" mobiltelefon-tjeneste, så længe den virkede, eller på telefon 1853, med en morsom syntetisk tale. På mellembølger sender DR stadig sine vejrudsigter 5,45, 8,45, 11,45, 17,45 og 22,45.

Morgenen er blæsende. De forvirrede meteorologer lovede 30 grader og sydlig vind- 2 m/s, som skulle svale os på vandet til Lohals i dag. Vi planlægger en blæsedag. Senere mindre stræk til Onsevig, Langø eller Nakskov. Flensborg er langt væk med udsigt til blæst de kommende dage. Men vinden løjer lidt af, solen begynder at skinne, og vi stikker ud med Rosas ord om, at sådan et par søulke som os (hun ved ikke bedre) nok skulle kunne sejle til Lohals i dette vejr.

Det gør vi så. Ned mod Avernakke Hage med kludene oppe og seks knob i stødene. Det er pludseligt blevet euforisk dette her. En sejlads er i gang, som jeg aldrig vil glemme for dens sus af sejlerglæde. Vi har 6-8 m/s tværs lige til Hov Sand, hvor vinden imidlertid har mistet pusten. Lidt motor må hjælpe det sidste stræk, da vi gerne vil nå frem i tide til en solbeskinnet Lohals Havn.

Her kommer vi, efter en halv kylling på campingpladsen, i snak med en sejler, der ved meget om Lollands "vilde vesten" i lyset af omstændighederne ved et bestialsk mord i Toreby på Leo, som jeg mødte nogle gange i Hjelm Bådelaug.

Smørrebrød i Rudkøbing.

Lun aften i Lohals.

17. juli.
Nogle gange i nattens løb måtte faldene rettes til i den stride blæst, som fulgte koldfronten ind over landet og Lohals Havn. Det pep og klaprede i havnen. Morgenen kom, og blæsten var stadig på omkring 12 m/s. Ikke noget for os. Vi tog en bus til Rudkøbing, hvor terminalen er anbragt ude i forstæderne, så alle må vade langt for at nå byens tivoliserede gågader.

Ejvind og jeg søgte mod skudehavnen for at kigge på sejlbåde og nyde en frokosttallerken. I gågaderne myldrede sommerdagens gæster. Herinde mellem husene mærkedes kulingen næppe.

Vejrudsigten er betænkelig med vinde op til 10 m/s i snit, men vi vover sikkert et øje i morgen og står ud i bølgerne for at sejle gennem Svendborg Sund. Strømtabellen viser, at vi skal være fremme klokken godt 14 for at få strømmen med os ned i Det sydfynske Øhav.

På DR 1 forsøgte jeg at få mere at vide om sommervejret, men udsendelsen var falsk varebetegnelse. Om vejret får man ingenting udover lidt om sol og skyer, ikke meget om vindforholdene og slet intet set fra søsiden - med undtagelse af en ligegyldig kok fra Svendborg, der baksede med rejer - og appelsiner.

18. juli
Vind fra sydvest - og høj sol med enkelte drivende skyer over Lohals' nymalede havnefront.

Vi var ærligt talt i tvivl om sejladsen i dag. Ejvinds oplader kan ikke følge med køleskabets appetit på strøm. Han kan købe en ny i Svendborg, hvis han tager bussen. Men vejrudsigten lover 5-8 m/s, og vi kan stikke lige over Smørstakken og sejle i læ af Fyn ned mod Thurø Rev.

Men først skulle det traditionelle vrøvl i Lohals overstås. Et år strejkede motoren. Et andet år kunne vi kun slæbe os baglæs ind til broen. Et tredie år satte skruen sig fast i tang, og nu i 2007 undlod jeg et tov i land for at sikre stævnens retning ud fra pladsen. Resultatet var, at stævnen blæste på grund. Behjertede folk skubbede den fri af grunden, og jeg kom ud. Farvel Lohals.

Sejladsen over mod Fyn gennem Smørstakkeløbet skete i stejle bølger, som skulle skæres skråt, hvis skuden ikke skulle gå helt i stå. Motoren fik nok at se til, men det gik, og ovre ved Lundeborg strøg vi afsted forbi Elsehoved, mens vinden tog til. På begge halser lå den for snært til bidevind, og vi ville ikke krydse ud i de høje bølger undervejs mod Thurø Rev.

Fra Thurø rev og ind i Svendborg Sund målte jeg 12 m/s som middelvind med vindmåleren i strakt arm - op til 16 m/s i stødene. Med 3,5 knob i snit gik det an, og inde i sundet pressede vinden vandet mod øst, mens månen efter tabellen skulle trække det mod vest. Resultatet blev, at vinden vandt en anelse. Vi havde vel en halv knob strøm imod os gennem det kaotisk trafikerede farvand. Speedbåde, joller, sejlere, store skonnerter og hollandske everter. En livlig sejlads.

Efter Iholm kom bølgerne igen, og atter måtte jeg skære skråt gennem dem ned mod Vornæs Pynt, mens det lod sig gøre at holde kursen i Højesteneløbet - det vil sige lige uden for styrbords bøjer, da Ærøfærgen kom brasende.

Bølgerne sprøjtede jævnligt ind over cockpittet i løbet af dagen, og jeg lærte at dreje hovedet i tide eller bøje nakken, så kasketten tog det værste.

I telefonen i aftalte Ejvind og jeg at søge mod Drejø, men vel fremme i Højesteneløbet ved indsejlingen mod Hjortø kunne vi se en tæt række master i Drejøs udsatte havn, mens vi kun kunne tælle to inde i Hjortøs lille bassin.

Det blev Hjortø. Fine pladser med hjælp fra søkyndige, unge motorbådssejlere, og en gang forloren skildpadde før turen ind på Hjortø for at gense vores mormors skole (i 1910) og den røde kat fra to tidligere år. Skolen lå på sin plads, men katten kom ikke, selvom jeg kaldte.

Næste afsnit: Hjortø-Ærø-Fåborg