Del 3. Fåborg-Strynø-Lundeborg
Del 4. Lundeborg-Omø-Fejø
Høje bølger over Storebælt mod Omø 28. juli.
Trafikken på T-ruten og H-ruten var til at overse i det klare vejr.
Regnbyge set fra "Esthers" kahyt.
Omø Kirkehavn, 28. juli.
Vejrøs smukke fyr ved passagen søndag den 29. juli.
Vejrø Havn med fem master at se i bassinet.
Månen står op over Askø, 29. juli
Ejvind sejler fra Dybvig Havn klokken seks morgen. Fire timer senere meldte han alt vel fra Storstrømmen.
Blæsedag i kahytten, 30 juli.
Sejlere i regndisen ud for Dybvig Havn, 31. juli.
Femøfærgen.
"Fideliia", engelsk sejler, står til søs efter grundigt forarbejde.
Farvel til Dybvig Havn efter to rekreative blæsedage.
Et tilbagevende motiv under sejladserne fra Fejø. 1. august.
Indsejlingen til Toreby Sejlklub venter om et minut. Turen er slut.
Velkomstmåltidet 1. august.
På "togt" med "Baloo"
Redigeret 4. august 2007
Del 4. Lundeborg-Omø-Fejø
28. juli
De høje tal for vindene på Omø forekom forældede lørdag morgen i Lundeborg. 12 m/s ude i Storebælt passede ikke med vindkortet fra i nat, som viste 5-8 m/s med strejf af 8-11 sydøst for Langelands nordspids.
Vind var der ikke meget af lørdag morgen. Natten havde været stille. I let regn gjorde vi klar til afsejling - ikke som planlagt mod Ståldybet og Kragenæs, men nord om Omø og øst om Vejrø, så vi kunne anløbe en af de to havne, hvis det alligevel blev for broget.
Genuaen kom op, men jeg stoppede ikke motoren, for det gjaldt om at komme hurtigt frem til Smørstakkeløbet og op om Hov Sand og videre mod Omø. Det gik med godt 6 knob i snit i bølger, der langsomt voksede til nogle lange, vældige krabater efter Hov Sand.
Her er der zoomet ind på "Baloo" i Storebælt. Hun er sunket noget ned i bølgerne, men kommer snart op at ride igen.
Med vinden agten for tværs generede de store bølger ikke synderligt. Strømmen løb en knob østover, og vinden var omkring 7-10 indtil Omø. Vi var nået om i læ og var på vej på sydligere kurs mod Vejrø, da luften kom med 12 m/s i snit.
Udsigten til tre-fire timer yderligere i bølger, som kun blev højere ned mod Vejrø, fik mig op på fordækket, hvor genuaen blev halet. Den gamle skriverkarl havde fået nok. Jeg drejede omkring og signalerede til Ejvind, at jeg gik til Omø Kirkehavn. Han ville måske fortsætte, men nej. Vi fulgtes i modvind - langsomt nu - ind i en halvtom havn, der snart fyldtes med store og mindre både. "Det lufter godt" var en stående bemærkning.
Mørke skyer trak ind over Omø nu og da, og regnen kom og gik. Ud på eftermiddagen blev vi ramt af en byge med vinde op til ca. 23 m/s. Sæt den havde ramt os mod Vejrø. Hvad gør man så? Man finder den mest behagelige kurs i forhold til bølgerne og slækker alle sejl.
Den glade havnefoged på Omø lover os godt vejr fra på tirsdag. Hurra. Indtil da kan vi måske være nødt til at nyde livet på denne forblæste ø med engtuemyrerne ude mod fyret, havnegrillen, den økologiske "Morfars Kro" og de smukke strande. Vi får se. Spekulationerne om vejr og vind er overskuelige. Kan vi sejle fra Omø, kan vi sejle, hvorhen vi vil.
29. juli.
Vi kunne sejle fra Omø allerede søndag formiddag. De store tyske naboer var allerede draget af med høflige beklagelser over denne sommers alt for megen vind. Men i dag var udsigten god nok. 5-8 og 5-10 m/s nedover mod Vejrø, hvorfra erfaringen viser, at bølgerne lægger sig lidt.
På kursen mod Vejrøs østlige punkt blev min trofaste maskine hejst op, og den lige så trofaste genua trak båden ned i Femøsund med 4-5 knob. Det var dejligt. Bølgerne rejste sig noget et par sømil før Vejrø og dæmpede sig forudsigeligt i læ af Vejrø og resten af vejen.
Ved rundingen af Fejø Sletterev kom en regnbyge med kraftig blæst lige imod på kursen mod Fejø Kirke og indsejlingen til Dybvig Havn. De små bølger sprøjtede fint til side, og mit piskeris præsterede 4,5 knob med fuld gas imod vinden.
Dybvig Havn er tydeligvis velbesøgt i lyset af den meget lange periode med blæst fra vest. Vejrøs nyåbnede havn så tom ud med kun fem master, da vi passerede, og på Femø var der langt mellem masterne i havnen, der vender mod vest.
Vi har kulingvarsel for i morgen både for vestlige Østersø og den sydlige del af Sundet og Bælthavet. Fruen har fåët den nedslående melding, at gensynet må vente, til kulingen er afblæst. Ejvind overvejer til aften at sejle i et "hul" i blæsten fra fem morgen til ud på eftermiddagen, hvor DMI's indtelefonerede vindkort varsler op til kuling på hans rute mod Hårbølle.
30. juli.
I frisk vind med spredte skyer omkring solopgangen sejlede Ejvind med "Baloo" ud af Dybvig Havn klokken seks i morges. Kulingvarslet gjaldt stadig vestlige Østersø - op til 18 - og Sundets og Bælthavets sydlige del - 15.
Ud for Dybvigs rolige havn så vandet fladt ud, som det plejer ved vestlige vinde. Vi sagde farvel og tak for 14 herlige dage, som rykkede grænserne udad og gjorde livet rigere.
Ved ni-tiden slap "Baloo" under Storstrømsbroen og ind i roligere vand, meldte Ejvind over telefonen. Han havde haft sit sejlerlivs største bølger efter Femø og rundt om Dyrefod Flak. Bølgerne kom som forudset agten ind sammen med blæsten, en retning, der var forudsætningen for, at han overhovedet sejlede, og som bragte ham hurtigt igennem tumulten.
Selvom bølgerne over mod Guldborg næppe når det volumen, de bygger op ved Dyrefod Flak, skal jeg ingen steder med et kulingvarsel i luften. Alene vinden kan give besvær ved Guldborg, når broen skal op.
En ensom sømand i en 21 fods sejlbåd er ved at gøre storsejlet klar. Er han modig, dumdristig eller dygtig? Ingen af delene. Han er praktisk, viser det sig. Det er et bomtelt, han rejser i regnen. Derimod drager fire unge knøse ud i en 24 fods Marienholm. Det gør enkelte af de store 30-40 fods både også. Jeg ser kun en eneste kvinde på en af dem fra min udkikspost ved kahytsvinduerne.
En melding oplyser, at Ejvind er nået i havn i Hårbølle ved middagstid i god behold. Det var noget af en chance han tog i betragtning af vejrets udvikling i dag fra frisk vind i morges op til kuling og vedvarende regn til langt over middag.
Fire hakkebøffer fra Kabyssen.
Serveres på en tallerken med brød.
Den første af de forudsete to blæsedage på Fejø bød på hjemlig hygge i kahytten med computerne, DR's program 1 og turens eneste fjernsyn, en film på DR2. I allerbedste forstand er tiden din egen, når du er blæst inde. Det kan mange sejlere sikkert genkende - og længes efter at opleve igen.
31. juli.
Jeg når ikke hjem i denne måned. Det er konklusionen på morgenens vejrudsigter, hvor vindene stadig blæser mellem 8 og 13 m/s, og bygerne pisker ned over øerne i Smålandsfarvandet. Kulingvarslet er væk. Fra Gedser Odde, Langø og Omø meldes om vinde mellem 13 og 11 til morgen. I løbet af aftenen skulle disse vinde lægge sig lidt.
Flere både forlader Dybvig Havn til formiddag. I regntykningen ser jeg dem hejse et enkelt sejl hver og hurtigt forsvinde nordøstover. En LM 27 har hejst et broflag. Han skal hen, hvor jeg skal hen, og det trækker i mig for at sejle, men så læner "Esther" sig atter i fortøjningerne for den hårde vestenvind, der måles til 13 oppe på broen.
En cykeltur til købmanden og mod Briget bragte øens stemning frem igen. Blæsten jog om hushjørnerne. Skummet stod over Smålandsfarvandet mod Vejrø. Enkelte sejlere drager ud og kommer ind hen over den blæsende eftermiddag. Jeg holder godt udkig fra min lune plads på kahyttens sofa ved vinduerne.
Det blæser op fra sydvest ud på eftermiddagen. Fem englændere bakser med rebene for at få deres 30 fods båd vendt 180 grader, yderst ude i vinden, for at stikke til søs. Manøvrerne er ikke ligetil, og blæsten truer en overgang med at blæse deres båd ind på "Christine" og "Mæfikken".
Skipperen og et besætningsmedlem rigger båden klar til at sejle, mens tre forfrosne mennesker sidder stille og venter. Rullefokken skal monteres. Den hejses op og blafrer så voldtsomt, at den slår antennemasten skæv på fiskerbåden i læ side. Det ser truende ud. Skipper lægger en seddel på fiskerbåden.
Englændernes første forsøg på at sejle lykkes ikke. Vinden presser båden ind mod fiskerbåden, den er fortøjet ved. Men med rebene lykkes det at trække stævnen udad. Fuld gas. Skipperen, der står på fiskerbåden, når at entre sit skib i farten - i sidste øjeblik. Da har forberedelserne taget over en time.
Højvande er på vej. Meget vand blæser øst på i disse dage, og forfortøjningerne må justeres. Grå, flossede skyer afløses sidst på eftermiddagen af blå himmel og lysere, flossede skyer på flugt mod øst. Hvor meget af dette blæsevejr er der mon endnu tilbage ude vest på? Vandstanden falder i løbet af aftenen, men vinden holder sig i det hårde hjørne.
Havnepengenes erlæggelse hver aften hører til de få pligter på disse blæsedage. Rosa Wiborg har været nervøs for, om jeg var sejlet i dag, siger hun. Rolig Rosa. Kulingvarsel og 13 sekundmeter er ikke noget for en søndagssejler.
1. august.
Den nye måned viste sig smuk og stille med solopgang mellem skyer, der hurtigt "brændte af", som meteorologerne siger. Vinden var jævn til frisk fra vest, aftagende, ifølge morgenens vejrmelding.
Genuaen var udset som trækdyr og blev gjort klar sammen med fortøjningerne og alt det andet. "Esther" blæste stille fra broen ud i indsejlingen. Omme ved Stetterrev mødte jeg Femøfærgen, og efter kompasafmærkningerne satte jeg selvstyreren på Grønvold Grund og slukkede motoren. Det virkede perfekt. Tid og ro til tobak, bananer og kaffe.
Solens glimt ret forude i bølgerne og dens lys gennem sejlet blev et gensyn fra mange tidligere sejladser fra Dybvig på kursen mod Grønvold Grund. Herefter lagde jeg kursen mod bagbords sideafmærkning ved Ledas Grund, for kort før at kunne styre direkte på Alstrup Revs vestbøje og siden Argus Grund. Herinde lagde de moderate bølger sig.
Guldborgbroens brovagt havde taget signalmasten i brug i dag. En stor lettelse for alle sejlere, der har læst og lært bro-reglementet. Efter en enkelt runde foran broen, tændtes tre blink. Det passede med lav fart mod broen, så en flok tyskere kunne passere først fra syd.
Inde i Guldborg Sund føltes det flade vand lidt fremmed i en kort stund. Så gled den gamle skude hjemmevant frem for genuaen indtil en vanskelig bidevinds-sejlads syd for tunellen. Jeg pinte hende alt, hvad der var muligt, da en meget stor og tydeligvis helt ny motorbåd fra Nykøbing F. med en smilende og vinkende yngre dame ved rattet spolerede min og fire-fem andre sejleres sejladser.
Med voldsomme hækbølger under en brutal og nærgående frembrusen for fuld kraft, masede motorbåden sig vej mellem "Esther" for sejl i bagbords side og en tysker for motor til styrbord, i Hjelms Rende. Vi rystede alle opgivende på hovedet af denne landkrabbe, som havde væltet mig på grund, hvis det ikke var lykkedes hurtigt at få vippet motoren i vandet, startet - og sejle tilbage i den smalle sejlrende.
Så blev det da motor det sidste stykke af en pragtfuld sejlerferie - ned til Toreby Sejlklub, hvor pladsen var fri, skønt det grønne skilt viste ankomst 4. august. Fruen råbte sin gensynshilsen på broen, før jeg havde nået at fortøje. Hjemme igen.
Scener fra sejladsen mellem Lundeborg og Omø 28. juli.
Omø 28. juli.
Omøs karakteristiske skrænter forsvinder bagude 29. juli.
Her er Fejøs silhuet dukket op.
Sikkert fortøjet i Dybvig Havn - parat til kulingen mandag.
Aftenlys over Fejø søndag den 29. juli.
Fejøkvaserne "Christine" og "Mæfikken" ligger side om side og venter på at sejle til Nyhavn med æbler.
Brigetvej mod Smålandsfarvandet, 31. juli.
Nyt tysk skib i gammel stil fulgte efter fra Dybvig til Guldborg Sund. Den sparsomme sejlføring på et tungt skib kunne ikke følge med "Esthers" slanke skrog for genua, og tyskeren nåede ikke med under Guldborgbroen.