Del 3. Fåborg-Strynø-Lundeborg
Veteraner forbereder hjemturen fra Strynø.
|
På "togt" med "Baloo" Del 3. Fåborg-Strynø-Lundeborg. 23. juli "Esther" skulle op i vinden uden for Fåborg, og der var plads nok. Storsejlet voldte knuder, så det tog tid med langsom fart og selvstyrer. Lang tid. Da jeg gik agterud for at kontrollere vanddybden, standsede båden - på Sletrøns 30 cm. vand. Motoren blev sat bak, og intet skete. Så drejede jeg den fra side til side, og "Esthers" lange køl gravede selv en rende i mudderet at sejle ud af. Derudaf gik det med fok og storsejl - op til 6,3 knob i fine vinde mellem 6 og 8 m/s nord om Skarø Rev og ned i Højesteneløbet. Her måtte jeg tage et enkelt kryds for at nå ned mellem Græsholm og Hjortø. Ved Birkholm løjede vinden fælt af, men vi havde god tid til Strynø. Jeg lurede på en Bianca 28-type, der lå skråt forude. Når min gamle Bandholm for fok og storsejl kunne følge med de fleste, der sejlede for genua og storsejl, kunne den vel også klare en Bianca. De to unge mennesker i Bianca'en hilste pænt, da jeg gled forbi dem i en vind, der friskede lækkert op til sejlads på omkring 5,5 knob. Skipperen på Bianca'en havde travlt med at sætte sejlene rigtigt. Det havde jeg også, og da vi var fremme ved Grenshage, lå han langt bagude. Vi skiltes her, da Ejvind og jeg skulle østover mod Strynøs sydbøje. Hvis Grevebroen på Strynø var fuld, havde vi aftalt at gå til Rudkøbing. Og fuld var den gamle, slidte anløbsbro af smukke veteran-både i alle størrelser. Dem ville vi godt ligge iblandt. Men først skulle "Esther" lige grundstøde syd for den smalle indsejling. Jeg ville over mod yderkajen for at ligge bag en fladbundet fiske-skude, da venlige folk råbte, at der kun var få cm. vand. Det opdagede jeg i samme øjeblik. Igen måtte motoren vrikke min gamle tøs fri af mudderet. Inde i det smalle bassin skete dagens tredie grundstødning. Ejvind undrede sig over mine evner til at lægge båden død, sagde han bagefter. Men jeg stod let på grunden i havnens mudder. Vi lagde bådene op ad en venlig skipper, der ikke fandt megen overensstemmelse mellem flere grundstødninger i havnen og den angivne dybde på 2,2 meter. I søkortet er havnen anført som "Bro" med 3,3 meter. Det gælder nok yderpladserne, der i dag var optaget af flotte skonnerter. 24. juli. Mine forkælede betænkeligheder over regnen og blæsten fortager sig, da jeg ser, at "Karen" af Svendborg er en åben drivkvase - kun forsynet med en lille "kasse" foran, hvori de to mænd kan søge ly. Men de er opfindsomme og spænder en plast-presenning ud over båden. Her er der plads til madrasserne, hører jeg. Vejret vil klare op i eftermiddag, siger en smart og oplagt mandsstemme på TV2 Radio, og på mobiltelefonen kan jeg læse, at vindene over Fyn vil være 10 m/s eller mere i hele denne uge. Sikken en masse tid, vi får forærende. Måske skal alle disse dage tilbringes her på Strynø. Kaffe og tobak. Musik og computerarbejde. Madlavning og reparationer. Der er nok at tage fat på i denne luksus, sammenlignet med de to mænd på madrasserne under et grønt plastik-stykke i drivkvasen ved siden af. Ejvind vil gerne til Lohals eller Lundeborg hurtigst muligt, fordi han alligevel ikke har alle de løse dage efter 14-dages sejladsen at blæse inde i. Jeg vil helst blæse inde her på Strynø men må medgive, at vejrudsigterne hidtil har været betydeligt værre end vejret. Den varslede blæst i ugens løb kan vise sig at blive en let eller jævn vind en af dagene, og da må vi være parat til turen over Storebælt og Smålandsfarvandet fra en havn så tæt på Langelands nordspids som muligt - Lohals eller Lundeborg. Opklaringen kommer. Solskin og pludselig varme. Der er huller mellem bygerne og i vindene. Smakke-selskabet drager på kapsejlads fra molen til Strynøs sydbøje og tilbage igen. En sejler fra Marbæk er taget på ferie, på trods af de slemme vejrudsigter, og har oplevet et pragtfuldt sejlervejr de fleste dage, ligesom vi, fortæller han. Han har ondt af sin ven, der aflyste sejladsen på grund af vejrudsigterne. Vi vil huske hans erfaringer, når vi sejler videre i denne uge - eller blæser inde.
25. juli. Men blæsen har hylet over os hele natten, og i dag lyder farvandsudsigten på 5-10 m/s, langsomt aftagende i eftermiddag. Denne aftagende vind venter vi på ved Grevebroens livlige smakke-træf. Over middag står veteranbådene atter til søs for at sejle om kap - nu mod et mærke nordvest for Strynø. Der er efterhånden pauser i den stride blæst, og vi gør bådene klar til afgang mod Lundeborg. Havnemanøvrerne kan blive et problem især for "Baloo" inderst og tæt på bådene for og agter. "Esther" kan snildt dreje agterstavnen ud i bassinet, og med Ejvind som tovholder til stævnen kan vinden vende hende udad mod det smalle udløb. Vi venter på den aftagende vind, og klokken 15.30 er beslutningen klar: Vi sejler nu. Havnemanøvrerne lykkes efter planen, og ud for Grevebroen hejser jeg genuaen op. Men. Skødet er sat forkert, og jeg må have det om søgelænderet, men kan i blæsten ikke fumle et pælestik - kun dobbelt halvstik om egen part, som jeg ikke stoler på. Det er der heller ingen grund til. Stikket blæser op, og genuaen flagrer ud i luften. Ned med den. Nu er bølgerne imidlertid så store mod Rudkøbing, at jeg nøjes med motoren. Suzuki'en hænger pludseligt sidelæns i søerne, og i et kort øjeblik tror jeg, at spænderne er gået løs, eller brædtet knækket. Så må sejlene klare turen. Det viser sig dog, at snorene, som holder maskinen ret, er gået af. De kommer på plads, og "Esther" ruller og vralter gennem søerne ned mod Siø-broen. Rudkøbings restaurerede, gaffelriggede lodsbåd bruser forbi med storsejlet stramt i vinden. Vi har blæsten tværs og strømmen agter. Det går derudad med godt 5 knob. Efter broen er vandet lidt roligere, og jeg sætter genuaen op. Nu spadserer hun op til 7,4 knob, så motoren er der ikke brug for. Alligevel holder hun farten mellem 5,5 og 6,5 knob i snit næsten frem til Lundeborg. En dejlig sejlads, der passer det gamle skib. Vinden veksler mellem 6-7 m/s i nogle perioder til mellem 10 og 12 m/s i andre. I stødene når den 15,5 m/s. Henne ved Lundeborg er vandet faldet til ro, og inde i havnen mærkes vinden heller ikke nævneværdigt. Jeg lusker rundt i den nye havn, og Ejvind finder en båd at lægge til ved. Skipperen er ikke glad for at få to skuder i vindsiden til at presse på hans skib, og jeg søger ind i den gamle havn efter fortøjnings-mulighed. Her oplever jeg en havnefoged med konduite og overblik. Hun råber, at der er plads inderst bag et par fiskerbåde, og at vi godt kan være to, hvis en af os lægger os uden på fiskerbåden. Der er imidlertid plads til os begge med stævnen mod kajen. Havnens bedste pladser. Skal vi så nyde disse fine pladser i de næste fire blæsedage, hvor havnebyvejret på Omø skal være 12 m/s eller derover, hvis DMI's mobiltjeneste holder, hvad den lover? Svaret blæser i vinden (hmm). Hjemmefra får Ejvind melding om, at DMI's farvandskort på internettet for i morgen viser 5-8 m/s for vandet nord om Langeland ned i Smålandsfarvandet indtil klokken 17, hvor vinden skulle være under 5 m/s. Samtidig oplyser DMI på TDC's mobiltjeneste, at Omø har vinde over 12, og at det samme gælder for Fyn og Vest- og Sydsjælland. Hvad er der galt med koordineringen af DMI's vejrtjenester. Det gad jeg nok vide. 26. juli. En sejler fra Svendborg fortæller om sin tur i går fra Samsø i grov og høj sø, typisk for lavere vand, hvor bølgerne kun har plads opad. Værre end Atlanten, siger han, der har sejlet i erhvervstrafik. Under forhaling af "Baloo" og "Esther" til havnens inderste pladser ved det gamle pakhus, får jeg en lang snak med en anden sejlerkollega, som sparer os for et nyt tag på fritidshuset. Sejleren er ekspert i renovering af tage, og råder os inderligt til ikke at udskifte husets 40 år gamle cementtag. Tak for det. Driveriet og velværet over den megen tid krydredes med et "Stjerneskud", fisk, salat og rejer, i havnens cafe. Regn og vind drev også i Lundeborg i dag. 27. juli. På havnen går livet sin livlige gang nogle steder. Oure Sejlercenters elever skal ud at træne igen i dag. En flok unge svenskere stikker til søs og får straks fart på op mod Storebæltsbroen. Andre tager den med ro. Regnbygerne er pludselige, korte og kraftige men tager af hen over middag. Det gør godt at ligge på ryggen et par timer med dæmpet musik efter de anstrengende runder langs broerne og om ad havnens fine bad og toiletter. Blæsten synes vedholdende i de kommende dage, og jeg forbereder en længere ferie her i Lundeborg, mens en uro synes at komme over min bror efter at nå hjem inden tirsdag. Synd for ham, at dagenes ro ikke kan slå rod. Smørfisk med kartoffelsalat skal da nævnes for en ordens skyld som fredag aftens kulinariske højdepunkt mellem ældre ostemadder, kiks og knækbrød.
På DMI's hjemmesides farvandskort ser vi vind mellem 3 og 8 m/s fra lørdag morgen, men ud på dagen skal den friske op til 8-11, tværs, hvor vi skal sejle. Det er min grænse for bølger i Storebælt og det nordlige Smålandsfarvand. Men ikke Ejvinds, når vinden ikke er imod. Farvandsudsigten fra 22,15 fredag aften til sent lørdag lyder på 8-13 m/s SV, en overgang aftagende til 5-10. Og hvis man kan stole på DMI's "Havnevejr" bliver jeg i Lundeborg mindst til tirsdag. Vindene på Omø bliver 14, 13, 12 og 15 m/s de kommende fire dage, står der i dag. Næste afsnit: Lundeborg-Omø-Fejø |
---|---|
|